National Samling (RN) vil privatisere Frankrigs statsfinansierede tv- og radiostationer, hvis partiet, der befinder sig på den yderste højrefløj, får absolut flertal i parlamentet efter det forestående parlamentsvalg.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Avisen henviser til udtalelser fra flere af partiets profiler - herunder formand Jordan Bardella.

Bardella, der har overtaget lederskabet af partiet efter Marine Le Pen, sagde søndag til tv-stationen France 3, at han vil privatisere de statslige medier for at spare penge.

Ifølge ham vil Frankrig kunne spare mere end tre milliarder euro årligt ved helt at droppe statsstøtten til en række tv- og radiostationer.

Beløbet svarer til 22,4 milliarder kroner.

Sebastien Chénu, der er næstformand i National Samling, har sagt til en anden tv-station, France 2, at de offentlige tv- og radiostationer i Frankrig har brug for "en smule frihed, noget ilt".

Forslaget vil blandt andet ramme fire tv-stationer og 24 regionale tv-kanaler under public service-mediet France Télévisions.

Også Frankrigs produktion af film, tv-serier og dokumentarer vil blive påvirket. Det skyldes, at netop France Télévisions er en central økonomisk bidragyder til netop disse produktioner, skriver The Guardian.

Der afholdes parlamentsvalg i Frankrig 30. juni til 7. juli.

Valget blev udskrevet af præsident Emmanuel Macron, da det stod klart, at hans parti og dets politiske allierede stod til en markant tilbagegang ved EU-parlamentsvalget 8. juni.

Macrons Renaissance-parti og samarbejdspartnerne i Besoin d'Europe-alliancen fik 14,6 procent af stemmerne.

National Samling fik mere end dobbelt så mange stemmer og blev det største parti i Frankrig med opbakning fra 31,4 procent af vælgerne.

Man kan ikke umiddelbart fastslå, hvor stor en andel af vælgerne, der skal støtte National Samling, for at partiet kan få absolut flertal i parlamentet.

Det hænger sammen med det franske valgsystem.

Franske parlamentsvalg forløber over to runder. Her skal vælgerne i hver kreds først vælge mellem alle partiernes kandidater.

Hvis ingen opnår halvdelen af alle stemmer i en given kreds, skal vælgerne stemme igen ugen efter i den pågældende kreds. Her reduceres kandidatfeltet oftest til de to kandidater, der fik flest stemmer i første runde.

/ritzau/