Lykke Friis: Er der virkelig ikke andre end Angela Merkel, der kan lede Tyskland?

Efter valget til Europa-Parlamentet er begge regeringspartier i Tyskland, CDU/CSU og SPD, i dyb krise. I både CDU og SPD lurer formandsopgør. Ikke mindst tirsdagens afstemning i SPD kan føre til regeringens fald. Imens fejres kansler Merkel som den frie verdens leder på Harvard. Med den dobbelte ledelseskrise er der ét spørgsmål, der nager tyskerne: Er der slet ikke én, der kan løfte opgaven efter evighedskansleren?

Mens kansler Angela Merkel blev modtaget med store klapsalver på Harvard, udviklede ledelseskrisen i Tyskland sig yderligere. Både formanden for SPD, Andrea Nahles, og CDUs nye formand, Annegret Kramp-Karrenbauer, kæmper med at bevare opbakningen i deres partier. Pludselig spekuleres der i, at en helt tredje kan blive kansler. Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Ikke færre end 30 gange afbrydes den halve times tale af klapsalver og stående ovationer.

Kansler Merkel er torsdag inviteret til at tale på det prestigefyldte Harvard University i Boston, og kansleren hyldes som en blanding mellem en europæisk dronning og en storpolitisk »Anti-Trump«.

Mens kansleren taler på Harvard Square og sågar lufter sløret for, hvad hun skal lave efter politik, udvikler den dobbelte ledelseskrise sig time for time i Berlin. Ingen tør spå om, hvorvidt SPD bliver i regeringen, og om de konservative, CDU/CSU, har en formand, der kan løfte opgaven som Merkels afløser. Pludselig tales der igen om en mandlig kansler.

Egentlig lå krisen allerede i kortene. Flere uger før valget til Europa-Parlamentet forudsagde flere tyske kommentatorer, at Merkels regering efter søndag 26. maj ville blive kastet ud i en ny krise. Målingerne pegede nemlig på, at begge regeringspartier ville gå tilbage. Og ville ikke mindst SPD så kunne fortsætte i regeringen?

Den nuværende krise overgår imidlertid langt forudsigelserne og har rystet Tysklands to »folkepartier« i deres grundvold.

På tirsdag afgøres det, om Andrea Nahles kan blive som formand for SPD. Hun har kun været på posten siden april 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: OMER MESSINGER / EPA / scanpix.

SPD i frit fald

Tysklands socialdemokrater fik med 15,8 pct. af stemmerne til Europa-Parlamentet det dårligste valg siden 1893. For første gang nogensinde blev partiet på nationalt plan overhalet af De Grønne (20,5 pct.), og for første gang siden Anden Verdenskrig tabte partiet delstatsvalget i Bremen, der også løb af stablen i søndags.

Den tredobbelte misere fik formand Andrea Nahles til søndag at udtale, at partiet befinder sig i en »historisk kritisk situation«.

Allerede tirsdag blev situationen imidlertid endnu værre. Under indtryk af en voldsom utilfredshed med sin egen person og utallige rygter om kupforsøg besluttede Nahles sig for at fremrykke afstemningen om, hvorvidt hun skal fortsætte som gruppeformand. Egentlig skulle afstemningen først have fundet sted til efteråret, men nu satte Nahles hårdt mod hårdt. Afstemningen er nu planlagt til den kommende tirsdag.

Hvis hun havde håbet, at det ville få partiet til at rykke sammen om hende, må hun være blevet slemt skuffet.

Selv i partiets store ledelsesgruppe havde hun vanskeligt ved at få opbakning til taktikken om at sætte hårdt mod hårdt. Det lover dårligt for hendes chancer for at komme styrket ud af afstemningen. Dermed truer den ultimative katastrofe for partiet, nemlig at Nahles taber eller får et så dårligt resultat, at hun også må gå som formand, uden at SPD har en ny formandskandidat klar.

Partiet har i de seneste år i den grad slidt formændene op, og til efteråret truer tre delstatsvalg i det tidligere DDR, hvor SPD kan få en endnu større valglussing. Kort sagt: Det kan blive svært at finde en kandidat, der har mod på at overtage posten på et så dårligt tidspunkt. I skrivende stund er der endnu ikke en modkandidat, der har meldt sig.

