»Lex Lundbeck« skal give dødsgangen dødsstødet

For to år siden bøjede danske Lundbeck sig for internationalt pres og stoppede for medicin til dødsgangene i USA. Nu truer den samme modus hele den amerikanske dødsmaskine.

Lundbecks medicin er blevet brugt ved 27 henrettelser i USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL BUCK

Jasper Lovoi havde ikke noget imod at sælge medicinen, for han er apoteker, og det er, hvad han nu engang gør – sælger medicin.

Det var gode penge, og det var lovligt, men Jasper Lovoi havde én betingelse: Salget skulle holdes hemmeligt. For der er to slags medicin. Der er den medicin, der helbreder og lindrer, og så er der den medicin, der slår ihjel – og Lovois medicin skulle hjælpe med at slå en mand ihjel.

Fængselsmyndighederne i Texas har nemlig det samme problem, som myndighederne i andre amerikanske dødsstrafstater har, og det er en desperat mangel på henrettelsesmedicin. I 2011 blev den danske koncern Lundbeck presset til at lukke for salget af lægemidlet pentobarbital, som blev brugt ved henrettelser, og siden har dødsstrafstaterne været på den.

For den danske medicin var på det tidspunkt den foretrukne til at få dødsfanger til at slumre ind – og siden har andre internationale koncerner erkendt det samme, som Lundbeck også erkendte: At det er forbistret dårlige reklame for en branche, der markedsfører sig på at helbrede og lindre, at gøre det stik modsatte.

Én efter én har virksomhederne stoppet salget til henrettelser, og desperationen kom til udtryk i to e-mail-korrespondencer, som tænketanken ProPublica har fået aktindsigt i. Nebraska skulle sidste år slå en mand ihjel og savnede den mest gængse form for indslumringsmedicin. En medarbejder hos fængselsmyndighederne skrev til sine kolleger i andre stater: »Jeg har fået ordre om at få fat i sodium pentothal for enhver pris og med alle metoder. Har I nogen anelse om, hvor jeg skal begynde at lede?«

I Californien henvendte fængselsmyndighederne sig til statens sygehuse og bad om lov til at købe indslumringsmedicin, men uden held, og chefen i San Quentin-fængslet overvejede en overgang personligt at købe medicinen per postordre i Pakistan, skriver ProPublica. Men det endte med, at nabostaten Arizona solgte 12 gram, og den medicinansvarlige i Californien skrev til sin kollega i Arizona:

»I fyre har reddet mit liv. Jeg giver en øl næste gang, jeg er på de kanter.«

Kilderne tørrer ud

Men hvor havde Arizona fået fat i sodium pentothal? Den britiske menneskeretsorganisation Reprieve har svaret. Som den forklarer i en rapport om dødsstrafkrisen – drabsmanden Jeffrey Landrigan stod foran henrettelse i Arizona, og hans advokater krævede besked om, hvor medicinen kom fra. Statens justitsminister nægtede at sige andet, end at den kom fra Storbritannien, og det fik Reprieve til at undersøge, hvilke britiske firmaer der solgte sodium pentothal – og organisationen fandt frem til et obskurt enmandsfirma i en baggård i en kedelig krog af London. Dream Pharma var navnet, og det var blot en videresælger af billig medicin fra Kina og tredjeverdenslande.

Med hjælp fra de britiske medier var firmaet snart en saga blot, og briterne vedtog et forbud mod at sælge medicin, som skulle bruges til henrettelser.

Som juridisk chef Clare Algar fra Reprieve skriver i New Statesman: organisationen fik med sagen mod Dream Pharma en model for fremtidige sager. Åbenhed og opmærksomhed har siden fået »producenter i Storbritannien, USA, Danmark, Israel, Schweitz, Tyskland, Østrig og Indien til at sørge for, at deres medicin ikke blev brugt til henrettelser, og det har haft en enestående effekt.«

Hemmelighedskræmmeri den eneste vej

Konsekvensen er nemlig blevet et stop for henrettelser i en række amerikanske stater, mens andre har bevæget sig derud, hvor juraen bliver mere grå end katten om natten.

Fem stater er således gået til de apoteker, som amerikanerne kalder blandingsapoteker, og som selv blander og producerer medicin, og deres medicin er ikke underlagt de samme regler og den samme kontrol som det almindelige marked; sidste år solgte et blandingsapotek f.eks. medicin mod en sjælden meningitis, medicinen var ikke kontrolleret af myndighederne og viste sig at være fordærvet, og den dræbte 50 amerikanere og gjorde 700 alvorligt syge i 20 stater, skriver Reuters.

Kritikere forsøger gennem åbenhedslovene at få udleveret navne på de blandingsapoteker, som sælger til dødsgangene, og for at undgå offentliggørelse har en halv snes stater vedtaget love, som gør navnene til statshemmeligheder. Som en fortaler, statssenator Jean Hunhoff fra South Dakota, siger i ProPublicas rapport: »Det er nødvendigt med hemmelighedslove, for ellers vil producenter og apoteker blive udsat for chikane, og det vil gøre det vanskeligt for os at få fat i de kemikalier, der er nødvendige til dødssprøjterne.«

Men den udvikling har givet dødsstrafmodstanderne to nye argumenter mod straffen. For det første, at medicinen er produceret uden kontrol og dermed er usikker, og for det andet, at det er en omgåelse af åbenhedslovene at holde producenten hemmelig.

Retssagerne er anlagt, og de vil formentlig ende i den amerikanske højesteret, som i 2008 fastslog, at den amerikanske dødsstraf er »menneskeværdig,« forudsat at den første del af henrettelsen – den smertefri indslumring – er i orden. Chefdommer John Roberts fastslog dengang, at hvis indslumringen er usikker, vil der være »en høj og uacceptabel grad af risiko for kvælning,« og det vil gøre dødsstraffen »forfatningsstridig.«

Med andre ord: Hvis modstanderne sår tvivl om indslumringsmedicinen eller lukker for forsyningen – vil de give dødsgangene dødsstødet.

Kampagne har virket

Og Lex Lundbeck viser fremgangsmåden – at skamme producenterne til at lade være med at sælge til dødsgangene. Ingen producenter bryder sig om at blive betragtede som dødsgrossister, som en talsmand for blandingsapotekerne siger til nyhedsbureauet AP.

»Jeg har kun oplysning om tre apoteker, som har solgt medicin til henrettelserne,« siger David Ball, og »det er ikke en omsætning, som industrien opsøger.«

»De apotekere, som jeg kender, blev netop apotekere for at hjælpe mennesker.«

Jasper Lovoi var en af de apotekere, som solgte til dødsgangene, og som fortrød det. Som han i forrige uge skrev i en email til flere medier i Texas: »Jeg havde forstået, at salget ville foregå tys-tys. De havde lovet mig, at mit navn ville blive holdt hemmeligt. Men myndighederne har ikke overholdt aftalen.« Derfor krævede Lovoi at få den solgte medicin tilbage.

Men det nægtede fængselsmyndighederne, også selv om indkøbet er suspekt, som AP har afdækket. Recepten på medicinen var udskrevet til et fængselssygehus, som ikke har fungeret siden 1983, og medicinen var udskrevet personligt til inspektøren for dødsgangen.

Men næste gang må Texas finde en anden leverandør. »Jeg er havnet midt i en storm, som jeg hverken har tid eller lyst til at være midt i,« skrev Jasper Lovoi til AP.

Så Texas skal ikke regne med ham. Lex Lundbeck har virket igen.