De fleste læsere kan sikkert huske den sensationelle rapport fra 2016, der berettede, at Trump havde købt prostituerede i Moskva og at de tissede i en hotelseng, hvor ægteparret Obama havde sovet. Rapporten, der var skrevet en britisk fhv. agent Christopher Steele og betalt af firmaet Fusion GPS, byggede på anonyme russiske kilder og var ødelæggende for Trump, hvis anklagerne altså havde været rigtige. Det er der ingen beviser for, at de er og FBI-direktøren James Comey sagde i en senatshøring, at rapporten var »slibrig og udokumenteret.«
Nu synes oplysninger at vise, at Steele-rapporten alligevel blev benyttet af Obamas venner i FBI og Justitsministeriet til at iværksætte aflytning af Trump og hans folk. De nye oplysninger er nok til, at vigtige borgerlige medier mener, at Obamas embedsfolk både før og efter valget af Trump modarbejdede ham. Der er en voksende fornemmelse af, at en Trump-opposition eksisterede både i FBI og Justitsministeriet og at den undersøgelse, som Robert Mueller leder for at klarlægge, om Trump-staben havde intriger gående med Rusland, er politisk inficeret. I en række medier som The Federalist, National Review og Wall Street Journal er disse oplysninger beskrevet i de seneste dage af kyndige, konservative skribenter som Jim Geraghty, Victor Davis Hanson, Mollie Hemingway og Andrew C. McCarthy. Oplysninger i denne kommentar stammer fra disse artikler.
Sager myldrer frem, der synes at vise, at Trump skulle standses og Hillary Clintons sag fremmes. En af de mest prekære sager for FBI involverer en højtstående FBI-mand Peter Strzok. Han var central i FBIs undersøgelser af Trump og Hillary Clinton. Det var Strzok, der var inde over Steele-rappporten. Det var Strzok, der forhørte Hillary Clinton i sagen om hendes e-mails, som hun havde på sin private server. Og det var Strzok, der var med til at formulere FBIs konklusion om Clinton, således at hun ikke blev kriminelt tiltalt for sin skødesløshed, men blot fik en over næsen. Nu viser det sig, at Peter Strzok havde en elskerinde ved navn Lisa Page, der også var FBI-jurist og desuden senere, ligesom Strzok, blev ansat i Muellers undersøgelseskommission. De udvekslede tekstbeskeder og heri omtaler Strzok Trump som en »trussel« og et »afskyeligt menneske.« I en tekstbesked skriver Strzok: »Jeg ønsker at tro på strategien, du udkastede til overvejelse på Andys kontor - at (Trump) ikke på nogen måde skal vælges - men jeg er bange for, at vi ikke kan tage den risiko.« Andy er sandsynligvis FBIs næstkommanderende Andy McCabe og teksten tyder på, at man på dennes kontor har snakket om, hvordan man kunne undgå valget af Trump. Både Strzok og Page blev fjernet fra Muellers kommission, da teksterne blev kendt. Mistanken er, at Strzok med sine stærke antipatier også var den, der fremmede Steele-rapporten og sørgede for, at Hillary ikke blev tiltalt.
Robert Muellers komission har fået problemer, fordi en stor del af dens jurister har vist sig at være økonomiske bidragsydere til Clintons kampagne. En af disse bidragsydere hedder Andrew Weismann, der tidligere var ansat i Justitsministeriet. Da den fungerende justitsminister Sally Yates i 2016 nægtede at gennemføre Trumps dekret om immigrationforbud fra visse lande, udtrykte Weismann beundring for hendes modstand mod præsidenten. Yates havde ingen myndighed til at modsætte sig præsidentens dekret og Weismanns hyldning af hende må anses for utilladeligt for en embedsmand.
En ledende medarbejder i Justitsministeriet var Bruce Ohr, der var Sally Yates højre hånd. Det er kommet frem, at Bruce Ohr var gammel ven med Christopher Steele og de to havde møder før Steele-rapporten blev en del af FBIs kildegrundlag i midten af 2016. Bruce Ohrs hustru, Nellie Ohr, arbejdede for Fusion-firmaet, der betalte for Steele-rapporten. Mistanken er, at Steele-rapporten, som altså spillede en mulig afgørende rolle for FBIs og Justitsministeriets mistanke mod Trump og hans stab, blev fremmet af medarbejdere, der modarbejdede Trump. Ohr er nu forflyttet til et uskyldigt kontor langt væk fra de minerede sager.
Disse og andre sager har fået borgerlige medier til at kræve en kritisk granskning af FBI, Justitsministeriet og Muellers kommission. I Wall Street Journal konkluderer lederen: »Mueller burde være den, der var allermest berørt af disse afsløringer. Nye beviser synes at vise, at FBI-folk, der har arbejdet for ham, måske har blandet sig i præsidentvalget. Kongressen må insistere på dets ret til at afsløre sandheden.«
Og i National Review konkluderer lederen: »Justitsministeriet bør udnævne en samvittighedsfuld velanset jurist udenfor Washington til at undersøge Justitsministeriet og FBI i forbindelse med 2016-valget. Der er nu så mange mistanker i sagen, at ministeriet skylder offentligheden dette.«