Et valg af en politisk leder er ikke kun en historie om den pågældende leders person.
Da Demokraterne i USA i 2008 valgte Barack Obama som præsidentkandidat – og landets borgere senere valgte ham som præsident – var det et udtryk for, hvor landet var henne på det tidspunkt. Det er muligt, at amerikanerne ikke valgte ham, fordi han var sort, havde et mærkeligt navn og en muslimsk far fra Kenya – men det forhindrede dem heller ikke i at vælge ham. USA havde flyttet sig.
Tyskland valgte ikke Angela Merkel, fordi hun var kvinde, Frankrig valgte ikke Macron, fordi han var ung, og Leo Varadkar er heller ikke blevet premierminister i Irland, fordi han er yngre end Macron, irsk-indisk og homoseksuel. Men hans alder, etnicitet og seksualitet stod samtidig ikke i vejen for, at det konservative parti Fine Gael tidligere på måneden valgte ham som leder, og at det irske parlament i sidste uge valgte ham som premierminister.
Faktisk har hans personlige baggrund været en større historie i udlandet end hjemme, og det er i sig selv en historie. For det er svært at tænke på Irland uden også at tænke på den katolske kirke og den katolske moral, og det er svært ikke at høre rumklangen fra Seamus Heaney, som i flere af sine digte kaldte til frigørelse fra kirkens indflydelse i Irland.
For bare en generation siden gik 91 pct. af befolkningen i kirke hver uge – et af de højeste tal i den vestlige verden – og så sent som i 1983 blev det via en folkeafstemning besluttet at indføje fostres ret til liv i forfatningen
I 1993 var homoseksuel adfærd stadig forbudt i Irland, i 1996 var skilsmisse stadig forbudt, og den katolske kirke driver stadig i dag over 90 pct. af landets skoler. 94,3 pct. af befolkningen er hvid, og kun 1,9 pct. er asiater.
Fra Mumbai til Dublin
Umiddelbart lyder det ikke som signalementet af et land med en homoseksuel, 38-årig premierminister, født af en indisk far og – bare for at runde det hele af – med en forkærlighed for pilates.
Men sådan er det gået, og som Varadkar selv ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters sagde i sin indsættelsestale: »Mit valg i dag beviser, at fordomme ikke har magt her i republikken. Da min far i sin tid rejste 8.000 kilometer for at bygge et nyt hjem i Irland, tvivler jeg på, at han nogensinde forestillede sig, at hans søn en dag skulle vokse op og blive landets leder, og at sønnen – uanset forskellene – skulle blive vurderet på sine handlinger og ikke på sin identitet.«
Varadkars far, Ashok, flyttede i 1960erne fra Mumbai i Indien til Storbritannien. Han arbejdede på et sygehus, hvor han mødte irske Miriam. De blev gift og flyttede kortvarigt til Indien, inden de i 1973 slog sig permanent ned i Dublin. Leo Varadkar blev født i 1979, 24 år senere tog han medicinsk eksamen fra Trinity College, og som 28-årig blev han valgt ind i parlamentet for Fine Gael.
Varadkar er økonomisk konservativ, men han er kulturelt progressiv, og det gør ham lidt sværere at male op i en krog politisk. For på den ene side er han ikke til sinds at gøre op med mange års offentlige nedskæringer, og som ressortminister har han blandt andet ført en benhård kampagne mod sociale bedragere.
Som Gerry Adams fra det venstreorienterede Sinn Fein ifølge Reuters siger om ham:
»Han er en traditionel konservativ, og han vil ikke gøre livet lettere for almindelige mennesker.«
Ligeværdig førsteborger
Men på den anden side er Leo Varadkar også kulturelt progressiv, og i sin første tale til parlamentet oplyste han, at han planlægger at afholde en folkeafstemning i 2018 om retten til abort og dermed en ændring af den irske forfatning.
Med den profil er Varadkar på mange måder et barn af sin generation og den rivende udvikling, som har præget den. Mellem 1995 og 2000 voksede den irske økonomi i gennemsnit med 9,4 pct. om året og i de følgende otte år med 5,9 pct. om året. Beskrivelser som »den keltiske tiger« og »det irske mirakel« optrådte hyppigere end ord som »syndsforladelse« i medieomtalen af irland, og samtidig fulgte en udbredt sekularisering. I dag går blot 30 pct. af befolkningen i kirke ugentligt, og i 2015 blev Irland det første land i verden, som via en folkeafstemning tillod homoseksuelle ægteskaber.
Som Varadkar ifølge Guardian i sidste uge sagde om folkeafstemningen: »Først på det tidspunkt for to år siden blev jeg en ligeværdig borger.«
Og nu er han så førsteborger. Den keltiske Leo står i spidsen for den keltiske tiger.