Også hos regeringspartneren vil al opmærksomhed tirsdag være rettet mod SPD. Hvis Nahles må gå, vil SPD miste den politiker, der om nogen har kæmpet for den store koalition. I januar 2018 var det Nahles, der på partikongressen formåede at gøre det, som formand Martin Schulz ikke magtede, nemlig at overbevise baglandet om endnu engang at gå i koalition med Merkel.

Ikke mindst yngre vælgere er stærkt kritiske over for CDUs Annegret Kramp-Karrenbauers klimaprofil. I hendes eget parti rumler det også. Fold sammen
Læs mere
Foto: FELIPE TRUEBA / EPA / scanpix.

CDU ryster

Hvis regeringen falder, kunne timingen ikke være dårligere for CDU. Ganske vist vandt partiet delstatsvalget i Bremen, men valget til Europa-Parlamentet var det dårligste siden Anden Verdenskrig (28,9 pct).

Oven i det hele har den nye formand, Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK), håndteret situationen med en så usikker hånd, at flere i partiet er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om hun rent faktisk er den rette til at afløse Merkel.

Kritikerene peger på, at der er kommet stor usikkerhed om CDUs kurs. Hvor Merkel ganske vist til manges frustration førte en midterorienteret kurs, peger flere på, at de ikke ved, hvad AKK vil.
Tallene taler deres eget sprog. I vest styrtbløder CDU til De Grønne, i øst til Alternative für Deutschland.

Hvad der er mindst lige så bekymringsvækkende: partiet har tabt Merkels appel til de yngre vælgere, der blandt andet bakkede hendes flygtningepolitik op. Målinger viser, at hele 33 pct, af de unge nu stemmer på De Grønne.

»YouTube-krisen«

Hvor svært CDU har ved at håndtere de yngre vælgere, fremgik med al tydelighed i dagene før og lige efter valget. Først tog det AKK næsten en uge, før partiet reagerede på en YouTube-film, hvor såkaldte »youtubere« kritiserede de etablerede partier og ikke mindst CDU sønder og sammen. Imens bredte filmen sig som en steppeband på de sociale medier.

Derefter udtalte AKK sig så klodset om youtuberne og de sociale medier, at flere efterfølgende anklagede hende for at ville indføre statslig censur på nettet. Som flere tyske kommentatorer påpeger, var der ikke belæg for det, men alene diskussionen viser, at AKK har tabt megen »goodwill«.

Søndag og mandag har AKK inviteret til strategidrøftelse i partiets hovedkvarter, men hun vil nok også skulle høre mange knubbede ord for sin egen håndtering af krisen.

Og mon ikke også partiet bliver nødt til at have en plan B for, hvad de gør, hvis Nahles må gå på tirsdag? Skal CDU så satse på nyvalg, eller under AKKs ledelse forsøge at danne en såkaldt Jamaica-koalition med De Grønne og FDP? Mange i CDU tvivler dog ikke alene på, om AKK her og nu ville kunne løfte opgaven, men også på, om højdespringeren i tysk politik, De Grønne, skulle have nogen interesse i at sige ja.

De Grønne jubler

De Grønnes fremgang ved EP-valget og i Bremen har under alle omstændigheder cementeret indtrykket af, at partiet i langt højere grad end CDU og SPD har fanget folkestemningen. Det skyldes ikke mindst partiets klare fokus på klimasagen, som fylder mere og mere.

Dertil kommer, at De Grønnes nye ledelse med Robert Habeck og Annalena Baerbock, siden de kom til magten efter forbundsdagsvalget i september 2017, har kørt stort set fejlfrit.

I Tyskland spekuleres der derfor ikke alene i, hvor længe Angela Merkel kan blive på magten, men også i, om en mand alligevel igen kan blive kansler. Ugemagasinet »Der Stern« tog i hvert fald forskud på diskussionen med deres forside: »Robert Habeck, vores nye kansler?«