Lykke Friis: Ursula von der Leyens kamp for at blive ny kommissionsformand går alt andet end smurt. Kan EU blive tvunget til at vende bunken på ny?

Inden på tirsdag klokken 18 skal Ursula von der Leyen kunne mønstre 376 stemmer i Europa-Parlamentet for at kunne blive godkendt som ny kommissionsformand. Onsdagens tre høringer i Europa-Parlamentet viste, at det kan blive svært. Der spekuleres allerede over, hvad der sker, hvis hun ikke kommer igennem nåleøjet.

EU-JOBS/VONDERLEYEN
Ursula von der Leyen kæmper med at få Europa-Parlamentets opbakning til at kunne afløse Jean-Claude Juncker som kommissionsformand. Onsdagens store »jobsamtaledag« gik langtfra så glat, som von der Leyen havde håbet. Afstemningen finder sted tirsdag klokken 18. Her ses hun sammen med den nyvalgte formand for Europa-Parlamentet, David-Maria Sassoli. Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR / Reuters / scanpix

»Hun har det europæiske fællesskab i sit DNA.«

Så begejstret var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, da EUs stats- og regeringschefer i sidste uge pegede på tyskeren Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand.

Men i Europa-Parlamentet, der også skal bakke op om den nye formand, er stemningen langt mere kølig. Det fik Ursula von der Leyen at føle, da hun onsdag gennemførte et tredobbelt jobinterview.

Ingen tør afvise, at EUs stats- og regeringschefer endnu en gang må vende bunken og finde en ny kandidat.

1. Hvorfor jubler Europa-Parlamentet ikke?

Egentlig burde parlamentarikerne juble over den tyske forsvarsminister. Hun er født og opvokset i Bruxelles, hendes far var generaldirektør i kommissionen, og hun er en af de få toppolitikere, der fortsat officielt bekender sig til Europas forenede stater – og det vel at mærke på tre sprog. Så hvad er egentlig problemet?

Grundlæggende er der to. For det første er mange i såvel den socialdemokratiske som grønne gruppe dybt skuffede over, at Ursula von der Leyen ikke er spidskandidat. I modsætning til Manfred Weber, Frans Timmermans og Margrethe Vestager fremlagde hun ikke sin politik før valget til Europa-Parlamentet. Dermed kunne vælgerne ikke forholde sig til hendes kandidatur. Nomineringen opfattes derfor som et tilbageslag for demokratiet.

Den anden forklaring skal søges i Ursula von der Leyens stormombruste tid som forsvarsminister i Tyskland, hvor den ene skandale har afløst den anden. Så hvorfor skal en person, der er kuldsejlet i tysk politik, kunne rykke ind i chefkontoret i kommissionen?

De fire ledere af Visegradlandene (Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet) er tilfredse med valget af Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand – ikke mindst fordi de hermed undgik Manfred Weber og Frans Timmermans. Fold sammen
Læs mere
Foto: HUNGARIAN PRIME MINISTER PRESS O.

2. Er der slet ikke nogen, der er glade i parlamentet?

Jo! Den konservative gruppe (EPP) er relativt hurtigt konverteret fra at være Manfred Weber-tilhængere til at støtte Ursula von der Leyen. Når alt kommer til alt, er det afgørende for gruppen, at det fortsat er en konservativ, der står i spidsen for kommissionen.

Så er der parlamentarikere, der støtter Ursula von der Leyen, fordi de generelt er glade for den samlede toppostkabale. F.eks. forventer de fleste, at de spanske og italienske socialdemokrater vil støtte Ursula von der Leyen, da spanieren Josep Borrell står til at blive EUs nye udenrigschef, mens den italienske socialdemokrat Sassoli allerede er valgt som formand for Europa-Parlamentet.

Ganske tankevækkende har Ursula von der Leyen også en betydelig fanskare i Central- og Østeuropa. Efter topmødet tog blandt andet Ungarns Viktor Orbán æren for at tyskerens indstilling til posten. For Ungarn og Polen var det vitalt, at de havde blokeret for, at Weber og Timmermans kunne blive formand. Vurderingen var, at begge havde været for kritiske over for retsstaten i Polen og Ungarn.

Orbáns ungarske Fidesz-parti og det polske regeringsparti PiS har allerede indikeret, at de vil kunne støtte Ursula von der Leyen. For polakkerne spiller det også ind, at hun som forsvarsminister har været en »hardliner« over for Ruslands Putin.

For Ursula von der Leyen vil det være et selvstændigt problem, hvis hun ender med at blive kommissionsformand på de højrenationale parlamentarikeres nåde. Hvordan skal hun så f.eks. kunne fortsætte de verserende sager om problemerne med retsstaten i Polen og Ungarn?

