MOSKVA: En grå terminalbygning i en lufthavn på Cuba lyder ikke som det oplagte sted at skrive nye kapitler i den totusindårige kirkehistorie. Men fredag eftermiddag vil to mænd gøre forsøget.

Lange præsteskæg, gyldne kors og i hvert fald én pavekjole vil i løbet af eftermiddagen passere gennem lufthavnsbygningen uden for Havana på vej til et møde, der på alle måder er historisk.

Blandt flypassagerer på weekendrejse skal pave Frans – den katolske kirkes overhoved – for første gang trykke hånd med patriark Kirill, lederen af den russisk-ortodokse kirke.

Det er ikke helt så banalt, som det lyder. De to kirkeretninger har været bitre rivaler i mere end 900 år. Deres øverste repræsentanter har – siden den kirkelige splittelse i år 1054 – aldrig mødt hinanden.

Og nu mødes de så i en lufthavn. Hvilket nok kan virke mærkværdigt, medgiver en talsmand for den russisk-ortodokse kirke.

»Mødet skal finde sted på neutralt territorium. Derfor er det klart, at det ikke kan være i Moskva eller i Rom,« forklarede talsmand Aleksandr Volkov forleden på et tætpakket pressemøde i Moskva.

Et opgør med århundreders mistro kræver gefühl, og i den forstand ligner den havanesiske lufthavn et nøje afvejet kompromis: På den ene side er Cuba overvejende katolsk. På den anden side er styret i Havana en gammel allieret af Moskva. Samtidig finder mødet sted i tilpas afstand fra de betændte konflikter i Ukraine og Mellemøsten, som det hele egentlig handler om.

Storpolitik i den kirkelige skygge

Selv om paven og patriarken er kirkeledere, har det hastigt organiserede møde forlængst fået en storpolitisk undertone. De to mødedeltagere har gjort klart, at de ikke vil spilde tiden på at drøfte gamle uenigheder om alt fra trosbekendelsen til hvilken dato, der skal fejres påske. De har til gengæld fremhævet kristne ofre for konflikter i Mellemøsten som et område, hvor de kan enes.

Den skarpeste retorik om den sag kommer fra Moskva.

»Situationen i Mellemøsten og det nordlige og centrale Afrika og andre regioner, hvor ekstremister udfører folkemord på kristne, kræver omgående handling og et endnu tættere samarbejde,« siger den russiske metropolit Ilarion, som rangerer lige under patriarken, til nyhedsbureauet Interfax.

Samme spørgsmål blev taget op af den russiske præsident, Vladimir Putin, sidste sommer under et møde med pave Frans. Og onsdag i denne uge fulgte den Kreml-loyale russiske avis Isvestija op med en stor artikel, der annoncerede muligheden for en ny »kristen koalition«, der kan beskytte kristne mindretal i Mellemøsten.

Mulig ordre til kirken fra Kreml

Ifølge Boris Filakov, professor i religionsstudier ved Moskvas Statslige Humanistiske Universitet, er der ingen tvivl om, at den russiske kirke har koordineret ideen med magthaverne i Kreml.

»Vi ved ikke, om de har fået en ordre, men de har i hvert fald fået grønt lys,« siger Boris Filakov.

»Som du ved, er Kreml isoleret internationalt. Der er et stort ønske om komme ud af denne isolation. Man håber, at dette emne åbner nogle døre,« siger han til Berlingske.

Mødet mellem de to kirkeledere kommer som en overraskelse for mange. I Rom har skiftende paver de seneste to årtier tilbudt at mødes med den russiske patriark. Men de har altid fået nej fra Moskva med henvisning til en gammel strid om Ruslands naboland Ukraine. Her anklager den russisk-ortodokse kirke katolikkerne for i århundreder at bedrive fjendtligt missionsarbejde. De seneste to år har den græsk-katolske kirke i Ukraine endda fået yderligere vind i sejlene på grund af konflikten med russisk-støttede separatister i det østlige Ukraine.

Selv internt i den russisk-ortodokse kirke har Ukraine-krisen udløst magtkampe. Blandt millioner af ukrainere, der traditionelt hører under den russiske kirke, har to års konflikt med den store nabo ført til flere krav om autonomi eller løsrivelse fra kirken i Moskva. Nogle ukrainske kirkefolk har luftet tanken om i stedet at slutte sig til Moskva-patriarkens ærkerival, den ortodokse patriark Bartholomæus i Istanbul.

Patriarken vil ind på scenen

Den heftige strid er en anden årsag til, at Moskva-kirken nu søger at befæste sin status som global bannerfører for de ortodoks-kristne, forklarer Annika Hvithamar, studieleder og forsker i den ortodokse kirke ved Københavns Universitet.

»Moskva-patriarkatet ønsker for alvor at træde ind på scenen som den vigtigste af de ortodokse patriarkater,« siger hun om kursskiftet i spørgsmålet om at mødes med paven.

Ud over symbolikken er det dog begrænset, hvad der kan komme ud af mødet, vurderer Annika Hvithamar. Beskyttelse af kristne i Mellemøsten er et enkelt emne at blive enige om, men hverken den russisk-ortodokse eller den katolske kirke har nogen direkte forbindelse til de orientalske kirker, hvis troende er de mest udsatte for forfølgelser i Syrien og Irak.

Det er til gengæld en mulighed, at en fælles erklæring fra de to kirker kan udnyttes af den russiske regering i spillet om Syrien, mener den russiske kirkeekspert, Boris Filakov.

Rusland har længe forsøgt at fremhæve Syriens Bashar al-Assad som et heltemodigt bolværk mod religiøse ekstremister.

»Kreml kan bruge mødet til at sige, at vi allerede er de kristnes vigtigste beskytter,« siger Boris Filakov.

Den russiske kirke afviser bestemt, at patriarken skulle være på en mission for Kreml i Havana. Mødet er en markering af et »broderligt« forhold til den katolske kirke, oplyser kirketalsmand Aleksandr Volkov: »Jeg kan sige 100 procent, at dette er et møde mellem to kirkerepræsentanter, og at det ikke har nogen forbindelse til politik.«