Løkke fik, hvad han kom efter, men: Beskeden gevinst ved ny EU-aftale

Danske partier lægger mere vægt på principperne bag indekseringen af børnepenge til EU-arbejdere i Danmark end på besparelsens størrelse. Den vil uanset hvad ikke blive på mange millioner.

Den britiske EU-reform gav nok en glad britisk premierminister med tro på et ja ved den kommende britiske folke­afstemning, men den gav ikke mindst mulighed for at sende en tyndere børnecheck til EU-borgere, hvis børn bor i lande med lavere leveomkostninger end i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik i det store hele, hvad han ønskede med hjem fra EU-topmødet i Bruxelles. Den britiske EU-reform gav nok en glad britisk premierminister med tro på et ja ved den kommende britiske folke­afstemning, men den gav ikke mindst mulighed for at sende en tyndere børnecheck til EU-borgere, hvis børn bor i lande med lavere leveomkostninger end i Danmark.

Børnechecksagen har med Lars Løkke Rasmussens egne ord »martret os i flere år«, og statsministeren gjorde under topmødet flere gange en del ud af at understrege, at det handler om rimelighed og fairness – og ikke så meget om kroner og øre. Det er der en god grund til, for den økonomiske effekt er usikker og i hvert fald ikke noget, der ændrer det store, når det gælder statskassen.

Skatteministeriet har i et svar til Folketinget i 2014 regnet på, hvad børnechecken til børn bosat i central- og østeuropæiske EU-lande ville være, hvis man indekserede efter købekraften i landene. For de fleste landes vedkommende ville udbetalingen blive godt og vel halveret, fremgik det af svaret.

Eksempelvis udløser et femårigt barn en børnecheck på 13.944 kroner i Danmark, mens det indekserede beløb ifølge Skatteministeriets beregning ville være 5.976 kroner til et barn, der bor i Polen.

Over for Politiken har Tænketanken Europa tidligere på måneden opgjort den samlede årlige besparelse for statskassen ved en indeksering af børnechecken til niveauet 50 til 60 millioner kroner.

Der er dog tale om et regnestykke med flere ubekendte. For at få de fire Visegrád-lande – Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn – til at sluge en indeksering, som ikke mindst vil ramme de knap 100.000 polakker, der arbejder i andre EU-lande, og som sender børneydelser hjem til Polen, enedes stats- og regeringscheferne om at indføre et kompenserende princip, der tager højde for de eksisterende børneydelser i landene. Dette vil sænke effekten af indekseringen – hvor meget er endnu ikke beregnet.

Socialdemokraterne tilfredse med aftalen

For Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er besparelsen for den danske statskasse ikke det afgørende i EUs aftale med Storbritannien – for Dansk Folkeparti handler aftalen om principper.

»Det gælder om at knæsætte et princip om at fastholde den nationale suverænitet. Det er trods alt ikke småpenge, vi sparer. Men det væsentlige er, at Storbritannien har lagt en kurs, hvor EU skal gå i en anden retning, som vi bør følge i Danmark,« siger Søren Espersen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, lægger vægten på aftalens betydning for at holde Storbritannien i EU. Han siger til Ritzau, at indekseringen af børnepengene er et vigtigt skridt, som Social­demokraterne har lagt stor vægt på.

»Det er resultatet af David Camerons forhandlingsevner,« tilføjer Wammen.

En anden ubekendt, som nej-kampagnen i Storbritannien allerede slår på, er, at indekseringen kan øge incitamentet til at tage børnene med til det land, hvor man arbejder. Sker det, vil staten så også få udgifter til blandt andet skole og sundhedssystem.

Det er med andre ord uvist, hvor meget den danske stat kan spare ved indekseringen af børnechecken, men i hvert fald er det ikke et særligt stort beløb.

Aftalen falder til jorden ved et nej

Det potentielt mest giftige i aftalen er dog, at den er bundet op på resultatet af folkeafstemningen i Storbritannien. Bliver det et »no« den 23. juni, falder hele aftalen til jorden.

Rent juridisk er indekseringen af børnechecken en ændring af forordningen om koordinering af sociale sikringsordninger, som er planlagt i forbindelse med EU-Kommissionens såkaldte mobilitetspakke, der kommer efter den britiske folkeafstemning. Men bliver det et nej, har Visegrád-landene fået et vægtigt argument for, at indeksering alligevel ikke kan blive en del af den pakke.

Omvendt skal ændringen af lovgivningen i tilfælde af et ja godkendes af Europa-Parlamentet.

En sådan godkendelse virker umiddelbart sandsynlig efter støttende udmeldinger fra de største grupper i Europa-Parlamentet. Men i et demokrati kan der ikke gives garantier om udfaldet af lovgivningsprocesser, som parlamentsformand Martin Schulz også understregede op til EU-topmødet.