Laviner river ni skiløbere i døden i de italienske alper

Laviner rammer skiløbere, der havde bevæget sig uden for de afmærkede pister.

ITALY-AIR-TRANSPORT-ACCIDENT -
Redningsarbejdere foran en helikopter i Aosta-dalen i de italienske alper, hvor flere mennesker er omkommet i snemasserne. Handout/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Rom. Redningstjenesten i de italienske alper oplyser mandag, at i alt ni skiløbere har mistet livet i laviner.

De voldsomme sneskred skete søndag, og de ramte skiløbere, der havde bevæget sig uden for de afmærkede pister.

Redningsfolk fandt tidligere tre døde nær Courmayeur tæt på grænsen til Schweiz i Valle d'Aosta, og et fjerde offer blev fundet samme sted senere mandag, siger en talsmand.

AFP skrev tidligere, at det var to franskmænd og to briter, der havde været på afveje og blev fanget af en lavine.

Yderligere fem er omkommet. En af dem blev begravet under snemasserne i bjergene nord for Milano og en anden i den tysktalende provins Sydtyrol.

De italienske myndigheder havde hen over weekenden advaret om, at lavinefaren var stor.

Derfor måtte redningsfolkene arbejde forsigtig under arbejdet med at finde de savnede.

Skisportsentusiaster var på forhånd blevet opfodret af redningstjenesten til dag for dag at tjekke, hvor stor lavinefaren var og at "udføre alle aktiviteter med den største forsigtighed"", skriver BBC.

/ritzau/dpa