Løkke søger alliance med Østrig om migration

Danmark og Østrigs regeringschefer er enige om mange migrationsspørgsmål. De mødes før topmøde om EUs fremtid.

Østrig spillede sidste år en central rolle i at få lukket den såkaldte Balkan-rute for de mange flygtninge, der søgte mod Nordeuropa. Landet oplevede massiv tilstrømning af flygtninge, som ville videre til Tyskland, og har siden siden udfordret både konventioner og Kommissionen med sine holdninger. Noget den danske statsminister flere gange har vist forståelse for. (Foto: Christof Stache / AFP Photo) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er den pæne klasses frække dreng, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) søger som alliancepartner i spørgsmål om migration, når han torsdag besøger Østrigs kansler, Christian Kern, forud for fredagens topmøde om fremtidens EU efter det britiske farvel.

Østrig har udfordret såvel konventioner som EU-Kommissionen med sin beslutning om et asylloft og et stop for asylansøgere, hvis loftet rammes. Og selv om Lars Løkke Rasmussen hidtil ikke er gået så langt som Østrig, har statsministeren ved flere lejligheder vist forståelse for, at Østrig har været tvunget til at gå nye veje, fordi der ikke var enighed i EU om vejen frem.

Senest har den danske regering selv foreslået en nødbremse, hvis situationen kommer ud af kontrol, som det skete sidste efterår.

»Sidste år gik der hul på Europa. Det må ikke ske igen. Nu er der mere styr på tilstrømningen, men migration vil fortsat være en af Europas største udfordringer. Både i Østrig og i Danmark er vi optaget af, at EU lægger sig i selen for at dæmpe migrationspresset og sikrer, at flere afviste asylansøgere effektivt sendes hjem,« hedder det i en officiel udtalelse fra Lars Løkke om mødet med Christian Kern.

Fælles interesser

På andre områder er der store forskelle på de danske og østrigske prioriteter. Det gælder eksempelvis frihandel, hvor den danske regering er en varm fortaler, mens Østrig er alt andet end glad for de igangværende forhandlinger med USA om en stor frihandelsaftale. Men netop omkring migrationspresset mener begge regeringschefer, at udviklingen sidste år har gjort det nødvendigt at tænke i nye baner, og statsministeren ser ifølge Berlingskes oplysninger derfor Østrig som en mulig alliancepartner i en række migrationsspørgsmål.

Selv om statsministeren altid understreger, at der er behov for europæiske løsninger på flygtninge- og migrationskrisen, har han samtidig efterlyst, hvad han kalder en mere »realistisk« og »pragmatisk« linje. Og her har Østrig været med til at rykke de øvrige EU-landes syn på, hvad der bør gøres.

Ikke mindst spillede Østrig en central rolle i lukningen af den såkaldte Balkan-rute, og det betyder, at flygtninge og migranter strander i Grækenland, hvilket får mange til at blive i Tyrkiet. Samtidig har EUs flygtningeaftale med Tyrkiet forstærket den effekt, og derfor er strømmen af flygtninge og migranter mod EU reduceret markant nu i forhold til sommer- og efterårsmånederne sidste år.

Mens Lars Løkke på Venstres sommergruppemøde i august afviste at udtræde af de internationale konventioner, vil han til gengæld gerne skubbe på for »en moderne forståelse af historiske konventioner«, som han formulerede det. Og netop Østrig forsøger med sin nye og omdiskuterede asyllovgivning at skubbe til konventionerne, hvilket meget vel kan ende ved såvel EU-Domstolen som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Uhellige alliancer

I det hele taget er der gang i skabelsen af alliancer i EU i kølvandet på Brexit, som på flere områder ændrer balancen i det europæiske samarbejde. De centraleuropæiske Visegrád-lande med Polen og Ungarn i spidsen ser deres snit til, hvad de kalder en »revolution« i forhold til de idealer og værdier, der er fundamentale i Europa i dag. Står det til de politiske ledere i Polen og Ungarn, skal der lægges en jernring om EU, der kan holde flygtninge og migranter ude, og de to regeringer er ikke bange for at sige, at de især er bekymrede for muslimsk indvandring.

I flere vesteuropæiske lande ser regeringerne med stærkt kritiske øjne på udviklingen i Polen og Ungarn, hvor såvel generaliserende udtalelser om muslimer som problemer med pressefriheden og uafhængige domstole bekymrer.

Svaret på Polen og Ungarns »revolutionstanker«, som Financial Times kunne fortælle om i sidste uge, kom da også prompte fra en af EUs mest erfarne udenrigsministre, Jean Asselborn fra Luxembourg, der tirsdag talte dunder mod Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i den tyske avis Die Welt.

Asselborn kritiserer Orbán for at behandle krigsflygtninge »næsten værre end vilde dyr« og langer også ud efter pressen og domstolenes utilstrækkelige uafhængighed. Ungarn ville ifølge Asselborn »ingen chance« have for at blive medlem af EU i dag. Og hvis der ikke sker markante forandringer i Ungarn, bør de øvrige EU-lande overveje at ændre reglerne, så Ungarn kan smides ud, sagde Asselborn i et usædvanligt direkte angreb på Orbán.

Tyske og franske forsvarsplaner

Når det kommer til spørgsmålet om fordeling af og behandling af flygtninge, ligger Luxembourg tæt op ad den tyske kansler, Angela Merkels, linje. Merkels hoveddagsorden på topmødet er dog at skabe sammenhold og få landene til at fokusere på det, de kan være nogenlunde enige om. Tyskland og Frankrig presser i den forbindelse på for et stærkere forsvarssamarbejde, der bl.a. skal styrke EUs mulighed for at agere i forhold til migration over Middelhavet og i Afrika, hvor NATO har en mere tilbagetrukken rolle.

Det er især Frankrig, der er drivkraft, men Tyskland bakker op, også for at vinde goodwill hos Frankrig, der står sammen med de øvrige sydeuropæiske lande i kravet om en mindre stram budgetdisciplin i fremtidens EU.

Der venter utvivlsomt hårde opgør mellem alle disse uhellige alliancer i kampen om, hvordan fremtidens EU skal se ud. Men ved fredagens topmøde i Slovakiets hovedstad, Bratislava, vil formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, forsøge at fremhæve, hvad der er enighed om, nemlig at EU især skal fokusere på borgernes tre største bekymringer: migration, sikkerhed og arbejdspladser.

Mens Tusk fortsætter sine samtaler med stats- og regeringscheferne forud for topmødet, leverer formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, onsdag sin »State of the Union«. Her vil han præsentere forslag, der netop skal skabe arbejdspladser og give bedre styr på migrationen og sikkerheden i Europa. Spørgsmålet er så, i hvilken grad de flugter med tankerne i de europæiske hovedstæder.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles