Lykke Friis: Kig mod Øst! Ligesom i 1989 afgøres Tysklands skæbne i Øst

I 2019 skal der afholdes hele tre delstatsvalg i det tidligere DDR. Sammen med Europa-Parlamentsvalget kan de vende op og ned på tysk politik og udløse ny debat om, hvorvidt AfD fortsat skal være det parti, ingen vil lege med. Året kan også blive kansler Merkels sidste i toppolitik.

FILE GERMANY ANNIVERSARY OF PEACEFUL REVOLUTION
I november 1989 blev Berlin igen midtpunktet for tysk politik. Berlinmuren faldt, og døren til Tysklands genforening blev pludselig åbnet. I jubilæumsåret 2019 vil Østtyskland igen være på alles læber. Denne gang vil ikke mindst tre delstatsvalg løbe med opmærksomheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR/EPA/Scanpix

Man bør ikke lyve over for endnu en hel generation af tyskere. »Genforeningen vil ikke finde sted«. Sådan sagde den senere kansler Gerhard Schröder i juni 1989. Udtalelsen kom som bekendt ikke til at holde stik og er blot et blandt mange fejlskud, der vil blive trukket frem her i 30-året for Berlinmurens fald.

1989 er i sig selv et studie i, hvor uforudsigelig politik kan være. Da vest- og østtyskerne ved årsskiftet 1988/89 fejrede nytårsaften på hver deres side af Muren, var der reelt ingen, som troede, at de næste år ville holde nytårsfest sammen ved den åbne Brandenburger Tor.

Ganske tankevækkende er tyskerne ved dette årsskifte faktisk noget bedre forberedt på dramatik. Der skal nemlig i 2019 afholdes hele tre delstatsvalg i det tidligere Østtyskland – ud over Europa-Parlamentsvalget. Med den østtyske forfatter Jana Hensels udtryk er der ingen historiker eller romanforfatter, som kunne have udtænkt et bedre plot: I 30-året for Berlinmurens fald skal tyskerne på ny afgøre, hvilket land de ønsker, Tyskland skal være.

Allerede i 2018 fyldte den østtyske delstat Sachsen meget i tysk politik – ikke mindst på grund af efterårets store demonstrationer i Chemnitz. Stærkt højreorienterede kræfter, støttet af AfD, gik i ledtog med hinanden, efter at en tysk-cubaner var blevet dræbt af asylansøgere. Demonstrationerne udviklede sig voldeligt. Drabet er endnu ikke fuldt ud opklaret og førte blandt andet til efterretningschefen Hans-Georg Maassens fald. Fold sammen
Læs mere
Foto: Filip Singer/EPA/Ritzau Scanpix.

Tre formænd gik af i 2018

2018 var ellers hektisk nok. Først tog det måneder at danne en ny regering; derefter kom de to konservative søsterpartier, CDU og CSU, endnu en gang voldsomt op at toppes om flygtninge- og indvandrerpolitikken. Da året var omme, havde de tre formænd for regeringspartierne, Martin Schulz, SPD, Angela Merkel, CDU, og senest Horst Seehofer, CSU, alle annonceret deres afgang.

7. februar 2018 lykkedes det de tre partiformænd Horst Seehofer, CSU (til venstre), Angela Merkel, CDU, og Martin Schulz, SPD (til højre), at blive enige om en ny koalitionsaftale. Forinden havde Merkel forgæves forsøgt at danne regering med De Grønne og FDP. Inden året var omme, havde de tre formænd alle annonceret deres afgang. Som den sidste træder Seehofer tilbage på CSUs partikongres i midten af januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix.

Ikke desto mindre er supervalgåret 2019 allerede blevet betegnet som »crash-testen« for tysk politik. Året vil ikke alene kunne føre til en ny regeringskrise i Merkels regering; det vil også kunne udløse en voldsom debat om, hvorvidt det overhovedet er muligt at regere Tyskland uden det højreorienterede Alternative für Deutschland. Ved de tre delstatsvalg står AfD nemlig til så stor fremgang, at det kan blive vanskeligt at danne en flertalsregering uden om partiet.

Her er de fire vigtige valg:

1. Europa-Parlamentsvalg

Officielt handler Europa-Parlamentsvalg om EU-politik. Men valget den 26. maj kan også få store konsekvenser for tysk indenrigspolitik. Et dårligt valg til CDU kan rippe op i diskussionen om, hvorvidt Angela Merkel fortsat bør være kansler.

Mindst lige så sikkert er det, at den slagne kandidat fra formandsopgøret i 2018, Friedrich Merz, igen vil røre på sig. Siden partikongressen i Hamborg har han meddelt, at han er klar til en ministerpost. Herefter slog hans stærke støtte, den mangeårige tidligere finansminister Wolfgang Schäuble, fast, at det langtfra er givet, at den nye formand, Annegret Kramp-Karrenbauer, også skal være partiets kanslerkandidat.

