Leicester er beordret i lockdown efter mange nye smittetilfælde

Mens resten af Storbritannien så småt er ved at åbne igen, beordrer regeringen Leicester til at gå i lockdown.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Leicester. Den britiske regering lukker Leicester ned. Det sker, fordi byen har et langt højere antal tilfælde af coronavirus end andre steder i landet.

Det oplyser sundhedsminister Matt Hancock sent mandag aften.

Tiltaget i Leicester er regeringens første store forsøg på at bremse et udbrud med lokale foranstaltninger snarere end med nationale foranstaltninger.

Storbritannien er i færd med gradvist at løfte den nationale nedlukning, hvor ikke-livsnødvendige butikker nu igen er åbne, ligesom at der er varslet yderligere lempelser 4. juli.

Men nu har Leicester og det omkringliggende område altså fået besked på at gå i den modsatte retning.

Sundhedsminister Matt Hancock fortæller, at infektionsraten over de seneste syv dage ligger på 135 tilfælde per 100.000 indbyggere i byen. Det er tre gange så mange tilfælde som i den by med anden flest tilfælde.

Den seneste uge har Leicester således tegnet sig for ti procent af alle positive tilfælde i Storbritannien.

/ritzau/Reuters