BRUXELLES: Selv om man officielt ikke har blandet sig i skotternes valg, er der ingen tvivl om, at det skotske nej til selvstændighed giver en vis lettelse i EU- og NATO-hovedkvartererne i Bruxelles.

Det skyldes, at skotsk uafhængighed ville have medført en række store udfordringer for såvel EU som NATO.

Set med EU-briller ville et skotsk exit ikke mindst gøre det resterende Storbritannien endnu mere EU-skeptisk - skotterne er mere positive over for EU end englænderne - ligesom løsrivelse i det hele taget er stik imod EUs kamp for europæisk samhørighed.

"Jeg byder det skotske folks beslutning om at bevare Det Forenede Kongerige som en enhed velkommen. Det er godt for det forenede, åbne og stærke Europa, som Europa-Kommissionen står for," udtaler kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, i en meddelelse, hvor han også glæder sig over skotternes europæiske engagement i debatten.

Set med NATO-øjne ville skotsk løsrivelse både svække Storbritannien, som er et absolut kernemedlem med højt forsvarsbudget, og skabe problemer for den britiske atomslagstyrke, der er placeret på ubåde med base i det atomvåben-kritiske Skotland.

NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen konstaterer i en kort meddelelse, at han respekterer det skotske folks valg og byder et fortsat forenet Storbritannien velkommen:

"Det Forenede Kongerige er et stiftende medlem af NATO, og jeg er overbevist om, at Det Forenede Kongerige vil fortsætte med at spille en ledende rolle for at holde vores alliance stærk," udtaler Fogh Rasmussen.

Selv om man ånder lettet op i Bruxelles, vil den skotske afstemning dog sætte varige spor. Der venter svære forhandlinger i Storbritannien omkring såvel øget selvstyre til Skotland som øget indflydelse på egne sager til England, Nordirland og Wales. Samtidig har tonen været så hård, at nej-kampagnens leder Alistair Darling brugte sin tale fredag morgen til at slå fast, at der venter et stort arbejde med at forsone Storbritannien.

Og splittelse i Storbritannien har hverken de fire britiske nationer, EU eller NATO nogen glæde af.

Samtidig har den skotske afstemning i høj grad givet andre separatistbevægelser i Europa vind i sejlene. Ikke mindst i den nordøstspanske region Catalonien, hvor enorme menneskemasser har demonstreret i gaderne for selvstændighed. Catalonien vil holde en lignende afstemning til november, men den spanske regering vil ikke godkende en sådan afstemning, som ifølge den spanske regering er forfatningsstridig.

I Spanien er man således på ingen måde begejstret for, at Skotland overhovedet fik en selvstændighedsafstemning. Premierminister Mariano Rajoy sagde tidligere på ugen, at den slags afstemninger blot skaber usikkerhed, recession og fattigdom.

Og det øgede selvstyre til Skotland, som den britiske premierminister David Cameron har slået fast, at han står ved her til morgen, vil blive brugt af andre separatistbevægelser til at fremsætte lignende krav.

I EU-systemet har der også været en vis utilfredshed med David Cameron. Ikke fordi han tillod den demokratiske afstemning, men fordi det endte med en skræmmekampagne fra nej-siden, som kan have været med til at forstærke den skotske selvstændighedstrang - og i det hele taget løsrivelseslysten rundt omkring i Europa.

Cameron er i forvejen på kant med EU og har krævet en genforhandling af forholdet mellem Storbritannien og EU, så mere magt flyttes tilbage til Storbritannien. Forløbet med den skotske afstemning har ikke gjort forholdet varmere.

Den britiske premierminister var dog fuldstændig klar i sin tale her til morgen. Afstemningen var det eneste rigtige og demokratiske at gøre. Det skotske folk har talt. Skotterne bliver i Storbritannien, men Cameron vil stå ved sit løfte om markant øget selvstyre, ligesom der skal ses på, hvordan englænderne kan få mere at sige i rent engelske spørgsmål.

Storbritannien vil være forandret for altid, og det vil også kunne mærkes i Bruxelles.