Løkke: EU bidrager til laveste danske asyltal i syv år - men det er stadig en skæbnetime

Selv om EU-samarbejdet mellem 28 lande kan være besværligt og løsninger tager tid, så er netop EU en medvirkende faktor til, at Danmark i januar havde de laveste asyltal i syv år, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved EU-topmødet. Men han understreger, at det stadig er en skæbnetime.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankommer i godt humør til EU-topmødet i den nye »Europa«-bygning i Bruxelles. / AFP PHOTO / STEPHANE DE SAKUTIN Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHANE DE SAKUTIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blot 223 personer søgte asyl i Danmark i januar. Det er det laveste antal asylansøgere i syv år, og det skyldes blandt andet de tiltag, som er taget i EU-regi, ikke mindst Tyrkiet-aftalen og lukningen af Balkan-rute. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved ankomsten til EU-topmødet, men han understreger også, at der fortsat stævner så mange migranter ud fra Afrika med kurs mod Italien, at der stadig er tale om en skæbnetime.

»Vi har ikke flygtningestrømmen totalt under kontrol, men der er sket rigtig meget. Hele Balkan-ruten er lukket ned, og det er derfor, at vi i Danmark i januar havde det laveste antal asylansøgere i syv år. Det er blandt andet takket være det her samarbejde, som også være noget bøvlet,« siger han med reference til de uenigheder, der ikke kan undgås, når 28 lande med forskellige interesser skal blive enige.

Men statsministeren understreger også, at der stadig udestår en stor opgave med at få bedre kontrol med migrantstrømmene fra Afrika over Middelhavet mod Italien, hvor årets første måneder har slået rekord.

»Vi er ved at få styr på noget af det. Der er to bagveje ind i Europa, og den ene er den over Tyrkiet og Grækenland, hvor tallene er gået dramatisk ned. Og så har vi en kæmpe udfordring i forhold til Afrika,« siger han.

Lars Løkke Rasmussen fremhæver, at EU-landene har taget skridt her også, selv om det er uhyre vanskeligt. Ikke mindst fordi flertallet stævner ud fra et Libyen, der er et rent kaos med tre stridende regeringer og et utal af militser. Det betyder, at menneskesmuglerne har nærmest frit spil.

»Vi tog nogle skridt, da vi var sammen sidst på Malta (i februar, red.), hvor vi rakte hånden ud til Libyen og også andre lande på det afrikanske kontinent, for der har vi brug for et samarbejde om, at de beskytter deres territoriale farvand bedre. Vi skal  bryde den sammenhæng, der er i dag, mellem at sætte sig i en smuglerbåd og så få ophold i Europa. Det er det, der skal til, for at vi lykkes lige så godt på den middelhavsrute som på den anden rute. Og det arbejdes der på, og der sker noget,« siger statsministeren.

Ifølge de seneste tal fra den FN-relaterede Internationale Organisation for Migration (IOM) er der fra den 1. januar til den 5. marts kommet 15.760 migranter til Italien mod 9.101 i den samme periode sidste år - en stigning på 73 procent.

Men de samlede tal er faldet voldsomt, fordi der kommer langt færre på ruten via Tyrkiet til Grækenland. Her lyder antallet i år på 2.624 mod hele 129.423 i samme periode sidste år - et fald på 98 procent.

Det betyder også, at det samlede antal ankomster i Europa er barberet til 18.384 mod 138.524 i samme periode sidste år.

Lars Løkke Rasmussen bakker dog sin udlændingeminister, Inger Støjberg (V), op, som i dagens Berlingske siger, at det er “et skæbneår for Europa” i forhold til at få endeligt styr på de ydre grænser.

»Jeg er enig med Inger Støjberg i, at det er en skæbnetime, og det er også derfor, at vi i Bratislava (EU-topmøde i september, red.) ovenpå Brexit drog den konklusion, at nu skal vi fokusere på det vigtige, og det vigtigste er: at få styr på migrationsstrømmene, at sikre vores sikkerhed og tryghed i alle dimensioner, og det er at få skabt den økonomiske vækst, der gør, at europæerne oplever fremgang i deres levevilkår,« siger statsministeren.

Det mener han, at der er bred enighed om, og så må man leve med, at tingene kan tage tid eller være besværlige. Således er det mest dramatiske punkt på topmødet blevet genvalget af formanden for EU-topmøderne i Det Europæiske Råd, polske Donald Tusk, som 27 lande bakker op, men som den polske regering kæmper hårdt imod, fordi den anser Tusk for at være sin politiske arvefjende.

»Donald Tusk har været formand for Rådet i en tid, hvor Europa har været ramt af både den ene, den anden og den tredje krise, og han løst den rolle som moderator meget, meget fornemt efter mine begreber,« siger Lars Løkke Rasmussen om, hvorfor den danske regering bakker Tusk op.