Løkke, Macron og Tsipras kommer Merkel til undsætning i tysk asyldrama

For Angela Merkel er det en glædelig nyhed, at Danmark og en stribe andre lande er villige til at tage imod asylansøgere fra Tyskland. Men kansleren har stadig en vanskelig opgave og en skarp deadline foran sig.

Kansler Angela Merkel puster ud over for rådspræsident Donald Tusk og den spanske premierminister Pedro Sánchez ved åbningen af EU-topmødet, der nok kan give mere sved på panden for den tyske leder. Foto: Ludovic Marin / AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: LUDOVIC MARIN

Tysklands trængte kansler, Angela Merkel, kan notere sig flere vigtige småsejre ved det afgørende EU-topmøde om migration.

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), leverede en af dem, da han bekræftede, at de fælleseuropæiske asylregler, Dublin-forordningen, var nødt til at fungere.

»Jeg har talt med Angela Merkel om det her. Vi har sådan set aftalt, at vi nu ser på, om der er nogle procedurer, der kan strammes op. Altså om vi kan give maskinen lidt olie,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren sagde også, at det handlede om at sende et signal, der kan bruges i tysk indenrigspolitik.

Merkels egen regeringspartner fra det bayerske søsterparti CSU, indenrigsminister Horst Seehofer, har sendt den tyske regering ud i en regulær krise.

Han har krævet, at Merkel før 1. juli finder en løsning på, hvad man skal stille op med de asylansøgere i Tyskland, der allerede er blevet afvist i andre lande.

Dermed er Merkels problem blevet hele EUs problem. For lukker Seehofer grænserne i Bayern, kan det sætte gang i en lavine af grænselukninger og dermed sætte selve Schengen-systemet ud af kraft, frygtes det.

Grækenland bakker op

Endnu vigtigere end den danske statsministers tilkendegivelse var det, at Angela Merkel lykkedes med at få en aftale på plads med middelhavslandet Grækenland.

»Vi er nødt til at finde en fremgangsmåde inden for rammerne af international ret, som gør det muligt at fordele byrden og undgå en uretfærdig situation for frontlinjelandene (Italien, Grækenland, Spanien, red.), men også for Tyskland,« sagde den græske premierminister, Alexis Tsipras, til Financial Times.

»For det er ikke fair, at alle tager til Tyskland, hvis vi mener, at der er tale om et europæisk problem,« fortsatte han.

Tsipras' åbning er et væsentligt fremskridt for Angela Merkel. Hun havde ikke forventet en bred europæisk aftale om migration på topmødet i Bruxelles, men havde meldt ud, at hun forsøgte at forhandle så mange bi- og trilaterale aftaler hjem som muligt.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, udtrykte ved ankomsten til topmødet, at der er brug for at »vise solidaritet over for andre lande, særligt Tyskland, som lige nu gennemlever en politisk krise.«

Allerede før topmødet havde Merkel støtte fra sin tætte allierede, Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Merkel kan dog på ingen måde gå på tidlig weekend. Hun har især brug for en aftale med den nye indvandringskritiske regering i Italien, der har gjort sin holdning til migranter klar.

»Vi kan ikke tage imod så meget som en eneste mere,« sagde indenrigsminister og Lega-leder Matteo Salvini til det tyske ugemagasin Spiegel i sidste uge.

På vej ind til topmødet sagde Italiens nye premierminister Giuseppe Conte, at Italien ikke længere kan bruge ord fra de andre EU-lande til noget:

»Vi har brug for konkret handling,« lød det.

Og så sluttede han af med en sætning, som kunne tolkes som en trussel: »Jeg er villig til at drage de nødvendige konsekvenser.«.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.
Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland.