Løkke vil ændre Schengen-aftalen – men hvad går den egentlig ud på?

I årtier har Schengen-aftalen sikret, at europæere kunne besøge hinanden uden at skulle vise pas. Men nu er aftalen under pres. Berlingske forklarer her, hvad den går ud på.

Grænsekontrol i Kruså i juni 2016. Danmark indførte en midlertidig grænsekontrol 4. januar 2016, og den er blevet forlænget flere gange. Nu vil statsminister Lars Løkke Rasmussen have den gjort permanent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Danmark skal have permanent grænsekontrol.

Det vil Venstre i hvert fald arbejde for, lød det mandag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Men for at det skal kunne lade sig gøre, skal EUs såkaldte Schengen-samarbejde laves om. Danmark kan nemlig på nuværende tidspunkt ikke selv bestemme, hvor længe grænsekontrollen må vare.

Men hvad er det nu, Schengen-aftalen går ud på, og hvorfor er der så mange politikere i EU, der pludselig vil lave den om? Berlingske giver overblikket.

Hvad er Schengen-aftalen?

Schengen-aftalen er et samarbejde mellem en række europæiske lande, som Danmark tiltrådte i 2001. Aftalen gør det muligt for EU-borgere – som kommer fra lande, der er med i aftalen – at rejse frit over deltagerlandenes grænser uden at skulle gennem en paskontrol.

Schengen-området har også fælles regler for grænsekontrol ved EUs ydre grænser og ens visumregler for borgere, der kommer fra lande, som ikke er med i samarbejdet.

Hvem er med i aftalen?

I alt er der 22 EU-lande, der deltager fuldt ud i Schengen-aftalen, og yderligere fire ikke EU-lande – Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein – der også er med. Storbritannien og Irland har derimod valgt at stå uden for væsentlige dele af Schengen-aftalen og fastholde grænsekontrollen for EU-borgere. Rumænien, Kroatien, Cypern og Bulgarien deltager endnu ikke fuldt ud i samarbejdet.

Hvad er forskellen på det indre marked og Schengen-aftalen?

Begge aftaler er essentielle for det moderne EU. Men mens Schengen-aftalen udelukkende beskæftiger sig med grænsekontrol, sikrer det indre marked, at varer og ydelser kan handles frit på tværs af Europas grænser, og at EUs borgere må arbejde og bosætte sig, hvor de vil.

Aftalen om det indre marked indeholder også bestemmelser, der sikrer fælles regler for konkurrencen i hele EU og fælles regler for produkter som fødevarer, biler, rengøringsmidler, tobak, kemikalier og meget andet.

Nogle eksperter og politikere mener, at det indre marked og den frie bevægelighed kan blive beskadiget, hvis Schengen-aftalen udfordres, og EU-landene igen får lov til at indføre permanent grænsekontrol.

Hvorfor er Schengen-aftalen under pres?

Som modsvar til tilstrømningen af mere end én million flygtninge til Europa i 2015 fik flere europæiske lande – heriblandt Danmark – tilladelse af EU til at indføre midlertidig grænsekontrol. Det tillader Schengen-aftalen i ekstraordinære situationer.

I dag går der ikke længere flygtninge på Europas motorveje, men flere europæiske lande anvender – ligesom Danmark – stadig midlertidig grænsekontrol. Flere EU-lande ønsker, at det igen skal være op til nationalstaterne at beslutte, om de vil have grænsekontrol eller ej.