Lettisk nationalbankdirektør er anholdt af korruptionspoliti

På lettisk tv vises optagelser af nationalbankdirektør Ilmars Rimsevics, som føres væk af politiet.

Foto: Ints Kalnins. Letlands nationalbankdirektør Ilmars Rimsevics i maj 2009. REUTERS/Ints Kalnins/File Photo
Læs mere
Fold sammen

Riga. Letlands nationalbankdirektør er anholdt af betjente fra antikorruptionskontoret Knab.

Stats-tv rapporterer ifølge nyhedsbureauet AP, at betjente har ransaget Ilmars Rimsevics' kontor og en ejendom tilhørende bankdirektøren.

Tv-kanalen viser optagelser, der angiveligt viser, at Rimsevics er anholdt og på vej til antikorruptionsenhedens lokaler.

Premierminister Maris Kucinskis' kontor har bekræftet, at Rimsevics er anholdt, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Letland er EU-medlem og benytter euro.

Direktøren for landets nationalbank sidder i Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd.

Nationalbanken har ikke at kommentere sagen. En talskvinde i Den Europæiske Centralbank har ifølge AP heller ikke ønsket at udtale sig.