»Lykketoft har altid jokket rundt i den israelsk-palæstinensiske konflikt som en elefant i et glasbur«

Mogens Lykketoft (S) afviser kritik fra oppositionen, som mener, at han misrøgter sit hverv som Folketingets formand ved at optræde som hovedtaler ved propalæstinensisk demonstration.

»Jeg talte ikke som Folketingets formand, men som et engageret menneske,« lød det fra Mogens Lykketoft (S) i forbindelse med gårsdagens tale ved en propalæstinensisk demonstration på Rådhuspladsen i København, som faldt oppositionen en kende for brystet. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Oppositionen er fortørnet over, at Folketingets formand, socialdemokraten Mogens Lykketoft, i aftes optrådte som hovedtaler ved en demonstration på Rådhuspladsen arrangeret af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

»Man kan ikke som Folketingets formand agere så politisk, som Lykketoft gør det her,« siger de konservatives udenrigsordfører, Lene Espersen, mens Dansk Folkepartis udenrigsordfører kalder Lykketofts optræden for »uanstændig«.

»Men det er jo ikke særligt overraskende. Lykketoft har altid jokket rundt i den israelsk-palæstinensiske konflikt som en elefant i et glasbur,« siger Søren Espersen.

Mogens Lykketoft afviser kritikken.

»Jeg talte ikke som Folketingets formand, men som et engageret menneske og folkevalgt socialdemokratisk politiker. Og det gjorde jeg også klart for arrangørerne,« understreger Mogens Lykketoft.

Den forklaring køber kritikerne dog ikke.

»Det er langt ude. Vi er dem, vi er, og vi ville aldrig acceptere, at et medlem af Dansk Folkeparti skejer ud og efterfølgende forsvarer sig med, at han skam bare optrådte som privatperson,« siger Søren Espersen, mens Lene Espersen understreger, at Lykketofts optræden er en propagandasejr for palæstinenserne.

Protest over Israel

Ifølge arrangørerne bag demonstrationen var den en »protest over Israels omfattende overgreb mod Gaza og kollektive afstraffelse af den palæstinensiske civilbefolkning i de besatte område« – altså en demonstration vendt ensidigt mod den ene part i den blodige konflikt.

Berlingske talte med Mogens Lykketoft forud for hans tale på Rådhuspladsen, og han erklærer sig enig i kritikken af Israels brug af voldsom overmagt.

»Israel har naturligvis ret til at forsvare sig, men forestillingen om, at man kan udrydde Hamas på den her måde, er helt forkert og vil kun nære fortvivlelsen og hadet mod overmagten,« sagde Mogens Lykketoft, der dog samtidig langer ud efter Hamas-bevægelsens raketangreb på Israel.

»De er i princippet lige så forkastelige som Israels angreb, og de er helt irrationelle. Dels fordi raketterne fra Hamas oftest ikke kan gennembryde Israels forsvarsmur, dels fordi de aldrig vil bringe andet med sig end gengældelse, der med endnu større kraft vil ramme den civilbefolkning, som Hamas har ansvaret for,« forklarer Mogens Lykketoft.

Han mener derfor, at alle kræfter må sættes ind på at få standset volden.

»Volden – fra begge sider – skal standses, og så må vi løse de problemer, der ligger bag voldspiralen. Indespærringen af Gazas 1,7 millioner mennesker skal ophøre. Det er jo reelt en interneringslejr på størrelse med Langeland,« siger Mogens Lykketoft.

Det er langtfra første gang, at oppositionen langer ud efter Mogens Lykketofts håndtering af konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Kritikken var især hård, da Lykketoft i 2000/2001 var udenrigsminister, og i 2010, da han – sammen med to andre forhenværende udenrigsministre, Niels Helveg Petersen og Uffe Ellemann-Jensen – i en kronik i Berlingske opfordrede regeringen til en hårdere kurs over for Israel.

I februar i år kom Lykketoft så på kant med de israelske myndigheder, da han i sin egenskab af Folketingets formand besøgte det palæstinensiske selvstyre. Kritikken gik på, at Lykketoft ikke samtidig besøgte israelske politikere – sådan som de uskrevne diplomatiske spilleregler foreskriver. Men Lykketoft fastholdt, at det var israelernes egen skyld, da de havde meddelt ham, at de ikke havde tid. Konflikten medførte, at Israel nægtede Lykketoft adgang til Gaza.

På to ben

Kritikken af Lykketoft for at være for pro-palæstinensisk afspejler samtidig den – ofte følelsesladede – strid, der er i Folketinget og i befolkningen, når det gælder den fastlåste konflikt mellem Israel og palæstinenserne. Der er bred enighed om, at Danmark skal føre en politik, der står på to ben, som det hedder sig. Men når konflikten skærpes, har S, R, SF og Enhedslisten det med at hvile mere på det ene ben – palæstinensernes – mens V,K og DF hælder mod det israelske.

For et par uger siden kom det eksempelvis frem, at regeringen har tilsluttet sig en kreds af EU-lande, der fraråder handel med israelske selskaber, der arbejder i de besatte palæstinensiske områder. Det er både de Konservative og Dansk Folkeparti imod, understreger partierne over for Berlingske, og de kritiserer, at sagen ikke har været forelagt Det Udenrigspolitiske Nævn.

Samtidig er de borgerliges forbehold over for regeringens politik blevet skærpet af den nylige samarbejdsaftale mellem de to palæstinensiske fløje: Den mere moderate Fatah på Vestbredden og den yderliggående Hamas-bevægelse, der kontrollerer Gaza og er stemplet som en terrororganisation.