
Libanons flygtningepolitik er langt hårdere end Danmarks – men syv år senere vender syrerne stadig ikke hjem
I Danmark venter politikerne utålmodigt på fred i Syrien, så de kan sende flygtninge tilbage. I Libanon, hvor en femtedel af indbyggerne nu er flygtninge, er myndighederne allerede begyndt. Her har det »paradigmeskifte« fra integration til hjemsendelse, som den danske regering nu vil indføre, været virkeligheden fra dag ét. Der er bare to problemer: syrerne tør ikke rejse – og Assad ønsker dem dybest set ikke retur.
