Lobbyisten: »Jeg hører ofte nordmænd-er-stenrige argumentet. Det er noget vås«

Christina Bu, generalsekretær for Norsk elbilforening
Christina Bu er generalsekretær for Norsk elbilforening. Hun mener ikke, at det Norges olierigdomme, der gør den store satsning på elbiler muligt. Hun kalder det en politisk prioritering, som eksempelvis Danmark også sagtens kunne beslutte sig for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Taudal

Christina Bu, generalsekretær i Norsk elbilforening

»Nordmænd er jo ikke mere miljøvenlige end danskere. Men i Danmark har der været en delvis uvilje mod at promovere nuludlednings-alternativer som elbiler, fordi udgangspunktet er, at biler skal pålægges afgifter.

Man kan selvfølgelig sige, at man ikke ønsker at have biler i det hele taget, og så synes jeg, at det er fint at sige, at man ikke ønsker at gøre noget for at fremme elbiler. Men vi har brug for biler i Norge.«

Giver oliepengene Norge en særlig position, hvor der er råd til at satse på elbiler?

»Jeg hører ofte, hvad jeg kalder »Norway is rich«-argumentet. Det er noget vås. Norge bruger ikke oliepenge på at fremme elbiler, men pålægger forurenende biler høje afgifter. Så har politikerne reduceret afgifterne på biler med nuludledning. Det har været en bevidst politisk prioritering af forskellige biltyper.

Man kan sige, at vi ikke giver statsstøtte til elbiler ligesom andre lande gør, men der er afgifter på forurening og betalingsringe, som er med til at finansiere omlægningen.«