Libyere: Egypten og Tyrkiet må gerne bombe

Vesten kan godt lave et flyforbud, men direkte militær indgriben fra de gamle kolonimagter er udelukket, siger fremtrædende medlem af Tobruks revolutionsråd.

Libyens tredelte flag fra før Gaddafis magtovertagelse er blevet et symbol for oprørerne. Her flagrer det foran en politistation i Tobruk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TOBRUK: Oprørerne i Libyen har efterhånden kontrol over det meste af landet, men diktatoren Muammar Gaddafi holder ud. Den situation får en af de ledende, revolutionære kræfter til at appellere om international hjælp.

- Vi vil ikke have noget imod, at Egypten eller Tyrkiet sender en håndfuld fly for at bombe Gadaffis bastion i Tripoli. Vi ønsker, at det er vore brødre, der skal gøre noget , siger Hel al Fwair fra revolutionsrådet i Tobruk, som var den første by til at befri sig helt fra det gamle styre.

Fwair siger til Berlingske, at der allerede er indirekte kontakter til militæret i de to lande, og at forbindelser til Egyptens ”25. januar” revolutionære ungdomsbevægelse i øjeblikket er ved at blive udbygget.

Han peger på økonomisk hjælp, sanktioner mod Gaddafis styre og en forbudszone for libyske fly som områder, hvor det vil være muligt for Vesten at reagere. Derimod har revolutionsrådene store reservationer mod direkte militær indblanding fra Vesten, selv om man gerne vil international hjælp til at vælte regimet.

- Vi flyver alligevel ikke nogen steder, og vi ønsker, at verden øjeblikkelig sætter en stopper for Gaddafis forbrydelser. Men vi vil ikke have, at de tidligere kolonimagter Storbritannien, Frankrig, Italien eller USA bomber, og det vil være uacceptabelt med militær indblanding, siger Fwair.

Møde mellem revolutionsråd

Op til weekenden deltog Fwair i et telefonmøde med repræsentanter fra de tilsvarende oprettede revolutionsråd i syv andre centrale byer i det østlige Libyen, som er helt under oprørernes kontrol. Her drøftede de, hvordan de skal håndtere situationen, når Gaddafi og hans styre er væk.

- Første skridt er at vente på, at Gaddafi falder, dernæst gælder det sammenhold omkring, hvad der skal gøres for at genopbygge landet, siger Fwair.

Til det vil revolutionsrådene bruge de allerede tilstedeværende stammestrukturer i landet, hvor de forskellige sheikher allerede kender hinanden. I øjeblikket opretter de libyske byer selvbestaltede revolutionsråd, efterhånden som de befrier sig fra styret, men Fwair understreger, at deres rolle er udspillet, når revolutionen er lykkes.

- Komitéerne og demonstranter på byernes pladser vælger de bedste af de bedste. Kvalificerede og veluddannede folk, som så skal danne nogle nye råd, der kan overtage ministerierne og danne et nyt parlament og forfatning, siger Fwair.

Han kan ikke give specifikke navne på de fremtidige ledende personer, men det kan være en understregning af de logistiske problemer som følge af usikre veje, jævnligt lukkede mobillinjer og et ikke fungerende internet. I landets næststørste by Benghazi omkring 600 kilometer længere mod vest er den afhoppede justitsminiser, Mustafa Mohamed Abud Ajleil, ifølge avisen Quryna allerede i færd med at danne en overgangsregering.