Lange udsigter for et stabilt Irak

Etnisk udradering med forskelligt fortegn er ved at ændre ikke blot Bagdad - men diverse irakiske byer til ukendelighed.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//253/253544/253544_original.jpg'>Se grafik i stort format</a> Fold sammen
Læs mere

Uanset hvilken strategi amerikanerne og allierede vælger, er Irak så multietnisk og splittet, at det vil tage lang tid at skabe et demokrati - hvis det overhovedet er muligt.

I takt med at USA og dets allierede diskuterer strategier, der kan bringe koalitionstropperne ud af Iraks malstrøm, har Iraks shiamuslimske majoritet taget sagen i egen hånd og systematisk arbejdet på at gøre Bagdad til en shiamuslimsk by.

I løbet af blot de seneste måneder er store dele af Bagdad, der tidligere var sunnimuslimske eller blandede kvarterer, blevet inddraget i den shiamuslimske sfære. Nabolag i Østbagdad, der er udsat over for angreb fra den shiamuslimske militante højborg Sadr By, har ifølge både medierapporter og statistik fra det amerikanske militær og ngo'er, mistet store dele af deres sunnimuslimske mindretals-befolkning.

Selv fra middelklasse kvarterer som Zayuna og Ghadier, der var blandede så sent som for et halvt år siden, flygter sunnimuslimske beboere nu i stor stil.

I krigens første år var militante sunnimuslimer de dominerende. Det var dem, der raserede shiamuslimske nabolag og systematisk dræbte lavtlønsarbejdere som stilladsarbejdere og skraldemænd, der typisk var shiamuslimer.

Men i løbet af 2005 og især efter bombningen i februar sidste år af Den Gyldne Moské i Samarra, der er en af shiamuslimernes vigtigste helligdomme, begyndte shiamuslimske militser at slå effektivt og blodigt igen.Det er lettest at måle volden og de sekteriske udrensninger i Bagdad, hvor det er mest udtalt. Men Irak har omkring et dusin større byer, og der er alvorlige sekteriske problemer i mange af dem. I Basra i syd begås omkring et mord i timen, og mange af blodsudgydelserne drejer sig om sekterisk vold begået af shiamuslimske bander og militser, der har infiltreret politi- og sikkerhedsstyrker.

FN advarede også i en ny rapport tirsdag om en snigende krise i den olierige by Kirkuk i nord, hvor etniske turkmenere og arabere ifølge rapporten i stigende grad bliver intimideret af kurdiske styrker. Mange kurdere, som Saddam Hussein fordrev fra området, er efter den amerikanske invasion i 2003 vendt tilbage, og turkmenere og arabere beklager sig nu over »etnisk udrensning«.

Det uhyggelige er, at den etniske udrensning med forskellige fortegn sandsynligvis vil kaste lange skygger. FN og andre internationale aktører har brugt et årti på at rette op på de grusomme udrensninger på Balkan i 90erne, men er ikke nået særligt langt. Før krigen var Sarajevo 40 procent muslimsk og 60 procent andre etniciteter. I dag er byen ifølge FN 90 procent muslimsk. Det er vanskeligt at vende etnisk udrensning.Uanset om man kalder krigen i Irak en borgerkrig eller ej, har den borgerkrigslignende dimensioner og omkostninger. Ifølge en ny FN-rapport, der blev offentliggjort tirsdag blev 34.452 civile irakere sidste år dræbt af sekterisk vold, og mere end 36.000 såret. Disse tal er langt højere end de officielle irakiske tabstal. Hertil skal lægges de mere end 100.000 irakere, der ifølge FN hver måned flygter til udlandet eller til andre områder i Irak.

Denne udvikling kan vise sig endog overordentlig vanskelig for amerikanerne og deres allierede at standse, uanset hvad de stiller op. James D. Fearon, der er ekspert i civile konflikter på Stanford Universitet, udtalte for nyligt, at de 54 borgerkrige eller borgerkrigslignende konflikter, han har studeret, typisk varede i mere end ti år og endte med at blive afgjort af militær magt, snarere end en fredelig magtdeling, sådan som USA og dets allierede forsøger at gennemføre i Irak. Den britiske historiker Niall Ferguson mener ligefrem, at flere af de lande, der kom ud af det ottomanske rige efter Første Verdenskrig fra Jugoslavien til Irak nærmest er »for multietniske til at kunne fungere som demokratier«.Så uanset om amerikanerne vælger at »go big, go long eller go home« som en frase fra forsvarsministeriet Pentagon formulerer valget, så har et stabilt, demokratisk Irak efter alt at dømme ganske lange udsigter.