Lækkede Diana en hemmelig telefonbog som hævn over Charles?

Et nyt kapitel er skrevet om prinsesse Diana og hendes tvetydige forhold til pressen, efter at hun i retssagen om News of the Worlds aflytninger er udråbt som synderen, der lækkede royal telefonbog for at få hævn over prins Charles.

Afdøde prinsesse Diana vinker fra sin bil i La Villette i Paris i 1992, året som dronning Elizabeth II har kaldt hendes værste år nogensinde – hendes »annus horribilis«. Ifølge en reporter på den nu lukkede sladderavis News of the World lækkede Diana en royal telefonbog for at få »hævn« over prins Charles, da deres 11 år lange ægteskab lå i ruiner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Konvolutten landede på Clive Goodmans bord en dag i 1992.

Mystisk nok var der ingen afsender bag på konvolutten og intet følgebrev – men inden i lå, hvad der for den royale reporter på sladderavisen News of the World skulle vise sig at være som en guldbetrukket bibel: Hoffets interne telefonbog med hundredvis af telefonnumre på ansatte på Buckingham Palace – også kaldet »Den Grønne Bog«.

Først anede han ikke, hvem kilden til dette fantastiske journalistiske arbejdsredskab var. Men efterfølgende blev han to gange ringet op af prinsesse Diana, der ville høre, om han havde modtaget telefonbogen, fortalte Clive Goodman i denne uge i retten i London, hvor han for øjeblikket står tiltalt sammen med seks andre i aflytningsskandalen på den nu lukkede Rupert Murdoch-avis.

Ifølge Goodman lækkede Diana telefonbogen for at få »hævn« over prins Charles, da deres 11 år lange ægteskab lå i ruiner.

»Hun gik igennem en meget, meget hård tid. Hun fortalte mig, at hun ønskede, jeg skulle se dette dokument, og at jeg så omfanget af hendes mands personale i forhold til sit eget,« forklarede Clive Goodman.

»Hun var i en meget bitter situation med Prinsen af Wales på det tidspunkt, og hun følte, at hun blev overrendt af hans personale.«

»Hun ledte efter en allieret for at gå efter ham og at vise hvilke kræfter, hun var oppe imod. Og vi var en ret magtfuld organisation at have som allieret.«

Bitter krig gennem pressen

Hvis Clive Goodman taler sandt, lægger det et nyt kapitel til fortællingen om prinsesse Dianas personlighed og hendes tvetydige forhold til pressen.

På den ene side følte hun sig forfulgt af den, fordi hun gennem en årrække stort set ikke kunne gå uden for en dør uden at blive jagtet af journalister og paparazzier. Som da hun blev dræbt i den skæbnesvangre bilulykke i en tunnel i Paris i 1997.

På den anden side brugte hun i vidt omfang pressen til at føre sine egne private magtkampe med prins Charles og kongehuset i fuld offentlighed for at vinde folkets sympati.

Mest berømt er TV-interviewet på Panorama i 1995, hvor hun med triste og bedende øjne fortalte offentligheden om sin mands forhold med Camilla Parker Bowles, hvilket havde skabt »trængsel« i deres ægteskab. Kort tid efter blev Diana og prins Charles skilt.

Men der er talrige andre fortællinger om, hvordan hun personligt lækkede oplysninger om sit gøren og laden til journalister, som hun var fortrolig med.

Clive Goodman blev i retten også spurgt, om han var den eneste, som Diana havde opsøgt som en allieret medspiller i pressekorpset.

»Åh nej, der var flere journalister,« svarede den nu tidligere royale reporter.

»Hun var meget tæt på Richard Kay på Daily Mail, hun var meget tæt på Andrew Morton, som endte med at skrive hendes biografi, og hun allierede sig med Martin Bashir på Panaroma.«

Diana og Charles var begge i bitter krig med hinanden i 1992, hvilket skadede monarkiet voldsomt.

Slaget blev fra begge sider udkæmpet gennem allierede i pressen.

Diana konspirerede i Andrew Mortons sensationelle bog »Diana: Her True Story«, hvor hun i detaljer fortalte sin side af historien, herunder selv om forsøg på selvmord.

»Annus horribilis«

I sommeren 1992 blev hendes affære med officeren James Hewitt også offentligt. Umiddelbart efter fulgte ITV op med en serie om Dianas og Charles’ kollapsede ægteskab. Særligt ydmygende var det for prins Charles, da en båndoptagelse af en intim telefonsamtale mellem ham og hans elskerinde, Camilla Parker Bowles, blev lækket.

9. december annoncerede daværende premierminister John Major, at parret skulle separeres.

Dronning Elizabeth II omtalte senere i en tale året 1992 som hendes værste år nogensinde – hendes »annus horribilis«.

Når Clive Goodman er afhørt om »Den Grønne Bog«, skyldes det, at flere interne telefonbøger for hoffets personale er fundet under en ransagning på hans private bopæl, og at han er tiltalt for at have betalt betjente for at få dem – hvilket han benægter.

Til gengæld forklarede han, hvordan han havde brugt den »glorificerede« telefonbog til at kontakte presseofficerer og højtstående ansatte ved hoffet uden for normal åbningstid, fordi at hoffets pressekontor »groft sagt var ubrugeligt«.

Efter Dianas bilulykke i Paris havde Clive Goodman klokken et samme nat ringet til dronningens privatsekretær, hvor de havde en »meget kontant samtale«.

Efter hendes død var der folkelig vrede over den manglende respekt fra hoffet, og der blev rejst krav om, at et flag skulle vaje på halvt over Buckingham Palace.

Men paladset afviste at lade et flag på halv, fordi Diana ikke længere formelt var prinsesse og medlem af kongefamilien. Men Goodman havde hørt, at et flag alligevel var gået på halv stang over Buckingham Palace. Men kun i 20 minutter. Så forsvandt det igen.

Presseofficerer afviste, at det nogensinde var sket. Men den royale redaktør fandt via hoffets interne telefonbog frem til en »oprørt« brandmand på paladset, der indrømmede, at han havde rejst flaget i protest. På den måde fik Diana, selv i døden, hævn over sin eksmand ved at lække telefonbogen. Hvis Goodmans ord, om at hun gjorde det, altså er sande.