Letterne går lørdag til parlamentsvalg, hvor den Ukraine-venlige premierminister Andris Kulbergs ventes at blive ved magten, selv om politisk splittelse kan gøre det svært at danne en regering.

I de baltiske lande, herunder i Nato- og EU-medlemslandet Letland, er mange vælgere bekymrede efter advarsler om risikoen for russisk aggression.

Også et stigende antal luftrumskrænkelser i forbindelse med krigen i Ukraine har skabt bekymring.

Rusland har afvist beskyldninger om, at landet planlægger at angribe Nato. Vestlige embedsmænd har sagt, at Rusland ikke er i stand til at gennemføre et direkte angreb.

Alligevel har sikkerhedsbekymringerne fyldt meget i valgkampen i Letland.

Meningsmålinger har givet Andris Kulbergs' centrumorienterede Forenet Liste en føring med omkring 14 procent af stemmerne - tæt efterfulgt af det prorussiske Suveræn Magt.

Den 47-årige Kulbergs, som er forretningsmand og rallykører på amatørniveau, kom til magten i maj.

Det skete, efter at den tidligere koalitionsregering brød sammen på grund af dens håndtering af hændelser, hvor militærdroner ubemærket fløj ind i Letland.

Selv om dronerne var ukrainske, har embedsmænd beskyldt Rusland for at have fået dem til at afvige fra deres flyveruter.

- Vi er nødt til at give Ukraine alt det nødvendige lige nu, så de kan få overtaget og vinde, sagde Kulbergs til nyhedsbureauet Reuters i sidste måned.

Under valgkampen har han lovet at styrke Letlands kapacitet til at imødegå droner og fastholde forsvarsudgifterne på fem procent af bruttonationalproduktet.

Hans prorussiske modstandere mener dog, at Letland bør stoppe al støtte til Ukraine og i stedet fokusere på problemer med leveomkostninger, særligt blandt det russisktalende mindretal.

- Vores vælgere ønsker fred, at slippe for at skulle søge i sikkerhed og ikke længere opleve luftalarmer, har Suveræn Magts partileder, Julia Stepanenko, sagt til Reuters.

- Krigen må ikke på nogen måde tilskyndes, heller ikke ved at finansiere den. Ukraine skal vinde, men gennem fredsforhandlinger.

Valgstederne åbner klokken 08.00 lørdag morgen - klokken 07.00 dansk tid - og lukker klokken 20.00.

De første resultater ventes inden for få timer, mens det endelige resultat ventes at stå klart efter midnat.

De 100 medlemmer af Saeima, som er landets parlament, vælges for en fireårig periode.

Meningsmålinger viser, at mindst to andre partier kan komme i parlamentet.

Det gælder Letland Først, der ifølge Reuters er populistisk og minder om Maga-bevægelsen i USA, og De Progressive, som er et venstreorienteret parti, der tiltrækker yngre vælgere.

Kulbergs' mulighed for at danne en koalition vil i høj grad afhænge af, hvor mange stemmer partierne får, og hvor mange andre partier der kommer over spærregrænsen på fem procent.

Letland har 1,9 millioner indbyggere. Det ligger mellem Østersøen og EU- og Nato-landene Estland og Litauen mod nord og syd samt Rusland og Belarus mod øst.

RITZAU/Reuters