Leaving on a vandflyver

Til sin store overraskelse har Mikkel Andersson opdaget, at der faktisk findes en elegant, hurtig og komfortabel måde at rejse mellem København og Aarhus på.

Berlingskes skribent har kun gode ting at sige om vandflyverruten mellem København og Aarhus. Fold sammen
Læs mere

Som de fleste, der skulle have fulgt undertegnedes skriblerier over tid måske ved, er transport mellem Danmarks landsdele et emne, som ligger mig meget på sinde. Min sidste Globetrotter omhandlede den mindst smertefulde måde, hvorpå man kan benytte sig af statsbanerne, og det er en selvstændig journalistisk ambition for mig at skrive let harmdirrende indlæg om DSB årligt. Jeg ville selvsagt ønske, man kunne fremhæve de positive aspekter af statsbanernes måde at forvalte intercity-togdrift på, men det kommer næppe til at lade sig gøre på denne side af Solens udbrænding og Jordens derpå følgende undergang.

Nu vi er ved det transportrelaterede, har undertegnede ved tidligere lejligheder udbredt sig stærkt kritisk om flyrejser, hvor man på unik vis kan opleve, hvordan det er at stå i kø ved henholdsvis check-in og security blot for at få muligheden for at stå i kø ved boarding og på selve flyet igen lidt senere. Samt om hvordan man konsekvent bliver sat af i gudsforladte stål- og betonpaladser langt uden for de bycentre, man faktisk er rejst for at komme til.

Det sidstnævnte gør sig ikke mindst gældende i forhold til den tvivlsomt navngivne Aarhus Airport, der består af en asfaltstribe langt ude på Djursland samt en brun-orange rædsel af en ankomstterminal, der ligner noget fra DDR, hvilket er ironisk, eftersom landingsbanen oprindeligt blev anlagt af de nazistiske besættelsestropper under krigen.

Men, indvender den opmærksomme læser muligvis, er det virkelig slet ikke muligt at skrive noget som helst positivt om indenrigsrejser i Danmark?

Jo, det er der. Forleden havde jeg en virkelig fantastisk oplevelse, som fortjener at blive delt med denne publikations estimerede læsere.

I anledning af både påske og arbejde skulle jeg til Aarhus, og det blev på en måde, jeg aldrig tidligere har prøvet, og som jeg i det følgende vil skamrose i en grad, så man skulle tro, jeg havde fået rejsen sponsoreret, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. Den blev skam betalt af egne hårdt optjente, skamløst beskattede og kun delvist mediestøttede journalistkroner.

For et lille års tid siden blev det annonceret, at firmaet Nordic Seaplanes har etableret en vandfly-baseret direkte rute mellem København og Aarhus med et par daglige afgange.

Jeg har længe haft et godt øje til den forbindelse, så tirsdag skulle det være, med afgang klokken lidt over seks. Min bror, der også skulle til Aarhus i påskeferieøjemed, og jeg mødtes på Café Toldboden, da vi var enige om, at vandflyvertransport ikke er optimal uden en flyversjus inden afgang. Behageligt overrislede flanerede vi så et par meter ned til Nordre Toldbod, hvor checkin foregår, en halv times tid inden takeoff.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

I en hyggeligt indrettet sofamøbleret lounge, udsmykket med luftfotos af København og Aarhus, stod en høflig og maritimt uniformeret mand klar til at modtage os med ordene ”Mikkel og Emil Andersson, kan jeg næsten gætte?” sagde han og tilføjede, at der på dagens flyvning kun var én anden passager ud over os.

”Sæt jer ned og tag et glas vin eller en kop kaffe, så letter vi om tyve minutter.”

Det gjorde vi. Helt uden kø eller de sædvanlige scanningsrelaterede ritualer med bælte- og skoaftagning.

Selve flyet er en Havilland DHC6 Twin Otter med 16 passagersæder og herligt god benplads. Propellarmen er betragtelig, men da der er støjreducerende hovedtelefoner ved alle sæder, og flyvetiden er godt 40 minutter, er det en anke af de mere overkommelige.

Alene turen ud af Københavns yderhavn med udsigt til Trekroner, Middelgrundsfortet og Nordhavnen fra søsiden er en oplevelse. Men rigtig godt bliver det, når flyet med et brøl letter til en højde af omtrent en kilometer og drejer skarpt til venstre ind over Sjælland. I den højde flyver man typisk under skyerne, og turen byder derfor på udsigt til Københavns nordlige forstæder, Frederikssund, Roskilde Fjord, Sjællands Odde samt alle øerne i farvandet mellem Jylland og Sjælland.

På hele turen har man derfor mulighed for at se Danmark på en måde, som ellers kun lader sig gøre via Google Maps og tilsvarende tjenester, og skulle man ønske at orientere sig via dem undervejs, lader det sig fint gøre. Internetbrug er både tilladt og mulig, da man i en så lav flyvehøjde sagtens kan fange signaler fra masterne på jorden.

Efter landing ved den yderste spids af Sydhavnen i Aarhus stod en taxi, som flyselskabet havde tilbudt at bestille. Så godt en time efter, at vi lettede fra Københavns havn, sad vi på en glimrende restaurant i det centrale Aarhus efter en rejseoplevelse, der mest af alt mindede om noget fra flytidens barndom, hvor det var en elegant, eksklusiv og privilegeret rejseform forbeholdt de allermest formuende.

Og det leder naturligt videre til spørgsmålet om prisen. En enkeltbillet kostede lige knap tusind kroner, hvilket vist også skyldes en påskekampagne.  Ikke billigt, men en pris, der kan konkurrere med SAS mellem Aarhus og København, og som ligger på omtrent det dobbelte af en DSB standardbillet, hvor turen varer tre gange så lang tid.