Læk af missilnyhed er »temmelig træls« for Ukraine. Ellers ser militæranalytiker flere lyspunkter ved amerikansk kursskifte

Ifølge flere medier skifter Biden-regeringen kurs i spørgsmålet om Ukraines brug af langtrækkende missiler mod Rusland. Og selvom det kan være en stor hjælp, kalder militæranalytiker Anders Puck Nielsen læk til pressen for »temmelig træls«.

De langtrækkende missiler af typen ATACMS har Biden-regeringen nu tilladt Ukraine at bruge på russisk territorie, skriver The Washington Post. Her ses et billede af missiltypen i Sydkorea fra 2022. Handout/AFP/Ritzau Scanpix

USAs præsident, Joe Biden, har for første gang givet Ukraines militær lov til at bruge langtrækkende missiler af typen ATACMS mod mål i Rusland.

Det skriver flere medier, herunder The Washington Post, på baggrund af kilder i det amerikanske embedsværk.