Kvinden der gjorde mænd til feminister

Erica Jong: Mændene er i dag feminister og har lært, at feminismen også giver dem et bedre liv.

Den amerikanske forfatter og foredragsholder Erica Jong er bedst kendt for sin roman »Luft under vingerne«, som udkom i 1973. Bogen var en sensation grundet den ligefremme fremstilling af kvinders seksuelle behov. Her er det feministiske ikon fotograferet i København i forbindelse med den Internationale Kvindeaften på Den Sorte Diamant i 2011. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Den amerikanske forfatter Erica Jong er en frygtindgydende person. Især for en mand opvokset i 1970erne. Hendes første roman »Fear of Flying« (»Luft under vingerne«) blev mere end nogen anden bog en del af den feminisme, der udsprang af ungdomsoprøret.

Det var kvinder, der læste den. Mændene sad på sidelinjen og halsede bagefter den rivende udvikling, der skete i de år med kvindefrigørelse, Femø-lejr og basisgrupper. Mange mænd orkede ikke kvindelitteratur. Men »Luft under vingerne« var uomgængelig, hvis man ville have en chance for at tale med i kollektivet eller tale med en kvinde i det hele taget. Nu er Erica Jong blevet 73 år og har udgivet en ny bog med titlen »Fear of Dying«, som udkommer på dansk i januar. En væsentlig anderledes bog.

Der er gået over 40 år siden udgivelsen af den første roman. Hovedpersonen er således også blevet en ældre dame med andre tanker end den seksuelle frigørelse. »The Zippless Fuck« eller »det gnidningsløse knald«, som det hedder på dansk, spiller dog stadig en rolle. Det er det, den unge hovedperson i den første bog, Isadora Wing, dyrkede.

I den nye roman er hovedpersonen en 60-årig kvinde ved navn Vanessa Wonderman, der er optaget af et liv, der er tæt på døden. Hendes forældre er gamle. Faderen ligger i sin seng og venter på livets afslutning. Men Wonderman er stadig optaget af sex og prøver gennem en datingside at finde en partner. Bogens titel antyder en angst for livets afslutning. Er Erica Jong blevet bange for døden? Hun slår en latter op i telefonen, da hun får spørgsmålet.

»Bogen handler meget lidt om døden. Det er en skæg bog. Det er en satirisk bog. Den er ikke på nogen måde deprimerende. Den handler heller ikke om sex på den måde, selv om Wonderman vil have en elsker for at kompensere for den noget ældre mand, som hun elsker. Men det er ikke en bog om angsten for at dø, men en bog, der hylder livet. Titlen er satirisk, og det, jeg gerne vil beskrive, er frygten for at lade sig inspirere, frygten for at udtrykke sig og frygten for seksualitet, der stadig kan være et problem også i den alder«, siger Erica Jong i et telefoninterview med Berlingske.

Hovedpersonen er i den del af livet, hvor hun gennem sine forældres dødelighed erkender, at livet har en afslutning.

»Vi gennemlever ofte døden gennem vores forældre, når vi er i den alder. Det er jeg på mange måder taknemmelig for. For det betyder også, at man får et mere afklaret forhold til livet og til ens egen person. Man bliver taknemmelig for livet. Vi får en større forståelse for at nyde glæden ved livet. Jeg er et lykkeligere menneske i dag, end jeg var, da jeg var ung. Det er en gevinst at blive ældre, fordi man ikke presser sig selv ligeså meget, som dengang man var ung«, siger Erica Jong.

Og den amerikanske forfatter siger med et stort grin, at man skal huske at gå til yoga og lave strækøvelser, når man kommer op i årene, fordi lænestolen er så »pokkers bekvem, at man ikke gider komme op af den«. Men når så man er kommet op at stå, så er der så meget at være glad for, understreger hun.

