Lykke Friis: EU vil ikke forhandle med Tyrkiet med kniven på struben, men har EU reelt et valg?

Med kaosset ved den tyrkisk-græske grænse er flygtninge- og migrantpolitikken vendt tilbage til den absolutte top på EUs dagsorden. EU-landenes muligheder for at reagere i fællesskab svækkes af fire »undladelsessynder«. For eksempel er EUs fælles grænse- og kystbevogtning langtfra klar.

 
Flygtninge og migranter i Tyrkiet strømmer mod grænsen til Grækenland. Forstå situationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Egentlig skulle ugen i Bruxelles have stået i klimaets og Greta Thunbergs tegn. Men søndag blev der vendt op og ned på prioriteringen. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte, at han ikke længere vil respektere EU-aftalen om at holde flygtninge og migranter tilbage ved den tyrkisk-græske grænse.

Aftalen trådte i kraft i 2016 og indebærer blandt andet, at EU som modydelse finansierer hospitaler, skolegang og mad til syriske flygtninge i tyrkiske flygtningelejre.

På et hasteindkaldt indenrigsministermøde onsdag i Bruxelles slog EU-landene fast, at Tyrkiet igen skal overholde aftalen fra 2016.

Samme budskab lød fredag fra EUs udenrigsministre. Forinden havde Hollands premierminister, Mark Rutte, gjort det klart, at EU ikke vil forhandle med tyrkerne med »kniven på struben«.

Problemet er imidlertid, at EU-landene siden 2016 på en række områder har forsømt at tage hånd om situationen.

Tyrkiet-aftalen er ikke forlænget

Frustrationen nærmest lyste ud af Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, onsdag i Bruxelles. Langt den største del af frustrationen var rettet mod Erdogan, der åbenlyst bruger mennesker i nød til at opnå storpolitiske gevinster.

Men EU-kollegerne gik heller ikke ram forbi. For hvorfor havde EU-landene ikke i tide lyttet til blandt andre Tyskland og afsat en ny milliardbevilling til de flygtningeorganisationer, der arbejder i Tyrkiet? Ifølge Seehofer er pengene fra 2016-aftalen stort set brugt, og EU-landene har ikke kunnet blive enige om en forlængelse.

Heller ikke i det nye syvårige EU-budgetudkast, som stats- og regeringscheferne p.t. skændes om, er der afsat nye penge til Tyrkiet-aftalen. Dette fik i den forgangne uge blandt andre den tidligere svenske statsminister Carl Bildt til at råbe vagt i gevær: Ved ikke at afsætte nye penge gør EU sig sårbar over for Erdogan. For hvorfor skal han overholde aftalen, hvis EU åbenbart ikke gør det?

Frontex er ikke klar

Få nu styr på EUs fælles eksterne grænser, og styrk EUs agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex. Dette har været mantraet siden flygtningekrisen i 2015. Meget er sket, men langtfra alt er gået efter planen. I september 2018 foreslog EUs daværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, at agenturet i 2020 skulle vokse fra 1.300 til 10.000. Men allerede få måneder efter stod det klart, at EUs medlemsstater ikke kunne enes om blandt andet flere kystvagter.

»Det er jo himmelråbende hykleri«, lød det fra Juncker. I marts 2019 lykkedes det trods alt at blive enige om en gradvis styrkelse, men de 10.000 kan først efter planen komme på plads i 2027.

Konsekvenserne ser man i disse dage i Grækenland: Den fælles EU-udrykningsstyrke, der ikke skal trække på nationale bidrag, eksisterer kun på papiret. Som lederen af Frontex, Fabrice Leggeri, mandag bemærkede, er Frontex derfor fortsat »fuldstændig afhængig« af medlemsstaterne.

EUs budget beskæres

»En dårlig vittighed«.

Sådan betegnede det tyske ugemagasin Der Spiegel i den forgangne uge stats- og regeringschefernes igangværende forhandlinger om EUs nye syvårige budget. I stedet for at »booste« Frontex benyttede stats- og regeringscheferne det seneste topmøde i februar til at skændes om EU-rabatter og de enkelte landes nettobidrag.

I Europa-Kommissionens oprindelige 2018-udspil til et nyt EU-budget var der afsat 10,6 mia. euro til Frontex. Kort før jul barberede det finske formandskab beløbet ned til 6,1 mia. euro, mens der i EUs formand Charles Michels forslag fra februar var 5,5 mia euro tilbage.

Allerede i februar reagerede Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, skarpt: »Vi har svært ved at kontrollere vore grænser. Hvordan kan der så blive skåret i et så vigtigt område som Frontex?«

Det er endnu uklart, hvornår Charles Michel vil gøre et nyt forsøg på at få budgettet på plads. Under alle omstændigheder vil det tage tid, før de første nye grænsevagter kan udstationeres. Forinden skal kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlægge et forslag, som i lige så høj grad kan splitte medlemsstaterne: Hvordan skal EUs nye fælles asyl- og migrationspolitik se ud – en politik, som også har siddet fast siden 2015?

På udenrigsministermødet fredag afviste blandt andre Østrig, Frankrig og Holland, at der skal afsættes flere penge til Tyrkiet-aftalen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe det synspunkt kan holde. Når alt kommer til alt, er aftalen nemlig én af de få ting, der er kommet på plads efter 2015. Ifølge Erdogans kontor rejser præsidenten mandag til Bruxelles.

Lykke Friis er direktør for Tænketanken Europa og Berlingskes tidligere Tysklandskorrespondent