Lykke Friis: Is i maven. EU venter nu på »supermandag« eller »supertirsdag«

Allerede på EU-topmødet torsdag og fredag var der stor usikkerhed om, hvorvidt Brexit-aftalen ville kunne gå igennem det britiske underhus. Efter lørdagens afstemning i Underhuset vil EU-landene først og fremmest afvente situationen. Bolden ligger hos Boris Johnson.

epaselect BELGIUM EU SUMMIT BREXIT
Der var store smil, da Brexit-aftalen faldt på plads torsdag aften ved EU-topmødet i Bruxelles. Nu er der på ny usikkerhed om det videre foreløb. Efter lørdagens afstemning i det britiske underhus afventer EU-landene nu en melding fra Storbritanniens premierminister, Boris Johnson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

De fleste af EUs stats- og regeringschefer sendte sikkert deres tidligere kollega Theresa May en varm tanke, da hun lørdag eftermiddag holdt sin første tale i Underhuset efter sin afgang.

Ikke alene slog hun fast, at hun havde en følelse af »deja-vu« i kroppen – endnu engang skulle Underhuset tage stilling til en Brexit-aftale.

Hun appellerede også til parlamentarikerne om denne gang at vende tommelfingeren opad – og det på trods af, at Boris Johnsons aftale på lange strækninger minder om den, hun selv havde forhandlet hjem, men som Johnson i den grad havde vendt sig imod.

Men for Theresa May var det ikke tidspunktet for at bære nag. Nu gjaldt det derimod om at få gjort Brexit færdigt.

Men heller ikke denne gang lykkedes det.

Trods Mays tale stemte 322 parlamentarikere for det såkaldte Letwin-forslag, der udsætter afstemningen om Brexit-aftalen, indtil aftalen ligger som bindende lovtekst.

»Super lørdag« var ikke så super

Med Letwin-forslaget skal Johnson nu gøre det, han tidligere fundamentalt har afvist, nemlig i et brev at bede EU om en forlængelse frem til 31. januar 2020. Det fremgår af den såkaldte »Benn-lov«. Her er det et krav, at en bindende Brexit-aftale skal være vedtaget 19. oktober inden midnat.

Umiddelbart efter at forslaget var vedtaget, gjorde Johnson det klart, at han ikke vil »forhandle med EU om en udskydelse, og det tvinger loven mig heller ikke til«.

Han fastholdt også, at Storbritannien træder ud af EU 31. oktober, og at loven vil blive fremsat i starten af næste uge.

Løsningen for Johnson kunne ligge i, at han sender et brev til EU, hvor han forklarer sine kolleger situationen:

»Jo, Underhuset mener, der skal være en udsættelse, men det er fortsat min vurdering, at selve Brexit-aftalen kan gå igennem i starten af næste uge. Så I behøver ikke give mig en udsættelse.«

Premierminister Boris Johnson fik ikke sin Brexit-aftale godkendt lørdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: -AFP / scanpix.

»Kære Donald Tusk«

Hvis brevet tikker ind i Bruxelles, er det mest sandsynligt, at EU lige vender skråen. Ikke alene vil EU være varsom med at blande sig i en så prekær indenrigspolitisk situation; lige så klart er det, at EU håber på, at aftalen bliver vedtaget i næste uge.

De fleste stats- og regeringschefer er i den grad trætte af, at Brexit har udviklet sig til en tidsrøver, der stjæler opmærksomhed fra andre temaer.

Lørdag nøjedes Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, via sin talskvinde, Mina Andreeva, med at slå fast, at den »britiske regering skal informere os så hurtigt som muligt om de næste skridt«.

Hun bemærkede også, at Underhuset ikke har taget stilling til selve aftalen.

Som en af de få stats- og regeringschefer skrev den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, lørdag på Twitter, at han »ikke opfatter dagens afstemning i Underhuset som en afvisning af skilsmisseaftalen, men som en udsættelse af den«.

EU-landenes ambassadører mødes søndag kl. 9.30 for at drøfte situationen.

Det er usikkert, hvornår Europa-Parlamentet kan tage stilling til aftalen, da det kræver, at Underhuset rent faktisk har sagt god for aftalen. Ingen tør derfor spå om, hvorvidt 31. oktober stadig er en realistisk exitdato.