Erica Jong er meget bevidst om, at manden i 1960erne og 1970erne var efterladt i et følelsesmæssigt tomrum, fordi han ikke altid fattede omfanget af kvindefrigørelsen. Jong blev med »Luft under vingerne i 1973 på mange måder et synonym for den udvikling. Og unge mænd er i dag langt bedre til at tackle den udvikling, end den forrige generation af mænd var det, hævder hun. For mænd er også feminister og er blevet langt mere feministiske, end de var tidligere, siger hun.

»Da jeg var på turné med min bog, oplevede jeg for første gang, at mænd også var læsere. Tilskuerne var delt lige over i kvinder og mænd. Og mændene deltog i diskussionerne og sagde, at bogen havde givet dem mod til også at sætte ord på deres følelser. Det var vidunderligt at opleve den udvikling. For unge mænd er også feminister, og de kan se, at en kvindes rettigheder til at vælge og til at arbejde også gør deres liv lettere. De nyder deres børn og det at dele ansvaret. Man ser mange af dem gå på gaden, og de bruger mere tid på deres børn. De tidligere generationers mænd arbejdede for meget og glemte alt om deres børn«, siger Erica Jong.

Er mænd virkelig blevet feminister? »Ja«, siger Erica Jong.

»Mænd har i den vestlige verden fået lov til at opleve følelser og at opleve den intense følelse af ubegrænset kærlighed til deres børn. Det er blevet i orden at vise følelser for børn. I min fars generation blev det ikke anset for at være maskulint at vise følelser over for sine børn, og selv om jeg var heldig at have både en far og en bedstefar, der kunne det, så var det ikke tilladt i 30erne, 40erne og 50erne og slet ikke før den tid. Det er også blevet tilladt at tale med kvinderne om følelser. Det blev tidligere anset for at være umaskulint. Så mændene er i høj grad blevet feminister og har fået glæde af kvindefrigørelsen«, siger Erica Jong.

»Feminismen har kort sagt reddet manden, og de mest begavede mænd har indset, at feminisme også var deres redning«, siger hun til Berlingskes mandlige interviewer, som lige tænker over den.

Hun nævner som eksempel den norske forfatter Karl Ove Knausgårds romaner, som er blevet en stor succes.

»Bøgerne ville ikke have været en stor succes uden kvinders forfatterskaber. Det er nemlig aldrig sket før, at mænd har skrevet så intenst og intimt om det daglige liv, og det kommer fra bøger som »Luft under vingerne«. Tidligere kunne de kun skrive om krig og konflikter. Nu kan de skrive om følelser og det liv, de lever, fordi det også er vigtigt for mændene«, siger Erica Jong, der selv har haft en række af de problemer, som Knausgård har haft med sine slægtninge, der mener sig hængt ud i hans romaner. Især Erica Jongs søster protesterede for nogle år siden over familiens angivelige genkendelige rolle i »Fear of Flying« og kritiserede sin søster stærkt for at udlevere så mange detaljer om familielivet.

Den amerikanske forfatter og foredragsholder Erica Jong. Hun er bedst kendt for sin roman Luft under vingerne, som udkom i 1973. Bogen var en sensation grundet den ligefremme fremstilling af kvinders seksuelle behov. Det feministiske ikon besøger Den Sorte Diamant i anledning af den Internationale Kvindeaften 8. marts 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als.

Men hvilken betydning har hun selv haft for feminismen?

»Der er mange forskellige former for feminisme, og jeg synes, at nogle af dem er forkerte og meget politiserende. Det 18. århundrede var oplysningstiden, og siden har vi prøvet at udvikle de generelle rettigheder. Mændenes ret, kvinders, farvedes og homoseksuelles rettigheder og handicappedes. Det udvides konstant. Men det kan ikke ske på en gang. Det sker gradvist. Tragedien i feminismen er, at det kun er kvinder i Vesten, der har denne ret, mens kvinder andre steder stadig lever i fortiden. Hvis vi ser ind i burkaens verden, så ser vi fængslinger og stemning. Kvinder har ikke denne ret i den arabiske verden. Derfor må vi udvide denne rettighed til alle, og mænd er i den henseende vores allierede, fordi vi er fælles om at få menneskerettighederne gjort universielle. Få friheden ud til alle. At få retten til uddannelse bredt ud og få kvinderne i arbejde. Det er det, feminisme handler om. Menneskerettigheder. End of story«, siger hun.

