Amanda Tinker tænkte længe og grundigt over, hvad hun skulle fortælle sin søn Jamie om hans herkomst.
Den 47-årige brite besluttede, at ærlighed var den bedste løsning. I deres tilfælde betyder det, at ordet far ikke bliver brugt.
»Vi taler om hans donor, ikke hans far,« forklarer hun til Daily Mail.
Familien, som bor i London, har et billede af donoren som barn.
Jamie ved også, at hans donor – der ligesom ham har lyst hår såvel som gennemborende blå øjne – bor i Danmark.
Han kan endda komme til at møde ham en dag, hvis han vil.
»Han er i den alder, hvor han er besat af vikinger,« fortæller hans mor og tilføjer, at de to ting »ikke hænger sammen«.
Amanda Tinker er langt fra et særtilfælde i et land, hvor reglerne for sæddonation ser meget anderledes ud end herhjemme.
Derfor »plyndrer« britiske kvinder de danske klinikker for det, som mediet Marie Claire meget passende kalder »vikingesæd«.
Verdens største leverandør
De to dominerende klinikker herhjemme er European Sperm Bank og Cryos International, som holder til i henholdsvis København og Aarhus.
Den sidstnævnte, Cryos International, er verdens største – i 2020 anslog de, at 50.000 børn på det tidspunkt var kommet til verden gennem dem.
Klinikken har sågar brugt sloganet »Tillykke, det er en viking« i en række internationale reklamer.
Mens Cryos hævder at have over 1.000 donorer at vælge imellem, siger European Sperm Bank, at den har mellem 800 og 900 donorer i »kataloget«.
Der er sket et markant skift, siden Cryos begyndte at eksportere til Storbritannien for 20 år siden. I starten var deres primære kunder heteroseksuelle par, og efterhånden fik de stadigt flere henvendelser fra homoseksuelle par.
Men i dag er det i høj grad singlekvinder, der henvender sig. Særligt er det kvinder som Amanda Tinker: velhavende og veluddannede.
Som at handle på nettet
Givet muligheden ville Amanda Tinker være gået efter en britisk donor. Og hun havde da også forsøgt sig ved en klinik i hjemlandet.
Her fik hun at vide, at hun var »lige på kanten«, fordi hendes ægreserve, den resterende mængde af raske æg, var svindende lille.
Klinikken anbefalede at gå danskervejen, fordi processen var mere ligetil – »det er som at handle på nettet«, lød det.
Der har altid været mangel på britiske donorer. Men særligt efter 2005, hvor loven blev ændret, har det været en sej kamp. Nu er det ikke muligt at være anonym donor, og alle børn skal have mulighed for at kontakte deres donor, når de fylder 18.
Forsøg på at genoplive branchen er mislykkedes. I 2014 åbnede en national sædbank i Birmingham, som lukkede efter to år, fordi den kun havde rekrutteret syv donorer.
Samtidig er det britiske HFEA, som regulerer industrien, blevet kritiseret for at styre branchen med hård hånd og begrænse donorpuljen.
Hver donor må være biologisk far til maksimalt ti børn. Herhjemme kan en sæddonor maksimalt donere sæd til 12 familier. Og der er ingen øvre grænser for, hvor mange børn en dansk donor globalt kan være genetisk far til.
Den britiske grænse, kombineret med et stadigt herskende stigma omkring sæddonation i Storbritannien, har bidraget til en krise inden for landets nationale branche.
Alle vil have vikinger
I mellemtiden kan danskerne ikke donere nok. I alt bliver omkring 95 procent af alle ansøgere frasorteret, fordi så mange melder sig.
Nogle kommer for at »deponere« tre gange om ugen, hvor de kan blive kompenseret med op til 500 kroner per gang.
»Langt størstedelen af vores donorer er unge, mandlige studerende, der ikke er interesserede i at blive fædre – de ønsker primært at tjene nogle ekstra penge,« udtalte Cryos daværende direktør til Marie Claire i 2011.
Men hvorfor har Danmark fået sådan et fodfæste, når det kommer til sæddonation?
Er det vores omdømme for skønhed, hvor blå øjne, lyst hår og en høj figur stemmer overens med eurocentriske skønhedsidealer? Er det vikingernes omdømme som stærke og stålfaste, der gør os beundrede og eftertragtede?
Måske ikke.
Meget kan spores tilbage til Danmarks mangeårige tradition for fertilitetsbehandling. I 2006 blev det muligt for enlige og lesbiske kvinder at blive insemineret med donorsæd. Det er i øjeblikket tilladt i et dusin EU-lande.
Ifølge Annemette Arndal-Lauritzen, administrerende direktør i European Sperm Bank, åbnede det ikke kun op for samtalen om sæddonation, men satte også gang i en bølge af nyfødte danske donorbørn.
»I dag er mere end én procent af alle børn født i Danmark født med donorsæd. Det er den højeste procentdel i alle europæiske lande. Det, at så mange børn i Danmark er blevet født ud af donation, fjernede tabuet i vores land,« har hun udtalt til Euronews.
I 2020 kørte reklamer fra European Sperm Bank, der blev meget omtalte for deres budskab.
Danske gener i hele verden
Så hvem køber det såkaldte »vikingesæd«?
Alle, dybest set. Cryos eksporterer omkring 96 procent af sin sæd internationalt, mens den europæiske sædbank har udtalt til mediet Vice, at dens kunder primært er i hele Europa, samt i Sydafrika og Australien.
Ifølge en rapport fra Copenhagen Economics omsatte den danske »fertilitetsklynge« for en milliard danske kroner i 2012, mens værdien af de eksporterede varer blev anslået til 700 millioner kroner samme år.
En række hollandske fertilitetsklinikker fortæller, at mere end 60 procent af deres behandlinger udføres med sæd fra en dansk virksomhed.
I nabolandet Belgien har seks ud af ti donorbørn danske biologiske fædre.
Og en tredjedel af al den sæd, der importeres til Storbritannien, er af dansk oprindelse.
Vil kende personen
Selvom danskere har mulighed for at donere anonymt, vælger mange at have en såkaldt »udvidet profil«. Her kan man som køber få adgang til lydfiler, billeder og detaljerede beskrivelser af donorens personlighed og interesser.
Det er til stor forskel fra de fleste andre lande, hvor kun de fysiske egenskaber er beskrevet.
Og netop muligheden for at få en større indsigt i, hvem de danske donorer er, var udslagsgivende for Amanda Tinkers beslutning.
»Jeg ville gerne have reel fornemmelse af personen. I sidste ende var det, der gjorde udfaldet, den personlige lydoptagelse, hvor donoren præsenterede sig selv. Det er rart, fordi nu har vi et klip af hans stemme,« siger hun.
