Le Pens vikar fik to dage som partiformand – blev fældet af 17 år gamle Holocaust-udtalelser

Efter blot to dage som Front National-formand blev Jean-François Jalkh indhentet af sin fortid. Det ligner et selvmål for Marine Le Pen, der forsøger at fremstå mere »stueren« forud for det franske præsidentvalgs anden runde.

Foto: JACQUES DEMARTHON. Jean-François Jalkh (tv.) var kun partiformand for Front National i to dage, før en 17 år gammel Holocaust-udtalelse fældede ham. Han erstattes af Steeve Briois (th.).
Læs mere
Fold sammen

Marine Le Pen har, lige siden hun i 2011 overtog ledelsen af Front National efter sin far, Jean-Marie, arbejdet målrettet på at afdæmonisere partiet. At det i høj grad er lykkedes, står klart, efter at hun søndag kvalificerede sig til det franske præsidentvalgs anden og afgørende runde.

Forinden havde hun gennemført en valgkamp, der var renset for referencer til Front National og såmænd også til efternavnet Le Pen, der på plakater og bannere var erstattet med hendes mindre symboltunge fornavn. Og som endnu et skridt i forsøget på at lægge afstand til et parti, som mange franskmænd stadig forbinder med højreekstremisme, meddelte Le Pen tirsdag, at hun tog orlov fra posten som partiformand.

På den måde ville det, vurderede man i Le Pen-kampagnen, være lettere at tiltrække de nye vælgere, som er nødvendige for at slå uafhængige Emmanuel Macron 7. maj. Men præsidentkandidaten kunne med fordel have brugt lidt mere tid på castingen, inden hun udpegede sin vikar.

Knap havde EU-parlamentarikeren Jean-François Jalkh nemlig sat sig til rette i formandsstolen, før en journalist fra magasinet La Croix fandt et gammelt interview frem fra arkiverne. Et interview, hvori den nye Front National-leder satte spørgsmålstegn ved nazisternes masseudryddelser af jøder under Anden Verdenskrig.

Spørgsmålstegn ved gaskamre

»Vi bør kunne diskutere dette problem,« siger han i interviewet med henvisning til KZ-lejrenes gaskamre. Han deler Holocaust-revisionisterne op i »provokatører« og »seriøse folk«, og nævner den flere gange dømte Holocaust-benægter Robert Faurisson som eksempel på det sidste.

Gaskamrene kunne »ud fra et teknisk synspunkt« umuligt være blevet brugt til masseudryddelse, hævder Jalkh i interviewet, der blev givet til en universitetsstuderende i 2000 og offentliggjort fem år senere

Dengang, da Front National blev ledet af Jean-Marie Le Pen, der er dømt for at betegne gaskamrene som »en detalje i historien«, gav udtalelserne ikke anledning til større opmærksomhed. Men i april 2017, hvor millioner af franskmænd er kommet på fornavn med datteren Marine, er Holocaust-revisionisme alt andet end comme il faut.

Jalkh skyndte sig da også at benægte udtalelserne, men lige meget hjalp det. Fredag formiddag meddelte Front Nationals næstformand, Louis Aliot, at Hénin-Beaumont-borgmesteren Steeve Briois havde overtaget den midlertidige ledelse af partiet.

»Og så er den sag i øvrigt lukket,« tilføjede Aliot.

Det skal han nok ikke regne alt for meget med.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa og skriver for tiden fra Paris.