»Jeg har kun haft få muslimske kvinder blandt mine tilhørere. Men f.eks. i Californien er der en del muslimske kvinder, der er sluppet ud af det strenge muslimske miljø, og de er mine mest trofaste støtter. De siger, at jeg har reddet deres liv. Og en af kvinderne – en fra Teheran – kom op til mig efter et foredrag og gav mig et jadesmykke, som havde været i familiens eje i lang tid. Det skulle jeg have, for jeg havde befriet hendes liv«, siger Erica Jong, der også har mødt europæiske muslimske kvinder, som er feminister og er stærke personer med et ønske om at gøre en forskel for kvinder i den arabiske verden.

»De er ganske vist ikke mange, for en del af dem bliver undertrykt af deres fædre eller deres familier. Men de er der. Og de, der kommer til mine foredrag, er entusiatiske omkring kvinders rettigheder. I Skandinavien skal I også gøre mere for disse kvinder, for de er i mange tilfælde nogle af de mest aktive feminister«, siger Erica Jong.

Men hvor langt er vi nået i Vesten, når det kommer til stykket?

»De unge kvinder fortæller mig, at i forhold til »Luft under vingerne« er vi ikke nået langt nok. Der er stadig langt til ægte ligestilling. Der er ikke kvinder nok i ledende stillinger, og i USA er det en tragedie, at vi ikke engang har haft en kvindelig præsident«, siger Erica Jong, der ikke lægger skjul på, at hun er fan af Hillary Clinton, som hun mener er udsat for en uberettiget kritik, som mænd ikke ville blive udsat for.

»Prøv at se, hvor nemt det går for en demagog som Donald Trump. Han kan stå på scenen og svine kvinder, latinoer, handicappede og muslimer til, uden at der sker andet, end hans popularitetskurve går op. Det ville aldrig gå for en kvinde, og det er trist, at der er så meget af den slags i politik«, siger hun.

Der er også i bogen en vis sørgmodighed over det at blive ældre som kvinde. Bogen starter med betragninger om det tab af magt, en kvinde kan havde over en mand, når hun går ned ad gaden. Den ældre kvinde har mistet den magiske kraft og – i bogen – »overdrager« Wonderman den til sin datter, som nu er den, der styrer situationen.

For Erica Jong bruger stadig seksualiteten som et omdrejningspunkt for et kvindeoprør og en seksuel frigørelse, selv om den ældre kvinde også vil så meget andet.

Men hvis man ser på verden i dag, er der så grund til optimisme på vegne af feminismen?

»Jeg er optimistisk. Det er jeg. Jeg tror, at der stadig er lang vej at gå. For ethvert samfund, hvor kvinder er godt uddannede og tjener godt, går det den rigtige vej. Der, hvor det er tilladt for kvinder at lave forretninger og deltage i arbejdslivet på lige fod med mændene, er der økonomisk fremgang. Derfor vil ligestillingen sejre i sidste ende«, siger Erica Jong.

Den amerikanske forfatter og foredragsholder Erica Jong er bedst kendt for sin roman »Luft under vingerne«, som udkom i 1973. Bogen var en sensation grundet den ligefremme fremstilling af kvinders seksuelle behov. Her er det feministiske ikon fotograferet i København i forbindelse med den Internationale Kvindeaften på Den Sorte Diamant i 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als.

Erica Jong er blevet 73 og udgiver nu bogen »Fear of Dying«, som udkommer på dansk i januar. Fold sammen
Læs mere