Kyniker, korsfarer eller kløgtig manipulator

Den 44-årige hollandske politiker GEERT WILDERS fik i denne uge verdens opmærksomhed efter at have udgivet en film på 15 minutter, der med sit anti-islamistiske budskab har vakt vrede i muslimske dele af samfundet. Det skortede ikke på advarsler om, hvad hans provokation kunne komme til at koste for ham selv og Holland, men det var præcis derfor, Geert Wilders gennemførte sit forehavende.

Geert Wilders i parlamentet den 22. januar 2008. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robin Utrech/EPA

LONDON: »Kraaaash.«

Lyden er ikke til at tage fejl af.

Sådan siger det, når man river sider ud af en tyk bog.

Få sekunder inden har kameraet dvælet ved den ornamenterede forside af Koranen, og den messende lyd af suraer, der hylder Allah er knap nok klinget af, da den bliver afløst af den flående lyd.

Så kommer teksten frem på skærmen.

»Dette var lyden af sider, der blev revet ud af en telefonbog. Det er ikke op til mig at fjerne de hadefulde skriftsteder i Koranen, men op til muslimerne selv.«

Velkommen til »Fitna«, en af de mest foromtalte film uden for Hollywood i 2008.

Velkommen til Geert Wilders verden, hvor muslimer per definition er terrorister, og provokation er et kommunikationsmiddel i, hvad han ser som et korstog for at redde Europa fra ekstremister.

»Nazismen blev slået tilbage i Europa. Kommunismen blev slået tilbage i Europa. Nu er det tid til at slå den islamistiske ekstremisme tilbage,« opfordrer han i filmen, hvis udgivelse har været heftigt debatteret lige siden november i Holland.

En film, der som en tændt Zippo-lighter kunne blive smidt på et bål, der alt for nemt kunne blusse op i Pakistan, Afghanistan, Sudan, Indonesien, Iran og andre lande, hvor tærsklen for religionsfornærmelse ligger galakser væk fra, hvad den er i Holland.

Den hollandske regering advarede Geert Wilders imod at offentliggøre filmen, jødiske organisationer indrykkede annoncer mod filmen og organisationer over det meste af Holland har frabedt sig de 15 minutters filmiske indlæg i debatten af frygt for, at det vil skabe en international krise af dimensioner som Danmarks sag om Muhammed-tegningerne.

Da »Fitna« endelig blev frit tilgængelig på nettet i denne uge, var der næsten lettelse i Holland over, at filmen rent faktisk ikke var værre.

Der havde været frygt for brændende koraner og andre ting, der ville kunne have udløst en international krise. Frygten var heller ikke helt ubegrundet, når man kaster et blik på den hollandske politiker, der på grund af sin lyse manke går under kælenavnet Mozart.

Geert Wilders har udråbt sig selv til leder af et korstog mod islams indtog i Europa, og han har blandt andet forsøgt at få Koranen helt forbudt i Holland. Blandt andet under en debat i det hollandske parlament om islam, hvor han sagde:

»Koranen er en bog, der opfordrer til vold. Jeg minder parlamentet om, at distributionen af sådanne tekster er i strid med loven ifølge paragraf 132 i vores straffelov. Derudover opfordrer koranen til mord og ødelæggelse ... Koranen er derfor en yderst farlig bog, en bog, der går aldeles imod vores lov og orden og demokratiske institutioner. Det er en absolut nødvendighed, at Koranen bliver forbudt for at forstærke og opretholde vores civilisation og forfatningsmæssige stat.«

Geert Wilders fik ikke held med sit forehavende.

Men han fik held til at fremprovokere en debat om islam, og det var formentlig præcis, hvad der var meningen for den 44-årige politiker. Geert Wilders er aldrig gået af vejen for at sige eller skrive præcis, hvad han mener – uanset omkostningerne.

»Fitma« er ikke en film for sarte sjæle. Den viser bombeofre i al deres gru, den viser gale prædikanter, der med vilde øjne kræver død og halshugninger, og den går også meget tæt på sidstnævnte. Der er en lille pige på tre år, der stolt forklarer, at hun har lært af Koranen, at jøder er aber og grise. Og der er demonstranter med skilte, der er bemalede med slogans som »Til Helvede med friheden«.

Alt sammen blandet op med koranvers, der opfordrer muslimer til at overtage verden.

Det er ikke nogen behagelig film. Men det er en lovlig film, og det er præcis, hvad Geert Wilders havde sat sig for at lave.

»Jeg er ligeglad med loven i Afghanistan eller Iran. Jeg holder mig til hollandsk lovgivning,« har han tidligere sagt.

Da den danske Muhammed-krise var på sit højeste, valgte Geert Wilders at vise samtlige tegninger på sin hjemmeside og inkasserede på den konto flere end fyrre dødstrusler på to dage.

