Libyen trækker sagen om de fængslede sygeplejersker i langdrag

Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy er klar til at rejse til Libyen, hvis det kan hjælpe til en løsladelse af de bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge, som tirsdag fik deres dødsdomme i en sag om HIV-smitte omstødt.

De fem bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge sidder stadig fængslet i Libyen.<br>Foto: Mahmud Turkia/AFP Fold sammen
Læs mere

Det totalitære regime i det nordafrikanske land Libyen fortsatte i går med at forsøge at slå diplomatisk mønt af sagen om fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge, der har siddet fængslet i landet efter beskyldninger om at have forårsaget HIV-smitte af flere hundrede libyske børn.

Libyske myndigheder, der alle er underlagt diktatoren Muammar Gaddafis personlige vilje, omstødte tirsdag aften en dødsdom over bulgarerne og palæstinenseren.

Den bulgarske regering og EUs portugisiske formandskab anmodede i går om, at de seks, der nu alle har bulgarsk statsborgerskab, hurtigst muligt udvises til afsoning af deres livstidsstraf i Bulgarien.

Og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy tilbød at rejse til Tripoli, hvis det kunne hjælpe på sagen.

Libyens udenrigsminister, Abdel-Rahman Shalqam, sagde i går, at man overvejer anmodningen om udvisning til Bulgarien, men at denne »deportation« vil finde sted i forbindelse med, at der udbetales kompensation til de 426 børns familier.

Fængslet siden 1999
De libyske myndigheder siger, at HIV-smitten af børnene i slutningen af 1990erne skete, fordi sygeplejerskerne og lægen ikke overholdt elementære hygiejniske forskrifter. De seks har siddet fængslet siden 1999.

Spørgsmålet om, hvor pengene til de libyske familier egentlig kommer fra, er fortsat noget af et mysterium.

Både EU-Kommissionen og den bulgarske regering afviser, at man vil udbetale pengebeløb til de libyske familier direkte i relation til sagen.

»Det ville jo indikere, at man accepterede, at de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge skulle være skyldige. Og det er absolut ikke tilfældet,« siger en embedsmand i EU-Kommissionen til den franske avis Le Figaros netudgave.

EU har dog tilsyneladende en kraftig finger med i spillet, når det gælder kompensationen til libyerne, der ifølge de libyske kilder skulle udgøre en million dollars pr. familie.

International fond
Således blev »Den Internationale fond for Benghazi« oprettet i Libyens hovedstad Tripoli i januar 2006 af franskmanden Marc Pierini, der i april 2005 blev installeret som EU-Kommissionens ambassadør i byen.

Benghazi-fonden har siden haft til opgave at samle offentlige og private midler ind i hele verden, og disse penge skal først bruges, når de bulgarske sygeplejersker endeligt er frigivet.

Angiveligt har man i EU-systemet stillet Libyen i udsigt, at hospitalet i Benghazi kan få en status som særligt eksperthospital for AIDS-behandling i hele Nordafrika.

Og endelig skal EU-Kommissionen have stillet det libyske regime i udsigt, at man kan blive inddraget i Unionens såkaldte Barcelona-proces om udvikling af samarbejdet i Middelhavsregionen.

Dette kan betyde adgang for Libyen til støtte fra den såkaldte Meda-fond, der uddeler knap 7,5 mia. kr. i støtte om året.

Libyen har siden 2003 arbejdet på at komme ind i varmen i det internationale samfund.

Dengang afslørede man et hemmeligt atomvåbenprogram, som man havde købt i Pakistan. Og siden har mange vestlige lande sværmet for Libyen, der har store mængder af olie og gas i undergrunden.