Libanon nominerer general som præsidentkandidat

Et flertal i Libanons regeringskoalition går nu ind for at pege på general Michel Suleiman som præsidentkandidat. Men afgørelsen kræver en grundlovsændring – en fatal manøvre i sprængfarlige Libanon. Parlamentet skal stemme om præsidenten på f

General Michel Suleiman er udset til at være Libanons næste præsident, men det kræver en grundlovsændring. Parlamentet stemmer om ham på fredag. Foto: Jamal Saidi/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Majoriteten i Libanons parlament er blevet enige om at støtte en kompromiskandidat – general Michel Suleiman – som ny præsident. Iagttagere håber, at beslutningen kan sætte en stopper for måneders politisk kaos. Den pro-vestlige regeringskoalition havde ellers i første omgang afvist at pege på hærchefen Suleiman, der støttes af den pro-syriske opposition.

Libanons grundlov, der siger, at ledende embedsmænd først kan stille op som præsident to år efter deres embedsperiode, skal imidlertid laves om, før beslutningen kan træde i kraft. Den tidligere præsident Emile Lahouds præsidentperiode udløb i sidste uge, men den afgørende afstemning i parlamentet om hans efterfølger blev udsat flere gange og skal nu finde sted på fredag. Amin Gemayel, Libanons tidligere præsident, offentliggjorde beslutningen søndag efter at have afholdt møder med ledende medlemmer af regeringskoalitionen.

Gemayel sagde, at flertallets beslutning skulle »sætte en stopper for statens kollaps og udfylde tomrummet på præsidentposten.«

General Suleiman bliver opfattet som en neutral figur, der kan appellere på tværs af de fraktioner, som de sidste mange måneder har truet med at opløse Libanon.

Et neutralt valg
Den 59-årige Suleiman har været hærchef siden 1998, da han blev nomineret af den afgående general Lahoud. Generalen har under Libanons lange politiske krise gentagne gange appelleret til hæren om at bevare landets stabilitet og holde sig uden for politik.

Analytikere håber nu, at grundlovsændringen kan blive en realitet uden en ny truende politisk krise, der kan vride landet af led. Men det er langtfra sikkert, at ændringen går gnidningsfrit.

Grundloven er blevet ændret to gange siden 1998. Først for at tillade Lahoud at blive præsident, dernæst i 2004 for at forlænge hans embedsperiode med tre år. Denne ændring splittede Libanon i markante pro- og anti-syriske lejre. Og få måneder efter blev syriske tropper tvunget til at forlade landet efter mordet på den daværende premierminister Rafik Hariri, som pro-syriske kræfter menes at stå bag.

Præsidentvalget har skærpet spændingerne mellem den pro-vestlige regeringskoalition – en alliance af sunnimuslimske, kristne og drusiske partier – og oppositionen, som består af shiamuslimske Hizbollah og allierede partier, som støttes af Syrien og Iran.

Politikeren Antoine Ghanem blev i september den ottende prominente anti-syriske skikkelse, der mistede livet i det indimellem makabre opgør. Mange libanesiske politikere har i månedsvis ikke turdet gå uden for en dør af frygt for attentatforsøg.

Styrket af sidste års krig mod Israel forlanger Hizbollah-fløjen at få mere magt. Libanon har været politisk paralyseret i godt et år, hvor parlamentet har været lukket. Seks oppositionspolitikere fra Hizbollah og dets allierede forlod i november 2006 regeringen, efter at deres krav om at få vetoret blev afvist.

Krisen i Libanon bliver ofte anset for at være en udvidet version af den regionale konflikt mellem USA og Vesten på den ene side og Iran og Syrien på den anden.