Med udgivelsen af »Fitna« er sikkerheden trappet op til otte sikkerhedsvagter, og Geert Wilders kan nu ikke længere bevæge sig fra punkt A til punkt B, uden at det foregår i en bombesikret bil.

Holland har haft sin del af dårlige erfaringer med mord på personligheder, der lægger sig ud med andre ekstremister. Politikeren Pim Fortuyn måtte lade livet i 2002, og filminstruktøren Theo van Gogh blev dræbt med otte skud en novembermorgen i 2004 på grund af en film, der var stærkt kritisk over for islams kvindesyn.

Siden den dag har Geert Wilders sammen med politikeren og aktivisten Ayaan Hirsi Ali været under beskyttelse af myndighederne, og efter at »Fitna« har ramt internettet, tager de hollandske myndigheder ingen chancer.

Geert Wilders selv har på forhånd sagt, at han ikke har tænkt sig hverken at lade sig true til at holde filmen tilbage eller at tage ansvar for voldelige handlinger, der måtte følge i kølvandet.

»Det har ikke noget med mig at gøre. Det har noget at gøre med ekstreme islamister, og det beviser præcis min pointe med at lave den her film,« siger han.

At hans meninger går ind hos en del af den hollandske befolkning stod klart ved Hollands seneste valg. Da stemte en halv million vælgere på Wilders og hans parti, der blev dannet i 2004. I den lille provinsielle by Venlo i Limburg, hvor Wilders voksede op i et romersk-katolsk hjem, høstede han hver femte stemme.

I størstedelen af det politiske spektrum har han venner, og de fleste beskriver ham som charmerende og begavet, men når han stiller sig på en talerstol eller foran en journalist, forvandler han sig til en mand, der laver ballade med et par få velvalgte citater.

Eksempelvis forsøgte han tidligere at få indført et totalforbud mod burkaer i Holland. Forslaget, der endte med at blive forkastet, inden det nåede videre, medførte en gevaldig diskussion i Holland for eller imod den kvindelige klædedragt, der efterlader en smal sprække ved øjnene som eneste kontakt til omverdenen. Først efter en lang og udmarvende debat gik det op for hollænderne, at et forbud ville have omfattet omkring 50 kvinder i hele landet.

Det er den slags forslag, der får hans kritikere til at betegne ham som en opportunist.

Han er samtidig en mand, der er god til at tumle pressen, og mange journalister beskriver ham som en sand mester i at finde den perfekte udtalelse frem til TV eller aviser. Som da han skulle beskrive sin ide om at fjerne alle de voldelige, hadske vers fra Koranen:

»Det eneste, der så ville være tilbage, ville være en Anders And Jumbobog,« har han sagt.

Ved andre lejligheder har han sammenlignet Koranen med Hitlers »Mein Kampf«.

På den baggrund argumenterer han også for, at muslimer per definition er voldelige.

»Jeg anerkender, at der er folk, der kalder sig selv muslimer, som respekterer vores lov. Mit parti har ikke noget imod disse mennesker, selvfølgelig. Men Koranen har noget imod dem. For der står i Koranens Sura 2, vers 85, at de troende, der ikke tror på alt, hvad Koranen siger, vil blive ydmyget og modtage den alvorligste straf, hvilket betyder, at de vil stege i helvede,« har han sagt i en parlamentsdebat.

Det var også den gennemgående mistillid til muslimer, der fik ham til at forlade sit oprindelige parti, Folkepartiet for frihed og demokrati. Geert Wilders var så uenig i partiets intentioner om at invitere Tyrkiet med ind i EU, at han så sig nødsaget til at stifte sit eget parti.

Populariteten rakte så vidt, at den populære radiostation NOS sidste år kårede ham som årets politiker, men der er også kritikere, der sætter spørgsmålstegn ved Wilders og hans politiske tilhørsforhold. Wilders er eksempelvis selvudråbt fan af Israel og har efter eget udsagn rejst dertil omkring 40 gange inden for de seneste to årtier.

Det er et samfund han beskriver som »enestående i sin solidaritet og sit sammenhold«.

Den beundring for Israel er noget, der mildest talt har fået mange hollandske muslimer til at se på Wilders med en stor portion kynisme og skepsis.

Den hollandske provokatør kritiseres også for at blande sig i debatten ved at smide politiske bomber – hvorpå han blot trækker sig tilbage uden videre kommentarer. Eksempelvis var der en muslimsk organisation i Holland, der tilbød at være den første til at vise »Fitna«. Eneste krav var, at filmen ikke var ulovlig, og at Geert Wilders ville stille op til debat bagefter. De fik et rungende nej.

Nu anses Geert Wilders for at være en isoleret mand. En mand, der måske resten af sit liv er tvunget til at leve med sikkerhedsvagter omkring sig, sådan som Salman Rushdie har været tvunget til det før ham.

Men hans film er blevet set.