Kvindelige værter forlader Al Jazeera

Fem kvindelige nyhedsværter har sagt op på den arabiske nyhedskanal Al Jazeera. Årsag: Chikane fra en mandlig chef.

Nyhedsvært Jumana Namur er ifølge redaktøren på Al Jazeera en af Al Jazeeras alt for udfordrende medarbejdere. Nu har hun sagt op i protest mod redaktøren. Fold sammen
Læs mere
Foto: KARIM JAAFAR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Den populære nyhedskanal Al Jazeera har mistet fem kvindelige værter. De har sagt op i protest mod, hvordan TV-stationen har håndteret en intern klage over chikane fra en mandlig overordnet.

Den mandlige redaktør, Ayman Jaballah, som er kendt for sine konservative holdninger og forbindelser til Det muslimske Broderskab, skulle ifølge klagen have chikaneret otte af stationens kvindelige studieværter, fordi han fandt deres tøj og makeup for udfordrende.

Det skriver den libanesiske avis As-Safir ifølge LA Times.

En intern undersøgelse af de kvindelige værters klage blev iværksat for flere måneder siden, da de otte værter officielt klagede.

Konklusionen på undersøgelsen blev i midlertidig, at TV-stationen mente at have ret til at diktere udseendet på sine værter. Og det fik altså fem af underskriverne på klagen til at sige op i protest.

Joumana Nammour, Lina Zahradine, Julnar Moussa, Lona Shibel og Nawfar Afli tog deres – ikke ydmyge – tøj og gik i slutningen af maj.

Lina Zahradine siger til avisen As-Safir, at konflikten ikke kun handler om garderoben, men om årelang ”uprofessionel” behandling fra ledelsens side.

- Der er noget galt professionelt på redaktionen, som skal løses. Og jeg mener ikke den redaktionelle linje. Der er en tradition blandt folk i administrationen, en opførsel fra overordnet til underordnet, som er uacceptabel, siger hun ifølge L.A. Times.

Al-Jazeera har over for den libanesiske avis nægtet at kommentere værtsudvandringen.