Lille risiko for stor tsunami

Jordpladerne under Det Indiske Ocean har forskubbet sig i en retning, så risikoen for en voldsom tsunami ikke er så stor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Risikoen for en gentagelse af den altødelæggende tsunami fra 2004 er ikke særlig stor.

Og det skyldes den måde, som havbunden er blevet forskubbet på under jordskælvet 32 kilometer under havoverfladen i Det Indiske Ocean.

- Vi kan ikke udelukke risikoen, men det er ikke så sandsynligt med en destruktiv tsunami, når der er tale om horisontal bevægelse, siger Bruce Presgrave fra US Geological Survey (USGS) til BBC.

Tine B. Larsen, der er seismolog på De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland (GEUS), uddyber.

- Man får kun en tsunami, hvis skælvet rykker havbunden lodret, så vandet får et slag nedefra og hele vandsøjlen kommer i bevægelse. Hvis havbunden bliver rykket på en anden måde, så kommer der ikke en tsunami, siger hun.

Artiklen fortsætter under kortet ...

Og der skulle altså være tale om en horisontal - eller vandret - forskubbelse i forbindelse med det jordskælv, der ramte 368 kilometer ud for den indonesiske kyst kl. 10.38 og i første omgang blev målt til 8,7 på Richter-skalaen.

Jordskælvet har fået hovedparten af de lande, der har kyst til Det Indiske Ocean, til at udsende tsunami-varsel. Og myndighederne er begyndt at evakuere kystområderne på den thailandske ø Phuket.