Lykke Friis: »Tag din egen maske på, før du hjælper andre«

På tirsdag er der lagt op til et af de vigtigste møder i EU i mange år. Fronterne er trukket skarpt op, og de hårdtprøvede sydeuropæiske lande forlanger nu solidaritet. Et midlertidigt kompromis kan skimtes, men nye problemer er allerede i sigte.

 
Coronavirus har ramt hele verden. Få et overblik her. Fold sammen
Læs mere

Selv om det efterhånden er lang tid siden, at de fleste har været ude at flyve, sidder stewardessens budskab formentlig stadig dybt i de fleste:

Tag din egen maske på, før du hjælper andre!

Dette gælder i høj grad også EUs stats- og regeringschefer, der i coronakrisens første uger primært forsøgte at redde deres eget land.

De nationale grænser blev lukket uden den store koordinering, lande nægtede at eksportere såkaldte værnemidler, og ingen havde overskud til at svare Italien, da landet allerede i slutningen af februar desperat bad om hjælp.                                                  

Sidenhen er der kommet noget bedre fodslag. For eksempel har Den Europæiske Centralbank iværksat et gigantisk opkøbsprogram, ligesom Tyskland har indledt en humanitær indsats, hvor flere end 150 italienske og franske covid19-patienter behandles på tyske sygehuse.

At den fælles langsigtede kriseplan imidlertid fortsat lader vente på sig, blev klart på det seneste topmøde i slutningen af marts. Her måtte stats- og regeringscheferne opgive at blive enige.

Det seks timer lange videomøde udviklede sig dybest set til en genopførsel af dramaet fra eurokrisen, og landene faldt perfekt ind i de gamle roller:

Sydeuropa argumenterede igen for euroobligationer, nu blot kaldet »coronaobligationer« – en slags fælleseuropæisk obligation, hvor alle lande hæfter for tilbagebetalingen. Tyskland, Holland og Østrig derimod nægtede ligesom i 2010 at betale for andres gæld.

Det hele kulminerede med en bitter ordveksling, hvor Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, anklagede Tysklands kansler, Angela Merkel, for overhovedet ikke at forstå, hvilken nødsituation Spanien befandt sig i.

Skal man tro det lækkede referat fra den spanske avis El Pais, svarede Angela Merkel blot:

»Pedro, vi er selv ved grænsen. Vi har allerede indgået mange kompromiser.«

Fra ordkrig til opblødning

Efter det kuldsejlede topmøde fortsatte ordkrigen og kulminerede med en italiensk helsidesannonce i Tysklands førende avis. Her mindede blandt andre italienske borgmestre »de kære tyske venner« om, hvor stor hjælp Tyskland fik efter Anden Verdenskrig.

Hollandske politikere blev udsat for et lignende stormvejr – både fra hjemlige og udenlandske politikere.

Midt på ugen blev ordkrigen imidlertid afløst af mere forsonende toner. Ikke alene har Tyskland og Holland signaleret, at de er villige til at forlade manuskriptet fra eurokrisen og yde en væsentlig større hjælp.

Frankrig har forsøgt at overbevise landene i syd om, at coronaobligationer altså ikke er den eneste syretest på europæisk solidaritet. Eller som Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, udtrykte det:

»Ordene corona- eller euroobligationer må ikke blive en besættelse. Vi bør i stedet være besatte af, at vi har et meget stærkt instrument, som gør, at vi kan komme ud af krisen.«

Fredag aften lod Italiens premierminister, Giuseppe Conte, skinne igennem, at han måske kan leve med en model, hvor man i første omgang fokuserer på andre instrumenter. Dette skyldes dog også, at det under alle omstændigheder vil tage op til flere år, før coronaobligationer kan se dagens lys.

Frem mod tirsdagens finansministermøde arbejder Tyskland og Frankrig, assisteret af kommissionsformand Ursula von der Leyen, på at strikke et større udspil sammen – et udspil, som her og nu vil kunne hjælpe de mest hårdtprøvede lande.

Første del blev allerede offentliggjort torsdag i form af en arbejdsløshedsfond, SURE, på 100 mia euro.

Derudover arbejdes der på, at lande kan låne mellem 100 og 200 milliarder euro igennem den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM, med langt færre betingelser end under eurokrisen, samtidig med at den europæiske investeringsbank også skal bringes i spil. Et fjerde element er et hollandsk forslag, der skal yde støtte til sundhedssektoren.

Endelig er der EUs syvårige budget. Fredag signalerede Ursula von der Leyen, at et nyt coronabudgetudspil er på vej.

Økonomer: Der skal mere til

Det er endnu for tidligt at vurdere, om tirsdag bliver dagen, hvor EU-landene løfter blikket, og som medpassageren i flyet hjælper dem, som er mest i nød. De fleste økonomer peger på, at der under alle omstændigheder skal mere til på et senere tidspunkt.

Andre med Kommissionen i spidsen er bekymrede for, at de nationale reflekser hurtigt på ny kan komme i spil og underminere grundpillen for europæisk økonomi. I gennemsnit går to tredjedele af EU-landenes varer til EUs indre marked, ligesom hver femte arbejdsplads er afhængig af eksporten.

Men vil varerne fortsat kunne passere frit trods grænsekontrollen? Og hvad sker der, hvis flere gør som Frankrig og indfører såkaldt »forsyningspatriotisme«, der opfordrer til kun at købe hjemlige landbrugsprodukter?

Kort sagt: Selv hvis medlemsstaterne lander et kompromis på tirsdag, hober problemerne sig fortsat op.