På partikongressen i Hamborg i midten af december slog Annegret Kramp-Karrenbauer den tidligere gruppeformand Friedrich Merz i kampen om at afløse Angela Merkel som CDU-formand. Sejren var så snæver, at Friedrich Merz og hans allierede ikke har opgivet kampen om, at han alligevel kan blive sit partis kanslerkandidat ved næste forbundsdagsvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix.

Hos regeringspartneren, socialdemokratiet, er situationen blot endnu mere dramatisk. I en måling står partiet til kun at få 16 pct. af stemmerne til Europa-Parlamentsvalget. I partiet spekuleres der derfor allerede i, hvor stort et nederlag den nyudnævnte formand, Andrea Nahles, kan tåle, før hun må kaste håndklædet i ringen. Andre peger på, at hun i stedet vil trække sig ud af Merkel-regeringen og håbe på, at oppositionstiden kan fungere som en redningskrans.

På trods af at Andrea Nahles kun har været på posten i få måneder – og partiet i de senere år ofte har skiftet formand – spekuleres der allerede i, om hun vil kunne overleve Europa-Parlamentsvalget. Den nuværende justitsminister, Katarina Barley, er partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sascha Steinbach/EPA/Ritzau Scanpix.

2. Sachsen

Den 1. september skal de 3,3 millioner vælgere i delstaten Sachsen til valgurnerne. Allerede i det forgangne år trak delstaten store overskrifter med blandt andet de voldelige demonstrationer i Chemnitz. I 2019 kan overskriften blive: AfD største parti i Sachsen.

Ved forbundsdagsvalget i 2017 overhalede AfD lige akkurat CDU som det største parti, og i målingerne ligger partiet til en fremgang på 15,3 pct. siden delstatsvalget i 2014. Med et AfD på 23 pct. og det gamle kommunistparti Die Linke på 18 pct. kan det blive svært for de traditionelle partier at danne en flertalsregering.

Den nuværende store koalition, CDU og SPD, vil langtfra have stemmer nok. Så spørgsmålet er, om De Grønne, der traditionelt har haft svært ved at vinde fodfæste i det nye Østtyskland, kan redde dem. Ministerpræsident Michael Kretschmer (CDU) har allerede på det kraftigste afvist, at han vil regere på AfDs stemmer.

Sachsen har udviklet sig til en højborg for partiet Alternative für Deutschland. Ikke mindst byen Dresden er også et stærkt udgangspunkt for PEGIDA-bevægelsen, der ofte har demonstreret foran den genopbyggede Frauenkirche. Det var her, Vesttysklands Helmut Kohl i december 1989 for første gang blev mødt med et østtysk folkekrav om genforening – »Wir sind ein Volk«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Filip Singer/EPA/Ritzau Scanpix.

3. Brandenburg

Samme dag som i Sachsen er der også valg i det mere nordlige Brandenburg. Her skal ca. 2 millioner vælgere sætte deres kryds. Også her samler opmærksomheden sig om AfD, der står til 23 pct.

Allerede sidste år skabte CDUs leder Ingo Senftleben stor debat, da han annoncerede, at CDU efter et valg kunne blive tvunget til at tale med både AfD og Die Linke. Både Merkel og siden Annegret Kramp-Karrenbauer har på det kraftigste afvist dette, men den markante svækkelse af SPD kan få debatten til at blusse op igen.

P.t. regeres Brandenburg af SPD og Die Linke, men med en SPD-tilbagegang fra 31,9 til 23 pct. kan de næppe bevare magten.

4. Thüringen

Når det sidste valg afholdes 27. oktober i Thüringen, kan der være vendt så meget op og ned på forholdene i Berlin, at det i sig selv kan påvirke stemningen hos de 1,3 millioner vælgere i delstaten. Merkel-regeringen kan være faldet, og Andrea Nahles kan være gået af som formand – enten som konsekvens af Europa-Parlamentsvalget eller »det dobbelte valg« den 1. september.

P.t. er der lagt op til et tæt valg, hvor CDU, Die Linke og AfD ligger side om side med 22-23 pct. af stemmerne. AfDs spidskandidat i Thüringen er den kontroversielle Björn Höcke, der for nogle år siden betegnede Holocaust-monumentet i Berlin som en skændsel.

25-året for Berlinmurens fald blev i 2014 markeret med 8.000 lysende balloner langs den rute, hvor muren tidligere delte byen i øst og vest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Schwarz/AFP/Scanpix.

Samlet set er der derfor meget, som tyder på, at der vil være rigeligt at diskutere, når tyskerne 9. november 2019 markerer 30-året for Murens fald, bladt andet hvorfor der fortsat er så stor forskel på øst og vest. Men med uforudsigeligheden fra 1989 i baghovedet kan det naturligvis også været gået helt anderledes: CDU og SPD kan have genvundet fodfæstet og sammen med De Grønne stoppet AfDs fremmarch.