Lykke Friis: I EU taler man allerede om endnu en udsættelse

På EU-topmødet natten til torsdag blev mareridtsscenariet afbødet, og dermed ryger Storbritannien fredag ikke ud af EU uden en aftale. Spørgsmålet er så, hvad Storbritannien kan bruge den nye dato til. Der tales allerede om en ny mulig udsættelse.

BRITAIN-EU/SUMMIT
EU-topmødet var præget af en bedre stemning end tidligere Brexit-topmøder. Hvor Theresa May tidligere har virket isoleret inden mødernes begyndelse, gjorde kansler Merkel meget ud af at inddrage hende i »small talk« og sågar muntre bemærkninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

Glem alt om 12. april. Den dato går ikke over i historien som dagen, hvor Storbritannien forlod EU. Det var konklusionen, da EUs stats- og regeringschefer sent natten til torsdag blev enige om at give Storbritannien endnu en chance for at finde frem til et Brexit-kompromis i Underhuset.

Den nye dato, der skal skrives ind i kalenderen, er 31. oktober 2019. Ganske symbolsk for dramaet i Brexit-processen falder den nye dato sammen med Halloween – ingen forventer, at de kommende måneder bliver mindre dramatiske end de forgangne.

Stemningen på topmødet var fra første færd bedre, end den har været ved tidligere Brexit-topmøder. Inden topmødet gik i gang, forsøgte kansler Angela Merkel at bryde isen ved at vise et billede taget tidligere på dagen til Theresa May, hvor de to regeringsledere optrådte i deres respektive parlamenter i »partnerlook« – en stort set identisk blå jakke.

Den lattermilde optakt står i skarp kontrast til tidligere Brexit-topmøder, hvor Theresa May har stået ganske alene i lokalet uden at blive inddraget i den obligatoriske »small talk«.

EU-topmødet var præget af en bedre stemning end tidligere Brexit-topmøder. Hvor Theresa May tidligere har virket isoleret inden mødernes begyndelse, gjorde kansler Merkel meget ud af at inddrage hende i »small talk« og sågar muntre bemærkninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Hårdt tovtrækkeri

Ikke overraskende gik topmødets konfliktlinjer ikke imellem Theresa May og de øvrige medlemsstater, men internt imellem de tilbageværende 27 EU-lande, EU27.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, strittede længe imod og nægtede at give briterne en lang forlængelse.

En forlængelse vil »forurene EU-samarbejdet« og dræne EU for vigtig energi, lød det fra den franske præsident.

Kompromiset blev et klassisk EU-kompromis, hvor Macron måtte acceptere en noget længere forlængelse, end han havde ønsket, samtidig med at blandt andre Tysklands kansler, Angela Merkel, måtte leve med en lidt kortere forlængelse, end hun havde drømt om.

Datoen 31. oktober 2019 rummer den fordel, at briterne kan være trådt endegyldigt ud af EU, inden der skal udpeges en ny Kommission. Hermed skal briterne ikke udpege en ny kommissær.

Det indgår i kompromiset, at Storbritannien til hver en tid kan træde ud af EU, såfremt de kan blive enige om at få Theresa Mays aftale stemt igennem i Underhuset. Tilsvarende vil Storbritannien til enhver tid kunne trække sin skilsmisseansøgning – artikel 50 – tilbage.

Briterne lover at opføre sig ordentligt

Som forventet vedtog EU-landene en række betingelser for forlængelsen. For det første skal Storbritannien deltage i europaparlamentsvalget i maj, ligesom landet har givet tilsagn om at opføre sig »konstruktivt og ansvarligt«.

Dette hænger sammen med, at mange EU-lande op til topmødet havde frygtet, at en eventuel efterfølger til premierminister May pludselig kunne forsøge at blokere for eksempelvis EUs budget med hensyn til at udløse nye forhandlinger om en skilsmisseaftale. Landene blev derfor også enige om at understrege, at skilsmisseaftalen ikke står til diskussion.

Selv om aftalen fastslår, at EU-landene allerede i juni 2019 skal gøre status over, hvor store fremskridt Storbritannien har gjort, er der ikke tale om en egentlig revisionsklausul.

På sin pressekonference understregede EUs formand, Donald Tusk, at EU til juni ikke skal tage stilling til, om forhandlingerne skal afbrydes. I topmødeerklæringen bemærker EU-landene også, at Storbritannien fortsat er et medlemsland som alle andre EU-lande.

»We'll Meet Again«

I princippet kan Storbritannien fortsat nå at træde ud af EU inden europaparlamentsvalget, såfremt Theresa May får opbakning til sin skilsmisseaftale i Underhuset. Ganske tankevækkende var der natten til torsdag blandt regeringschefer og kommentatorer langt mere fokus på nødvendigheden af endnu en forlængelse.

Reelt er seks måneder til at finde fælles fodslag internt i Underhuset ikke lang tid, og flere peger på, at processen kan blive kompliceret af, at der til efteråret skal afholdes partikongres i det britiske konservative parti. Fristelsen til at udløse et formandsopgør vil derfor være betydelig blandt Theresa Mays kritikere.

På deres respektive pressemøder ville hverken Donald Tusk eller kansler Merkel afvise, at der i oktober kan blive brug for endnu en forlængelse.

»Det er ikke afgørende, om det er denne dato eller en anden,« sagde Angela Merkel.

Samme holdning indtog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ankom til sit pressemøde, alt imens han fløjtede andenverdenskrigsklassikeren »We'll Meet Again«.

Den hollandske premierminister, Marc Rutte, trak dog i den anden retning ved at slå fast, »at det om seks måneder ville blive stadig vanskeligere at tildele briterne en forlængelse.«

Det var en lettet Theresa May, der holdt pressekonference i Bruxelles. Hun har fået en forlængelse – ganske vist længere, end den hun ønskede. Men det er alt andet end klart, hvordan hendes bagland vil reagere. Fold sammen
Læs mere
Foto: SUSANA VERA.

Overlever May?

Natten til torsdag var der næppe nogen i Bruxelles, der turde spekulere i, om det i givet fald stadig vil være Theresa May eller en ny britisk premierminister, der anmoder om endnu en forlængelse.

Ikke mindst britisk presse fokuserede på, at Theresa May tidligere faktisk har fastslået, at hun ikke kunne leve med en længere forlængelse end til 30. juni 2019.

Bundlinjen er, at EU-landene natten til torsdag veg tilbage fra at skubbe Storbritannien ud over afgrunden og udløse det såkaldte no deal-Brexit.« Ingen ville stå tilbage med det ansvar.

Derudover er der ikke meget, som er ændret. Alle Brexit-modeller er fortsat i spil, ligesom Labour og de Konservative stadig står meget langt fra hinanden. Dermed kan der meget vel være lagt op til endnu et langstrakt forløb.

Eller som Winston Churchill ville have sagt: »Dette er ikke afslutningen. Det er ikke engang begyndelsen på afslutningen. Men måske er det afslutningen på begyndelsen.«

Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Tyskland