Landsbybeboere i kamp for sten på vejen

Den engelske landsby Soulbury har vakt opsigt ved at kræve, at stedets vartegn – en stor sten – er vigtigere end lovgivning og trafiksikkerhed.

S.O.S.S - Save Our Soulbury Stone! Sådan lyder appellen på Soulbury News’ Facebookside, hvor historien om stenen og de aktuelle genvordigheder har fået mange reaktioner med på vejen. Fold sammen
Læs mere

LONDON: Mange byer og lokalsamfund har deres særlige vartegn. Den lille, engelske landsby Soulbury har en sten. Den er cirka en meter høj og dukker frem af asfalten lige bag et vejkryds midt på vejen. Og det skal den bliver ved med, siger flere landsbybeboere, der har truet med om nødvendigt at lænke sig fast til stenen for at beskytte den.

De har opnået at få opmærksomhed fra de fleste landsdækkende, britiske medier i deres kamp for stenen på vejen, der bliver beskrevet som »Soulburys hjerte og sjæl«. Balladen skyldes, at en bilist kørte ind bemeldte sten og efterfølgende har sagsøgt lokale myndigheder for omkring 18.000 kr. Det fik myndighederne uden for Soulbury til at vurdere, om stenen overhovedet var i overensstemmelse med lovgivningen, men trusler om lokal aktivisme og en harmdirrende kampagne på Facebook har tilsyneladende fået lokale politikere til igen at se bort fra eventuelle paragraffer.

»Vi ønsker naturligvis at gøre vejen sikker for alle bilister, men det ville faktisk være fuldstændig galskab at fjerne den sten,« har den konservative lokalpolitiker Mark Shaw sagt til BBC:

»Lad os huske på, at det handler om én person, der er ramlet ind i denne sten i løbet af 11.000 år.«

Farverige myter og trækplaster på pubben

I en tid med EU-folkeafstemning, multinationale skatteundvigende selskaber, bølger af arbejdssøgende immigranter og kun en svag duft af det gamle imperiums tidligere magt og storhed har mange briter kastet sig over »det rigtige og traditionelle britiske« – samt i øvrigt det »rigtige« engelske, skotske og walisiske.

Historien fra Soulbury passer fint ind i nostalgien. Den lille landsby i Buckinghamshire nord for London mellem Luton og Milton Keynes har ifølge Wikipedia 736 indbyggere. Stenen har altid ligget, hvor den ligger nu. I hvert fald siden istiden bragte den med sig for 11.000 år siden, og landsbyen har bygget myter og stedets identitet op omkring den. En fortælling går ud på, at stenen hvert år 31. oktober – nogle siger hver aften – på magisk vis ved midnat befinder sig på en bakke og ruller tilbage på det sædvanlige sted. En anden myte fortæller, at stenens mystiske kraft skyldes, at djævlen viste sig, men at en landsbybeboer med et sværd huggede djævlens fod af, der så forvandlede sig til den famøse sten.

Nogle beboere har til BBC indrømmet, at det, så vidt de ved, var en pubejer, der fandt på historien for at trække gæster til. Stenen kan også bære et historisk minde, for oprøreren Oliver Cromwell skal i 1600-tallet have stået på stenene og overvåget en gennemsøgning af den lokale kirke. Det er ikke fordi, landsbybeboerne ligefrem kræver ærefrygt for stenen. På Facebook kan man se et foto af sidste års vinder af fugleskræmselfestivalen – »The Mermaid« siddende på stenen med rødt hår og dansk flag i hånden.

Havfruen er fjernet igen, og der er ingen antydninger af, at København vil få en permanent konkurrent. I stedet er stenen blevet omgivet af beskyttende plastikkegler, indtil nogen kommer på en bedre idé til at beskytte både sten og bilister.

Nu har stenen — og Soulbury — i hvert fald fået fuld opmærksomhed, og der er en ny, umiskendelig britisk, historie at fortælle.