Lidegaard ser først Tyrkiet optaget i EU i en fjern fremtid

Arrestationer af journalister gør Tyrkiets vej mod EU meget lang, og det er frustrerende, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R), som mener, at EU har brug for Tyrkiet.

ARKIVFOTO af Martin Lidegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: EMMANUEL DUNAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det er to skridt frem og så et tilbage for Tyrkiets vej mod EU, ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard. Han roser Tyrkiet for indsatsen på flygtningeområdet og mod ekstremisme, men samtidig er de seneste arrestationer af journalister stik imod europæiske værdier, og det hjælper bestemt ikke på sagen, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan har bedt EU om at holde kritikken for sig selv.

Det venter udenrigsministeren klart understreget i konklusionerne fra tirsdagens ministermøde i Bruxelles, hvor udenrigs- og europaministrene gør den årlige status over optagelsesforhandlingerne.

»Tyrkiet har ikke hjulpet sig selv, for nu at sige det pænt, med de begivenheder, der har været de sidste dage. Og med de udtalelser, der er kommet fra præsidenten, vil det være min indstilling, at vi kommer til at være rimelig præcise i konklusionerne på område. Herunder at vi nævner de specifikke begivenheder, og gør det meget klart for Tyrkiet, at det her trækker ikke Tyrkiet ind mod EU. Tværtimod trækker det i den forkerte retning,« siger Martin Lidegaard ved ankomsten til dagens møde.

Tyrkiets lange rejse mod EU går helt tilbage til 1987, hvor Tyrkiet viste sin interesse, mens optagelsesforhandlingerne blev indledt i 2005. Men det er gået ganske langsomt fremad, ikke mindst omkring demokrati og borgerrettigheder mener EU fortsat, at Tyrkiet mangler et stort stykke arbejde. Martin Lidegaard understreger, at det netop er grund til at skubbe på i forhandlingerne:

»Vi synes netop på grund af det her, at der er grund til at gå i gang med at kigge på de her meget kritiske spørgsmål, for netop at trække Tyrkiet i en mere rigtig retning. Man kan have to logikker. Den ene er, at der er problemer, så lad os lade være med at kigge på det. Eller også kan man sige, at der er problemer, men lad os få dem trukket til truget. Jeg er tilhænger af det sidste, men ikke naivt - med en kritisk vinkel.«

Udenrigsministeren håber fortsat, at Tyrkiet en dag vil blive medlem af EU, men han erkender også, at det har ganske lange udsigter.

»Det håber jeg, men det bliver helt sikkert ikke i overmorgen. Der er ingen tvivl om, at det er mange år ude i fremtiden, at det kan lade sig gøre. Det er frustrerende, at det ikke går entydigt fremad, men desværre har karakter af to skridt frem og et tilbage,« siger han.

Det er ikke mindst i kampen mod ekstremisme og håndteringen af det enorme flygtningepres fra Syrien, hvor Tyrkiet huser flere end en million flygtninge, at Lidegaard især roser Tyrkiet.

»Virkeligheden er sjælden sort og hvid. Tyrkiet gør en helt utrolig stor indsats på flygtningesiden, og er det land, som huser flest flygtninge fra Syrien, og gør det uden at pibe, ligesom de leverer en stor indsats for alle de lande, der har foreign fighters, gidselproblematikker og så videre. Det bliver man nødt til at anerkende. Her har vi en allieret i kampen mod ekstremisme, men det ændrer ikke på, at den udvikling, vi ser på mediefronten og i det hele taget i forhold til demokratiet, går i den forkerte retning.«

Sagen om den manglende udlevering af den formoede gerningsmand bag attentatforsøget på Lars Hedegaard er kun en mindre ting i det store billede.

»Den har vi nævnt, og den er også blevet nævnt over for Tyrkiet, og den indgår i det baggrundsmateriale, som blandt andet ligger til grund for de konklusioner, der er i dag (fra ministermødet, red.). Men jeg synes lige her og nu, at der er grund til at hæfte sig ved, at man har arresteret 27 journalister og på den måde signalerer, at fri presse i Tyrkiet i øjeblikket har det meget svært. En kritisk presse er livsnerven i et demokrati, så jeg forventer, at det er det, der vil blive lagt hovedvægt på.«

Den allerstørste forhindring for en tyrkisk optagelse i EU er fortsat omkring anerkendelsen af EU-landet Cypern, som gennem årtier har haft territoriale stridigheder med Tyrkiet.

Blandt de øvrige kandidatlande vil især Serbien blive diskuteret tirsdag på grund af Serbiens tætte forhold til Rusland på en række punkter.

»Det er ikke en dag, hvor der sker revolutioner i udvidelserne, men der bliver nok også lagt mærke til Serbien. For Serbien har haft en bemærkelsesværdig politik i forhold til Rusland på det sidste. Der er stadig et ønske om, at Serbien kommer med, men jeg tror, at man vil se en påpegning af det,« siger Martin Lidegaard.

EU lægger ikke op til at optage nye lande de kommende fem år, og derfor har den nye EU-Kommission fået en kommissær for udvidelsesforhandlinger i stedet for en kommissær for deciderede udvidelser som tilfældet var i den gamle EU-Kommission.