Luften taget ud af Wikileaks-anklager i USA

De voldsomme anklager mod især USA, som Wikileaks har formuleret, fylder ikke meget i amerikanske medier. Fokus er flyttet til de læk, der beskriver, hvordan USA endte med at få styr på Irak.

Wikileaks stifter Julian Assange Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

WASHINGTON: Der er intens valgkamp i Amerika - og hvis Wikileaks troede, at dets historiske læk af hemmelige Irak-dokumenter ville præge debatten, ja, så tog de fejl. De hårde anklager om krigsforbrydelser ser ganske enkelt ikke ud til at optage ret mange.

Selv New York Times, der var det medie i USA, som Wikileaks havde udvalgt til at gennemlæse de knap 400.000 dokumenter, prioriterer sagen beskedent. Ingen af de store nyhedsudsendelser på TV bruger særlig tid på afsløringerne - og i ingen af de mest spændende valgkampe til Kongressen er de påståede krigsforbrydelser på tapetet.

De krav, som er rejst i flere europæiske lande - mest bemærkelsesværdigt af den britiske vicepremierminister, den liberale Nick Clegg, men også af den danske opposition - om tilbundsgående undersøgelser, er der ingen af betydning, som fremsiger i USA. Det er karakteristisk, at Clegg, der søndag til BBC kaldte anklagerne for »overordentligt alvorlige«, i sin tid var en indædt modstander af Irak-krigen.

De første anklager - om at USA bevidst havde undervurderet antallet af civile dræbte; om udleveringer af fanger til irakiske myndigheder, som man vidste brugte tortur; og om at unødvendigt mange civile var dræbt af allierede tropper - blev i løbet af weekenden afløst af to af de emner, som optager USA mest: Nedbrydningen af det irakiske oprør i 2007, og problemet med brugen af private lejesoldater.

Udmattede oprøre

Først om krigens vending: Irak-krigen, der begyndte i foråret 2003 med en hurtig militær sejr, udviklede sig fra 2004 til 2007 til en katastrofe for USA. Oprørere, der både bekæmpede de allierede og hinanden, bragte USA på randen af nederlag. I 2007 gennemførte præsident George W. Bush en massiv troppeforøgelse, som nedkæmpede oprøret, og som sikrede, at USA kunne indlede den tilbagetrækning, som nu er i gang.

Sådan har den amerikanske udlægning i hvert fald været. Ifølge de lækkede dokumenter, som er baseret på indberetninger fra almindelige amerikanske soldater, så udgjorde troppeforøgelsen kun en tredjedel af løsningen. Mindst lige så vigtigt var det, at borgerkrigen havde udmattet alle oprørerne, og at almindelige irakere i stigende grad vendte sig mod dem.

Dernæst om lejesoldater: Især i første halvdel af Irak-krigen brugte USA et meget stort antal lejesoldater, som blev hyret af militæret for at kompensere for manglende rigtige soldater. Beslutningen, der blev bakket voldsomt op af forsvarsminister Donald Rumsfeld, har konsekvent været dybt kontroversiel - men ifølge Bush-regeringen afgørende for succes.

Skydeglade amatører

De lækkede dokumenter giver et fuldkomment klart billede - nemlig at de almindelige soldater vurderede, at lejesoldater kun var med til at svække indsatsen og gøre missionen vanskeligere. Lejesoldaterne beskrives som skydeglade, amatører, overbetalte og farlige. Uklare kommandoveje og en alt for flittig brug af magt gjorde lejesoldaterne til et problem frem for en hjælp.

Afsløringen af, at allierede soldater i foråret 2005 angiveligt missede at tilfangetage al-Qaeda-lederen, Abu Musab al-Zaqawi, fordi de løb tør for brændstof til dets helikoptere, dækkes nærmest ikke i USA.

To af de aviser, som har samarbejdet med Wikileaks, kan i øvrigt ikke blive enige om, hvem der ifølge dokumenterne er ansvarlig for for at, al-Zaqawi ikke blev fanget. Danske Information mener, at skylden skal placeres hos danske tropper. Britiske Guardian, derimod, mener, at papirerne placerer skylden hos britiske tropper.