Litvinenko-giftdrabet er blevet britisk diplomatis vejrhane

Premierminister David Cameron er på en svær balancegang, efter at præsident Putin er udpeget som en af personerne bag likvideringen af afhopperen Aleksander Litvinenko i London i 2006.

Den russiske afhopper Aleksander Litvinenko blev giftmyrdet i London, og siden har hustruen Marina kæmpet for retfærdighed. Foto: Toby Melville/Reuters Fold sammen
Læs mere

LONDON: Marina Litvinenko er »taknemmelig over det frie og retfærdige, britiske system«. Det skriver hun i en kommentar i avisen The Times, efter at den russiske præsident Vladimir Putin er blevet udpeget som en af de »sandsynlige« personer bag likvideringen af hendes mand, Aleksander Litvinenko. Det blev resultatet af en officiel og uafhængig efterforskning af giftdrabet i London for næsten ti år siden.

I en kommentar til rapportens opsigtsvækkende konklusion sagde både premierminister David Cameron og flere ledende ministre, at den britiske regering er »dybt bekymret« over Ruslands »uacceptable brud« på international og britisk lov. Men Cameron understregede samtidig, at realpolitikken over for det russiske styre er dikteret af afhængighed mere end af retfærdighed.

»Er vi på et eller andet niveau nødt til at have en form for forhold til dem, fordi vi behøver en løsning på krisen i Syrien? Ja, det er vi. Men vi vil have det klarsynet og med et meget koldt hjerte,« sagde han ifølge BBC.

Ifølge flere britiske medier har højtstående diplomater den seneste tid arbejdet hårdt for at få nedtonet den britiske regerings reaktion på Litvinenko-rapporten på grund af de mulige udenrigspolitiske skadevirkninger. Men man kunne fornemme Camerons politiske ubehag, da han tilføjede til sin klare og kolde udtalelse, at den britiske regering tager »fuldstændig afstand« fra russiske bombeangreb mod den moderate opposition i Syrien, og at briterne har »anført kravene« om sanktioner mod Rusland som svar på »deres ulovlige handlinger i Ukraine.«

Krav om en mærkbar reaktion

At han understreger det, viser at Cameron er i politisk minefyldt farvand. Han er flere gange blevet kritiseret for at være eftergivende over for regimerne i Saudi-Arabien og Kina. Nu lyder der et krav fra den britiske opposition om en mærkbar reaktion over for Rusland, og noget lignende mener menige konservative medlemmer af Underhuset og borgerlige medier og kommentatorer.

Men flere iagttagere hæfter sig ved, at konklusionen på Litvinenko-efterforskningen kommer på et ubekvemt tidspunkt for Cameron. Sagen om drabet i London er blevet en slags diplomatisk vejrhane for Storbritanniens forhold til Rusland.

Først tog briterne en hård linje med flere sanktioner over for det russiske styre efter likvideringen i 2006 af den afhoppede, russiske efterretningsmand Aleksander Litvinenko, der fandt sted med det ekstremt giftige, radioaktive stof polonium-210 på et hotel i Londons centrum. Så blødte Cameron op, da han så forretningsmuligheder i et forbedret forhold til Rusland efter den økonomiske nedsmeltning i 2008. Derefter kom forholdet til det russiske styre igen under frysepunktet, da Rusland i 2014 annekterede den ukrainske Krim-halvø.

Det faldt tidsmæssigt sammen med, at den britiske regering gav grønt lys for en offentlig, uafhængig efterforskning af Litvinenko-drabet. Den blev ledet af en tidligere højesteretsdommer og havde adgang til vidneudsagn og hemmeligt stemplede efterretningsoplysninger.

Marina Litvinenko skriver i sin kommentar, at hun håber, at økonomiske sanktioner og indrejseforbud også bliver rettet mod Putin. Det ønske ser Cameron ikke ud til at ville opfylde, selv om han så skal svare på, hvorfor han ikke vil reagere kraftigere på Litvinenko-mordet, der er blevet kaldt atomar terror, og som udsatte briter for strålingsfare.

De politiske vinde er skiftet igen med eskaleringen af flygtningekrisen og konflikten i Syrien med den russiske militære deltagelse. Cameron har selv erkendt, at det ikke en kønt, men det er realpolitik.