Lokale prøver at forstå angrebet på deres by

I München samles lokale og lægger blomster til ære for de døde og taler om, hvorvidt de nu kan være sikre på, at der ikke er flere gerningsmænd derude.

Warum? (Hvorfor?) Det spørgsmål går igen i München i kølvandet på fredagens blodige skudangreb i et indkøbscenter. Tragedien kostede ti mennesker livet - herunder gerningsmanden, som tog sig selv af dage som den sidste. 16 er meldt sårede. Fold sammen
Læs mere
Foto: RALPH ORLOWSKI

München/København: »Warum?« Spørgsmålet står skrevet på et stykke pap, som nogen har lagt sammen med en buket blomster ved politiafspærringerne uden for indkøbscenteret Olympia. Centeret, der ligger lidt nord for München, dannede fredag aften ramme om en 18-årig pistolbevæbnet mands amokløb, som kostede ni handlende og ham selv livet. Yderligere 16 blev såret, hvoraf tre personer ifølge det tyske politi fortsat er i kritisk tilstand.

Hvorfor? Det spørgsmål stiller alle sig i München denne lørdag. Lokale lægger blomster og kigger uforstående ind mod Olympia-shoppingcenteret, mens medier og politi arbejder på højtryk for at finde ud af, hvad der fik den 18-årige tysk-iranske mand til at gå amok i Tysklands tredjestørste by.

Men ingen kan besvare de mange spørgsmål endnu.

Politiet efterforsker fortsat fredagens skyderi og nævner indtil videre ikke noget om terror. Området omkring indkøbscenteret er spæret fuldstændigt af, og tungtbevæbnede betjente sikrer, at ingen nærmer sig gerningsstedet.

Lige bag dem rapporteres der fra journalister på alverdens europæiske sprog. TV-stationernes sendevogne står parkeret i lange rækker langs vejene, og stemningen er anspændt. En mand der lægger blomster bliver vred over, at han ikke kan få lov at lægge sine blomster i fred for medierne. Han råber og slår ud med armene.

Lokale føler sig fortsat utrygge

Thomas på 36 år og Gerit på 35 år bor på en en af gaderne, der ligger parallelt med Hanaur Str, der er den hovedvej, som indkøbscenteret ligger på. De hørte skuddene og blev indendøre klistret til TV-nyhederne.

Kl. 23 bankede politiet på døren hjemme hos parret. Fire betjente - bevæbnede og i fuld i uniform. Fra opgang til opgang gik de for at tælle antallet af mennesker i hver af bygningens 36 lejligheder. Og for at høre, om nogen havde søgt tilflugt hos dem.

Politiet sagde, at parret skulle blive i deres lejlighed til om morgenen.

Thomas satte pris på deres besøg:

»Bagefter følte jeg mig mere sikker,« siger han.

Nu går de en formiddagstur for at prøve at ryste ubehaget af sig. Men de føler sig ikke trygge endnu:

»Jeg er ikke overbevist om, han er den eneste gerningsmand,« siger Thomas.

Anden gang München oplever blodigt angreb

Tilbage nær gerningsstedet er 55-årige Michael mødt op for at lægge en buket nelliker. Han bor et par gader væk og fortæller, at han og familien ofte spiser på den McDonalds, hvorfra fredagens angreb startede.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på ofrene og deres familier hele tiden,« siger han.

Det er anden gang, han oplever, at hans by er under angreb. Han husker også massakren, der fandt sted under OL i München i 1972, hvor den palæstinensiske terrororganisation Sorte Septemer dræbte 11 isralere og en tysk politibetjent. Men den her gang er anderledes. Man kan ikke sammenligne de to angreb, synes han.

»Jeg synes ikke, man kan kalde det her et terrorangreb. Jeg tror ikke, det skyldes religion eller politik. Jeg tror, han var en person med mentale problemer,« siger han.

Hans kærestes datter arbejder i en butik i Olympia-shoppingcenteret. Hun er lige gået på barsel, fortæller han.

»Hvis det ikke var for den baby, tør jeg slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket,« siger han.