Listen over mulige kandidater til Nobels fredspris er lang og alt andet end fredelig

Ingen kender Nobelkomiteens egen liste over kandidater til fredsprisen. Den bliver holdt hemmelig i 50 år. Men vi ved, hvem der er indstillet af regeringer og tidligere modtagere, og den viser, at prisen uanset modtageren vil skabe debat.

Pave Frans er en af dem, der er indstillet til Nobels fredspris. REUTERS/Alessandro Bianchi (VATICAN - Tags: RELIGION). (Foto: ALESSANDRO BIANCHI/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: ALESSANDRO BIANCHI

Nobels fredspris er ubetinget den mest omdiskuterede pris i verden. Fredag offentliggøres det, hvem der tildeles årets fornemme pris. Allerede nu spekuleres der i, hvem årets vinder bliver. Bliver det Tysklands kansler, Angela Merkel, en saudiarabisk blogger eller den humanitære gruppe De Hvide Hjelme i Syrien. Uanset hvem, er de kandidater, der bliver nævnt som mulige modtagere, et signal til denne verdens diktatorer og undertrykkere om, at der holdes øje med dem, og at der mindst en gang om året bliver sat fokus på en person eller en gruppe, der har gjort noget helt særligt for freden.

Dette år er der enighed om en ting mellem det norske fredsforskningsinstitut og diverse bookmakere: Ud af en kandidatliste på flere end 3.000 er der nogle, der skiller sig ud. Blandt de »sandsynlige« er:

De Hvide Hjelme i Syrien. Gruppen er flere gange blevet nævnt på grund af deres enorme mod og organisationstalent i den blodige borgerkrig i Syrien, hvor de hjælper civilbefolkningen socialt og humanitært. De Hvide Hjelme er vokset til at være en organisation på over 3.000 frivillige, og organisationen hævder siden 2014 at have reddet 80.000 mennesker. Over 150 af De Hvide Hjelme er blevet dræbt i borgerkrigen, de opererer i otte syriske provinser blandt andet Aleppo, Damaskus, Hama, Latakia, Homs og Daraa. Gruppen og dens leder Raed al Saleh har før været nomineret til fredsprisen og vil være et meget populært valg.

Atomaftalen med Iran

To andre, der også nævnes, er den iranske udenrigsminister Mohammes Javad Zarif og EUs »udenrigsminister« Federica Mogherini på grund af den iranske atomaftale. Man kunne også have inkluderet den tidligere amerikanske udenrigsminister John Kerry og hans russiske kollega Sergej Lavrov i den indstilling, fordi de to om nogen tegnede aftalerne udadtil. Men det har man ikke gjort, formentlig fordi man ikke ønsker store kontroverser ud over dem, der alligevel kommer, hvis prisen også gives til de to sidstnævnte. Der vil komme protester fra USAs præsident, Donald Trump, og fra Israel. Ingen af dem er glade for Kerry og den daværende amerikanske regerings bestræbelser på at lave en atomaftale med Iran i et forsøg på at forhindre præstestyret i at erhverve atomvåben.

Pave Frans er en af dem, der flere gange er blevet nævnt. Den stærkt omstridte pave, der er meget aktiv i kampen mod fattigdom og krig, fører også en intern kamp i den katolske kirke. Hans seneste tale om skilsmisser og det at blive velsignet som fraskilt har fået en række præster til at beskylde paven for kætteri - den første af den type anklager siden 1333, da den daværende pave tillod sig at spørge, hvornår det evige liv egentlig begyndte? Ved dødens indtræden eller først på dommedag. Men paven Frans vil være et bud, der ganske vist vil vække en stor diskussion i konservative katolske kredse, men som mange både i og udenfor den katolske verden vil kunne forstå. Også på grund af hans kamp for klimaaftalerne på et tidspunkt, hvor Donald Trump har meldt USA ud af Paris-aftalerne.

Trump som kandidat

En række andre personer er også indstilet, men de regnes ikke for at have de samme chancer. Donald Trump skulle angiveligt være indstillet. Hvis han bliver valgt, ville det vække lige så stor opsigt som dengang, den nyvalgte præsident, Barack Obama, modtog fredsprisen i 2009. Wikileaks leder, Julian Assange, er også nævnt, og det vil vil skabe meget store diskussioner i USA på grund af Wikileaks påståede rolle i den amerikanske valgkamp. Blandt outsiderne er også den amerikanske borgerrettighedsunion, der har protestereret over mange af Trumps kontroversielle beslutninger. Blandt andet indrejseforbuddet fra udvalgte muslimske lande og hans holdning til transkønnede. En gruppe, der føjer sig til protestbevægelserne mod Trump, og som i sig selv vil vække opsigt, hvis de bliver valgt.

Af enkeltpersoner nævnes saudiaraberen Raif Badawi, som er blogger og fængslet for at skrive kontroversielt om blandt andet islam. Han er idømt ti års fængsel og 1.000 piskeslag, hvoraf han har modtaget 50 af dem. Hans læger siger, at han næppe vil overleve resten af sin straf med piskeslag. Han er indstillet til prisen af flere menneskerettighedsgrupper.