»Jeg festede hele natten på Kurfürstendamm. Tænk, at jeg efter alle de år pludselig var i Vesten. Men så bredte der sig rygter om, at østtyskerne havde lukket grænsen igen. Og så gik jeg i panik. For min seksårige søn lå jo og sov i DDR,« siger den nu 65-årige Angelika fra Prenzlauer Berg til Berlingske.
Ligesom andre østberlinerne er hun sent lørdag aften dukket op med en flaske Rotkäppchen Sekt i hånden ved den første grænseovergang, der åbnede 9. november 1989, nemlig Bornholmer Strasse.

De fleste af de fremmødte var også til stede for 30 år siden, hvor de for første gang kunne forlade Østberlin – og vel at mærke komme tilbage igen. For østtyskerne opgav at lukke grænsen.
Flere står med bannere: »Vi var her 9. november 1989«. Andre står med stjernekastere, mens de viser dokumenter for, hvordan de blev arresteret af Stasi.

»Det lykkeligste land i verden«
»Det var en af de lykkeligste dage i mit liv, da grænsevagten endelig åbnede grænseporten. Det overgås kun af min søns fødsel, og da jeg endelig blev løsladt fra Stasi-fængslet,« siger en anden østberliner, som Berlingske møder.
Senere på aftenen dukker også Vestberlins daværende borgmester, Walter Momper, op. 9. november 1989 udtalte han, at natten havde gjort »Tyskland til det lykkeligste land i verden«.

Selvom lettelsen og glæden er altdominerende, er der dog også skuffelse og refleksion:
»Jeg forstår ikke, hvorfor vi 30 år efter fortsat skal vente på ligeløn,« siger en østberliner, der viser sit gamle DDR-pas med stemplet fra 9. november 1989.

Også de officielle taler i anledning af Murens fald er præget af en blanding af glæde og eftertænksomhed.
Ved en ceremoni i kirken ved Bernauer Strasse, hvor Berlinmuren løb midt ned igennem menigheden, mindede kansler Merkel om, »at ingen mur, som vil udelukke mennesker, og som begrænser friheden, er så høj og bred, at den ikke kan blive nedbrudt«.
Med henvisning til det nylige terrorangreb ved synagogen i Halle opfordrede hun tyskerne til at kæmpe for friheden og pluralismen. Læren af 1989 er ifølge kansleren nemlig også, at den enkelte kan gøre en forskel.
»Muren faldt ikke bare af sig selv«
Vigtigheden af ikke at tage friheden og Murens fald for givet spillede også en central rolle i forbundspræsident Frank-Walter Steinmeiers tale foran Brandenburger Tor, hvor flere end 100.000 mennesker var samlet.
»Muren faldt ikke bare af sig selv,« sagde præsidenten flere gange i talen og takkede de central- og østeuropæiske lande for i 1989 at have indledt den frihedsbevægelse, som også spredte sig til DDR.

Han udviste også respekt for de mange østtyskere, der havde trodset frygten og var gået på gaden i blandt andet Leipzig og Østberlin. Endelig takkede han Sovjetunionens og USAs daværende ledere, Mikhail Gorbatjov og Ronald Reagan.
Især Steinmeiers tak til Reagan og hans »Tear down this wall-tale« fra 1987 blev bemærket, da Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas fra SPD, af flere tyske politikere og USA i løbet af ugen er blevet kritiseret for i en kronik ikke at have udvist nok taknemmelighed over for USAs indsats.
Ifølge Steinmeier adskiller 30 års-jubilæet for Murens fald sig fra de forrige jubilæumsfester ved, at der denne gang er større diskussion om genforeningen end nogensinde før. Dette skulle tyskerne imidlertid ikke begræde:
»Jeg tænker, det er godt. For der vil aldrig være den ene, definitive officielle historie om den tyske genforening. Og den har vi heller ikke brug for. Historie sammensættes af personlige historier. Og et lands historie består af vores historier – af jeres historier,« sagde præsidenten, der opfordrede tyskerne til at lytte mere til hinandens historier.
Der er opstået nye mure igennem vores land: mure af frustration, mure af raseri og af had. Mure, som er usynlige, men som alligevel splitter.Frank-Walter Steinmeier, Tysklands præsident
Nye mure i Tyskland
Med henvisning til blandt andet terrorangrebet i Halle advarede Steinmeier, ligesom kansler Merkel, tyskerne om at værne om sammenholdet:
»Der er opstået nye mure gennem vores land: mure af frustration, mure af raseri og af had. Mure, som er usynlige, men som alligevel splitter. Mure, som står i vejen for vores sammenhold.«
I modsætning til Berlinmuren fra 1961, som blev af opført af DDRs leder, Walter Ulbricht, med accept fra Sovjetunionen, var de nye mure blevet rejst af tyskerne selv:
»Det er derfor kun os selv, som kan rive dem ned igen. Lad os derfor ikke se på dem, lad os ikke klage over dem: lad os endelig rive disse mure ned,« sagde Steinmeier med en indirekte reference til Ronald Reagans tale fra 1987.
Festligheder omkring Murens fald slutter i dag, søndag, hvor der syv steder i Berlin fortsat er mulighed for at se stort anlagte lysshows, der visualiserer Murens fald.