Lykke Friis: Historisk tilbagegang for CDU og SPD ved delstatsvalgene i Østtyskland. Alligevel er der også lettelsens suk i Berlin

I de første prognoser efter valglokalerne lukkede i delstaterne Brandenburg og Sachsen går Alternative für Deutschland markant frem. Meget tyder på, at SPD kan regere videre i Brandenburg, mens CDU bevarer ministerpræsidentposten i Sachsen.

CDU er gået markant tilbage ved de to delstatsvalg, der blev afholdt søndag i Brandenburg og Sachsen. Alligevel er der også et lettelsens suk hos partiets nye formand, Annegret Kramp-Karrenbauer. Det lykkedes nemlig for Sachsens ministerpræsident og CDUs spidskandidat Michael Kretschmer at blive det største parti. Med al sandsynlighed kan CDU dermed bevare magten. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLEMENS BILAN / EPA / scanpix

Skal man grine eller græde? Det var det store spørgsmål i CDU og SPD, da den første prognose efter de to delstatsvalg i Brandenburg og Sachsen i Østtyskland løb ind søndag klokken 18.

På den ene side har begge partier opnået deres dårligste delstatsvalg siden 1949 – i Brandenburg står CDU til at få 15,5 procent, mens SPD i Sachsen kun opnår otte procent af stemmerne.

På den anden side tyder meget på, at mareridtscenariet for begge partier er afværget. I ingen af delstaterne bliver det højreorienterede Alternative für Deutschland (AfD) det største parti.

Meget tyder derfor på, at såvel CDU som SPD kan bevare ministerpræsidentposterne i henholdsvis Sachsen og Brandenburg – dog i andre regeringskonstellationer. Partierne har på forhånd udelukket, at de vil regere sammen med AfD.

I dag regeres Sachsen af CDU og SPD, mens regeringen i Brandenburg består af SPD og det venstreorienterede Die Linke. Ingen af de nuværende koalitioner ser ud til at have opnået genvalg.

Det brogede resultat kan dog ikke skjule, at CDU og SPD, der p.t. regerer Tyskland i en såkaldt stor koalition, er blevet for små til sammen at kunne regere Tyskland. Dette vil givetvis føre til øget diskussion om, hvor længe kansler Merkels regering bør fortsætte.

Optimismen hos AfD-tilhængere var stor inden valglokalerne lukkede i Brandenburg. I målingerne konkurrerede partiet med SPD om at blive det største parti. Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN / AFP / scanpix.

AfD og De Grønne går mest frem

I samtlige målinger op til de to delstatsvalg har AfD og De Grønne stået til betydelig fremgang. I den første prognose er ikke mindst AfD gået massivt frem. Hvor AfD i Sachsen i 2014 fik 9,7 procent, står det højreorienterede parti denne gang til 27,5 procent af stemmerne.

I Brandenburg er fremgangen ligeledes betragtelig – fra 12,2 procent af stemmerne i 2014 til 22,5 procent af stemmerne. I begge delstater har AfD appelleret til, at østtyskerne ikke har fået tilstrækkeligt ud af omvæltningerne fra 1989, og nu må indhente det forsømte.

Søndag aften betegnede flere AfD-politikere valgene som »historiske«.

»Vores parti har fået CDU-højborgen Sachsen til at ryste gevaldigt. AfD er aftenens sejrherre,« udtalte AfDs spidskandidat Jan Urban i Sachsen.

De Grønne, der traditionelt ikke klarer sig godt i Østtyskland, har omsat fremgang i målingerne til mandater, men ikke i samme omfang som AfD. I Sachsen står partiet til ni procent, mens det i Brandenburg får ti procent.

I ingen af delstaterne står de liberale i FDP til at klare spærregrænsen på fem procent.

Kansler Angela Merkel, der her ses med Polens premierminister Mateusz Morawiecki, tilbragte den vigtige valgdag i Polen og markerede 80 årsdagen for Anden Verdenskrigs begyndelse. Merkel gik af som CDU-formand i december 2018 og har stort set overladt valgkampene til sin afløser i formandsstolen, Annegret Kramp-Karrenbauer. Fold sammen
Læs mere
Foto: AGENCJA GAZETA / Reuters / scanpix.

Tilbagegang ved en trefoldig debat

Selv om SPD og CDU har gode chancer for at kunne regere videre i de to delstater, vil resultatet givetvis udløse betydelig debat.

For det første vil AfDs valgresultater, som er væsentligt bedre end i det samlede Tyskland, føre til en debat om øst og vest: Hvordan kan det være, at der i 30-året for Berlinmurens fald fortsat er så store forskelle på øst og vest? I den samlede forbundsrepublik står AfD i den seneste måling til 14 procent af stemmerne.

I CDU vil de dårlige resultater – det dårligste i Brandenburg og Sachsen nogensinde – udløse en debat om partiets formand: Er Annegret Kramp-Karrenbauer, der i december 2018 afløste Angela Merkel som formand, den rigtige til at lede partiet? Og bør hun på sigt blive partiets spidskandidat?

Da kansler Merkel har overladt valgkampen til sin afløser, er det ikke hende, der i første omgang vil komme i skudlinjen.

Sidst, men ikke mindst vil SPDs tilbagegang spille direkte ind i spørgsmålet om, hvem der skal være partiets nye formand, og om partiet bør fortsætte i Merkels koalition. Deadlinen for at blive ny SPD-formand efter den afgående formand, Andrea Nahles, udløb søndag aften klokken 18.

En af kandidaterne er SPDs nuværende finansminister og vicekansler, Olaf Scholz, som er en varm tilhænger af en fortsættelse af regeringen med Merkel. Hans kritikere vil uden tvivl nu spørge, om han fortsat tror, at koalitionen vil kunne ændre stemningen blandt vælgerne.

De første undersøgelser peger på, at der har været mange valgkampstemaer – lige fra social usikkerhed over klima til udlændingepolitikken, men ikke et samlende tema.

Undersøgelser viser dog også, at AfDs og Die Linkes vælgere er af den opfattelse, at »østtyskere er borgere på anden klasse«. Det gælder 78 procent af AfDs vælgere og 72 procent af Die Linkes.

Næste delstatsvalg afholdes 27. oktober i Thüringen, som også ligger i Østtyskland.