Luftangreb dræber IS-talsmand i Afghanistan

Islamisk Stats kommunikationsansvarlige blev ifølge USA dræbt af et amerikansk luftangreb 3. juni.

Amerikanske styrker har dræbt Islamisk Stat-lederen Jawad Khan i provinsen Nangahar i Afghanistan. EPA/GHULAMULLAH HABIBI Fold sammen
Læs mere
Foto: GHULAMULLAH HABIBI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kabul. Et amerikansk luftangreb har dræbt Islamisk Stat-lederen Jawad Khan, skriver nyhedsbureauet dpa.

Khan var gruppens kommunikationsansvarlige i Afghanistan.

Angrebet fandt angiveligt sted i provinsen Nangahar 3. juni og var rettet mod et stort militant samlingspunkt. Det skulle ifølge USA ødelægge kommunikationskanaler og skade forbindelsen til Islamisk Stats gruppe i Syrien.

- Det vil splitte Islamisk Stats netværk, bremse deres rekruttering og gøre deres internationale aktioner besværlige, siger general John Nicholson, der er leder de amerikanske styrker i Afghanistan.

USA har sammen med afghanske styrker været i kamp mod Islamisk Stat i provinsen siden januar 2015.

Amerikanerne bombede i april et tunnelsystem i Nangahar. Det dræbte ifølge det afghanske forsvarsministerium flere end 90 militante islamister.

/ritzau/