3. Hvad er egentlig spillereglerne?

Tallet, alle holder øje med, er 376. For at kunne rykke ind på 13. sal i Berlaymont-bygningen har Ursula von der Leyen brug for opbakning fra 376 ud af de 751 parlamentarikere. Afstemningen er hemmelig, og blanke stemmer tæller dermed i praksis som nejstemmer.

Hvis alle konservative, socialdemokrater og liberale vender tommelfingeren opad, har hun 444 stemmer. Ingen i Ursula von der Leyen-lejren tør dog satse på det. F.eks. har de tyske socialdemokrater meget klart meldt ud, at det står 16-0 imod Ursula von der Leyen – altså vil alle 16 tyske socialdemokrater stemme imod. Onsdag udleverede de, hvad der nærmest lignede et anklageskrift over Ursula von der Leyen, til resten af gruppen.

Ikke alene vil Ursula von der Leyen derfor forsøge at sikre sig så mange af de 444 stemmer som muligt, men også appellere til de Grønnes 74 mandater. Efter »jobsamtalen« med de Grønne meldte lederen af gruppen, Ska Keller, klart ud, at hendes gruppe ikke kan støtte Ursula von der Leyen.

Socialdemokraterne holdt kortene tættere ind til kroppen. De Liberale var derimod fortørnede over, at Ursula von der Leyen i den socialdemokratiske gruppe havde meddelt, at socialdemokraten Frans Timmermans skulle spille en endnu større rolle end den liberale Vestager.

Ifølge gruppen var det et brud på den aftale, der var indgået i Det Europæiske Råd, hvor Timmermans og Vestager skulle være ligestillede som næstformænd for Europa-Kommissionen.

De Grønnes leder, Ska Keller, er ikke villig til at stemme for Ursula von der Leyen, medmindre hendes gruppe får klare løfter. Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRICK SEEGER / EPA / scanpix.

4. Hvad skal von der Leyen betale for et ja?

Det er det store spørgsmål, som alle diskuterer i Bruxelles og Europas hovedstæder. Onsdag lovede Ursula von der Leyen en styrket klimaindsats og en kommission med lige kønsbalance. Hun ville også i højere grad tage hensyn til parlamentets ønsker om lovforslag.

Problemet er, at en del af løfterne var vage, men også, at et løfte til én gruppe til tider skabte problemer i en anden. Et godt eksempel er meldingen om Vestager. Den blev hos socialdemokraterne opfattet som et kærkomment plaster på såret til Timmermans, mens de Liberale så den som en nedgradering af Vestager.

5. Stemmes der på tirsdag?

Ja, sådan virker det. Det var i hvert fald budskabet torsdag fra lederne af de politiske grupper. Ursula von der Leyen skal holde sin program- og valgtale tirsdag klokken ni. Herefter er der debat til klokken 12.30, og klokken 18 skal der efter planen skrides til afstemning.

Inden fastsættelsen af afstemningen var der blevet spekuleret over, om afstemningen skulle udsættes. Det vil stadig kunne ske tirsdag, hvis UvdL ikke kan samle et flertal.

Den nye kommission skal i princippet tiltræde den 1. november, men Juncker-kommissionen kan forlænges.

6. Hvad sker der, hvis von der Leyen ikke får flertal?

Det vil være udtryk for en hidtil uset magtkamp mellem stats- og regeringscheferne og Europa-Parlamentet. Ingen kommissionsformand er tidligere blevet hældt ned ad brættet i Strasbourg.

Hvis det alligevel skulle ske, vil stats- og regeringscheferne i henhold til EU-traktaten inden for en måned skulle præsentere parlamentet for en ny formandskandidat. I princippet kan de også prøve at gå i dialog med Parlamentet om UvdLs kandidatur.

Da Charles Michel allerede er valgt som formand for Det Europæiske Råd, og Parlamentet har stemt for Sassoli, er det forventningen, at stats- og regeringscheferne på et ekstraordinært topmøde alene ville skulle koncentrere sig om at finde en ny kommissionsformand. Det skyldes også, at der ikke er nogen, der har udtrykt kritik af nomineringen af Christine Lagarde som ny chef for Den Europæiske Centralbank (ECB).

For at bevare balancen fra det nylige topmødekompromis vil stats- og regeringscheferne skulle gå på jagt efter en konservativ kvinde som ny kommissionsformand. Af mulige navne nævnes Bulgariens Kristalina Georgieva eller Litauens Dalia Grybauskaité.

Da det på forhånd står klart, at ingen af de tre oprindelige spidskandidater, Weber, Timmermans og Vestager, opfylder kombinationen – konservativ kvinde – må parlamentarikerne stille sig selv følgende spørgsmål:

Skal vi stemme von der Leyen ned, fordi hun ikke er spidskandidat – vel vidende at vi ikke får en af de andre spidskandidater? Og er nogle af kompromiskandidaterne egentlig bedre end den tyske forsvarsminister?

Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Tyskland