Love Parade kaldes for en forbrydelse

Tysklands største koncertarrangør er ude med en sønderlemmende kritik af arrangørerne bag Love Parade. Han betragter lørdagens tragedie som en forbrydelse.

Panik under Love Parade i Duisburg. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK WIFFERS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er pengegriskhed, der ligger bag lørdagens tragiske ulykke ved techno-festivalen Love Parade, hvor 19 personer mistede livet.

Det siger Tysklands største koncertarrangør, Marek Lieberberg, der derfor mener, at der ligger en forbrydelse bag de mange omkomne.

- Det er ikke en tragisk ulykke, men en forbrydelse, siger han til avisen Süddeutschen Zeitung og fortsætter.

- Man må frygte, at det er begær efter penge, der har drevet både lokalpolitikere og arrangører. Arrangementet var amatøragtigt, siger Lieberberg, der blandt andre har store navne som Shakira og Sting i sin stald.

De 19 personer omkom, da der opstod panik i en indgangstunnel. Flere festivaldeltagere har påpeget, at var fatalt at op mod 1,4 millioner mennesker skulle gennem den samme indgang.

Samtidig kan Spiegel Online berette, at området, hvor festen blev afholdt, kun var godkendt til at rumme 250.000 personer.

/ritzau/dpa