Lille østat kæmper for at bevare ejerskab efter sin død

Regeringen på Tuvalu ønsker at bevare ejerskabet over maritime zoner, hvis landet forsvinder under vand.

 
Tuvalus udenrigsminister stod i vand til knæene og sagde "Vi giver ikke op", mens ledere samles i Glasgow til COP26. Video: AP. Redigering: August Bang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den lille østat Tuvalu i Stillehavet vil gå rettens vej for at overleve som stat, hvis havet sluger landet på grund af klimaforandringer.

Tuvalus udenrigsminister, Simon Kofe, har flere gange under klimamødet COP26 i Glasgow forsøgt at råbe verdens rige lande op. Han kræver handling på vegne af østater, der er truet på eksistensen, når havene stiger.

»Vi forestiller os det værste scenario, hvor vi tvinges til at forlade vores land, som forsvinder under havet,« siger Kofe i et interview med Reuters.

»Vi afsøger juridiske veje for at bevare ejerskabet over vores maritime zoner og anerkendelsen som stat under folkeretten.«

Kofe optog for nylig en video, hvor han holder en tale, mens han står i havvand til knæene. Ministeren fortæller, at stedet, hvor han talte, ikke tidligere lå under vand.

Der bor ifølge FN-tal knap 12.000 mennesker i Tuvalu, som omfatter flere koraløer og atoller. Befolkningstallet svarer til Hobro.

Øerne har et samlet areal på 26 kvadratkilometer, hvilket er en anelse større end Anholt.

Kun tre stater i verden er mindre – målt på areal – end Tuvalu: Stillehavsøen Nauru, fyrstedømmet Monaco i det sydlige Frankrig og Vatikanstaten i Rom.

Det højeste punkt på Tuvalu er lidt over 4 meter over havet, som har været stigende i en årrække.

Vandstanden steg ifølge en rapport i 2011 fra australske myndigheder omkring 0,5 centimeter årligt siden 1993. Altså 9 centimeter i den periode.

Det er ikke første gang, at Kofe varsler mulige retssager under den igangværende klimakonference COP26 i Skotland.

Han har også truet med at gå rettens vej for at få erstatning for »tab og skader« påført af rige lande. Det gjorde han sammen med de caribiske øer Antigua og Barbuda.

Om det er muligt, er ikke afklaret. Men spørgsmålet om de rige landes betaling for klimasikring og erstatning har været et stort emne under COP26, og det er endnu ikke afklaret.

Det er planen, at man i løbet af de kommende FN-klimakonferencer skal fastlægge en plan for klimafinansiering gældende fra 2025.

/ritzau/