Læge: Sverigedemokrat skar hagekors på sig selv

Sverigedemokraten, der sidste uge fik skåret et hagekors ind i sin pande, har påført sig selv skaden. Det mener retslægen, der har undersøgt David Von Arnold Antoni.

Tendensen med omfattende vold under den svenske valgkamp har taget en markant drejning. Både politi og retslæge siger, at et af ofrene tilsyneladende har påført sig selv skaden. De skriver Sydsvenska Dagbladet. 

Sverigedemokraten, der sidste uge fik skåret et hagekors ind i sin pande, har påført sig selv skaden. Det mener retslægen, der har undersøgt David Von Arnold Antonis kort efter, han fik skåret et hagekors ind i sin pande. 

Hele det brutale overfald er sandsynligvis et påhit, og Sverigedemokraten vil nu blive sigtet for falsk anmeldelse.  

- Der er visse tvivl omkring sandheden i det, han siger. Retslægen har lavet en bedømmelse af skaderne og sammenlignet med det, han (David Von Arnold Antoni, red.) selv har fortalt. Der er tvivl om, hvordan skaden er indtruffet, siger Magnus Andersson fra Malmøs Politi til Radio Malmöhus. 

Det har ellers vakt stor opsigt i både Sverige og udlandet, at både David Von Arnold Antoni og Centerparti-medlemmet Frederick Federley er blevet udsat for voldsomme overgreb kort før valget i morgen. 

Skåret med hobbykniv 

Ifølge David Von Arnold Antoni blev han overmandet af to personer, der talte et ”arabiskklingende sprog.” De mishandlede ham i hans lejlighed og skar et hagekors i hans pande med en hobbykniv.
Men nu siger altså både politi og retslæge, at han angiveligt har påført sig skaderne selv sidste fredag.  

- Stærke tegn tyder på, at personen har påført sig selv skaden, står der i udtalelse fra retslægen, som Sydsvenska Dagbladet er i besiddelse af. 

Sikkerhed ni på skala ti 

Ifølge avisens kilder er sandsynligheden for, at alt sammen er et påfund, omkring ni på en skala ud af ti. Bedømmelsen foretages ud fra, hvor dybe skaderne er, og hvordan kniven har været vinklet, når hagekorset blev skåret ind.
Politi, teknikere og en række andre specialister brugte omkring fire timer på at søge efter de to gerningsmænd, som sandsynligvis ikke findes. 

- Det er simpelthen for meget. Ikke kun at han spildte så mange ressourcer, men også at det, han har gjort, simpelthen bare kan være for at fiske stemmer, siger en politimand tæt på efterforskningsarbejdet til Sydsvenskan. 

Antoni ked af det 

Politiet bedømmer altså Sverigedemokratens anmeldelse som falsk. Og det er David Von Arnold Antoni blevet informeret om. 

- Jeg blev meget ked af det, da politiet fortalte mig dette i fredags, siger han. 

- Jeg finder det meget interessant, at man vælger at meddele det lige før valget. Det er sikkert dem, der kan drage nytte af det i valgkampen, siger han. 

I morgen skal svenskerne stemme til både kommuner, regioner (länsting) og rigsdagen.